Lupus Feram

TYVE

Han står stille. Stirrer på alle hans hunner foran mig. Sender mig rasende blikke, som havde jeg omvendt hans hunner mod ham.

,,Flyt jer." Knurrer han lavt. ,,Min hun vil blive straffet. Det samme vil i alle sammen hvis i ikke træder væk fra min hun. Nu!"

Jeg knurrer af hans ord. Han vil straffe hunnerne for at beskytte mig fra pisken. Han er i sandhed sindsyg. Han og hans hanner er komplet sindsyge.

Jeg tager et skridt frem. Kommer tættere på ham, hunnerne rykker tættere på mig, afskærmer mig fra ham. ,,Rør dem og jeg vil straffe dig, Felix."

Endnu et skridt tættere på ham og jeg hiver nogle af de svagere hunner bag mig, afskærmer dem nu. ,,Rør en eneste af mine hunner og jeg vil bringe dig og dine hanner smerte som i aldrig har kendt."

Tættere og tættere på hinanden er vi nu. Kun de stærkeste hunner foran mig, Julia og Lillian inkluderet. ,,Straf en hun for at beskytte mig fra pisken og jeg vil vise dig præcis hvor dyrisk jeg kan være. Hvor dyrisk min ulv kan være, Felix. Hvor lidt kontrol jeg kan have over mig selv og min ulv."

Jeg rør hunnerne på skuldrene og skubber dem bag mig med endnu et skridt mod min mage, min knurren af ham er høj og dyb. ,,Rør hvad der er mit og jeg vil starte med at slagte dine stærkeste hanner. De er ingen udfordring for mig Felix. Jeg tror du glemmer hvem du valgte som din. Jeg har træning som Første-Kriger, ret til den titel som den første hun. At være den første hun til at indtage den stilling krævede hård træning, hårdere end hanner ville have trænet. Jeg skulle kunne stille mig i respekt hos hanner der ikke troede på hunner og deres evner. Det er lige præcis hvad der vil ske hvis du lægger så meget som en finger på nogen af de her hunner. Du og dine hanner vil få at se præcis hvordan jeg blev trænet. Hvordan jeg sætter mig i respekt hos hanner der ikke anser en hun for andet end en hvalpe-fabrik. Ikke ser en hun som andet end lort på deres sko."

Mit sidste skridt bringer os ansigt til ansigt, 10 centimeter mellem os. Min hårde ånde på hans hage, hans ånde på min næse. ,,Hvis du straffer nogen her, så straffer du mig. Men vær klar over der vil være konsekvenser for din uretsmæssige afstraffelse, Felix. Du kan tro alt hvad du vil at det du gør er det rigtige, men du vil ikke finde en eneste hun i hele verden der ikke ville tage mit parti i den her diskussion. Du lod mig være alene under min cyklus. Ignorerede det ansvar du har som min mage. Selv Ledere og Alpha'er bliver hos deres mage under hendes cyklus. Du er den eneste ulv i verden der ikke gjorde det. Det viser ikke min svaghed, tværtimod. Det viser din. Viser hvor lille en ulv du er, hvis du vælger at straffe mig for din manglende omsorg for din egen mage."

Jeg kigger ham i øjnene. Mine øjne hårde og kolde, jeg giver ham ingen tegn på hvad jeg føler i øjeblikket.

Vrede.

Sorg.

Desperation.

Jeg vender mig 180 grader, min ryg mod ham nu og jeg falder på mine knæ, venter på piskens smæld over mig ryg.

,,Straf mig for din forseelse. For hvad jeg aldrig vil kunne kontrollere. For hvad din uagtsomhed gjorde ved mig. Ved min ulv."

Stilheden har lagt sig over området. Ingen ord ytres, kun hurtige åndedrag fra hunnerne foran mig og jeg lader mine øjne stirre på dem alle sammen. Lader dem forstå hvad det er jeg ofre for dem, ofre for hunner jeg ikke har kendt i mere end 14 dage. Hunner jeg for mindre end en uge siden tvang til respekt.

Jeg viser dem jeg har accepteret dem alle. Gjort mit krav på dem alle offentligt, for hele hans flok at se. De er mine. Jeg vil passe på dem som jeg skulle have gjort fra starten af. Jeg vil acceptere de ikke er perfekte og vil begå fejltagelser, men jeg vil stadig stå ved dem alle når det kommer til min egen mage. Deres Alpha.