Lupus Feram

NIOGFYRRE

Hverken Felix og jeg, samt resten af flokken har set nogle af hannerne og de nye hunner siden introduktionen. Deres tre dage sammen uden afbrydelser er ovre idag, hunnerne skal introduceres og møde de andre hunner i flokken, mens hanner går tilbage til deres tidligere opgaver og arbejde.

Middagen hvor Felix og jeg officielt møder de nye hunner er i aften og jeg kunne ikke glæde mig mere.

Jeg er smålig og måske en smule ondskabsfuld, men det fryder mig inderligt at min snobbede søster endte ud i min flok, endte i en traditionel flok hvor hun ikke kan få alt hun peger på, hvor hannerne ikke er prinsen på den hvide hest eller hvor hun kan manipulere med den ulv der valgt hende, få hende til at leve som den prinsesse hun tror hun er.

Jeg glæder mig til at se hvordan hun er kommet på plads ved Jacksons side, hvordan hun håndtere det faktum at hun hører hjemme her nu, hvordan Jackson håndtere hende og hendes tantrummer. Glæder mig som et lille barn til at fortælle mine forældre hvor Annabel er endt henne, hvem der er hendes mage og hvordan jeg er over hende i hierarkiet.

Det vil underholde min far, men min mor vil nok have et par ord at sige om det jeg glæder mig over. Hendes ord vil ikke have nogen effekt på min interne glæde, Annabel har altid troet hun var bedre end mig, det har begge mine søstre. Nu må hun indfinde sig under mig, opleve min hårde kærlighed som mange af ulvene i flokken har når de var respektløse. Og jeg ved med sikkerhed at hun vil have svært ved det, svært ved at acceptere det ikke er hende der er Luna for flokken.

At hun hører til under mig og ikke omvendt.

Vejen til flok-huset går jeg hurtigt efter morgenmad med Felix og de hanner der ikke kom hjem med en hun ved deres side. Siger et hurtigt farvel før jeg er ude af døren og på vej mod hunnerne i flok-huset, venter ved deres side på de nye hunner så vi kan lære dem at kende.

,,Luna." Hilser de og fortsætter deres tidligere snakken mens jeg finder vejen hen til Julia, Victoria, Clarisse og Lillian.

Jeg smiler stort til dem. ,,Godmorgen damer!" Siger jeg spændt. ,,Sikke en spændende dag, hva'?" De smiler til mig, men jeg kan se deres forvirring i deres øjne og jeg griner højt. ,,Vi møder de nye hunner idag!"

,,Ah!" Siger Lillian med et smil. ,,Du er spændt på at bruge tid med din søster, Luna?"

Mit smil bliver koldere og de lægger mærke til den ændring mit ansigt tager da hun nævner Annabel. ,,Jeg kan næsten ikke vente på at høre om hvordan hendes første par dage med Jackson var! Jeg vil høre alt om hvad hun syntes om flokken og hvordan hun er faldet til i hendes nye hjem."

,,Det må være rart at din søster er hos dig nu, Luna." Siger Clarisse med et sødt smil.

,,Hun og jeg er ikke tætte, Clarisse." Siger jeg mens jeg ryster mine skuldre. ,,Jeg ved bare at Jackson og flokken er langt fra hvad hun forventede af hendes mage. Hun havde altid store drømme om rigdom og prinsen på den hvide hest. Ikke en traditionel flok hvor hun ikke kan få alt hun peger på, hvor hun ikke kan fortsætte hendes snobbede og forkælede adfærd. Jackson vil elske hende, ja, men han vil ikke tilbede hende som hun ønsker det. Det er dét jeg glæder mig til at se hun forstår. Glæder mig til at høre hendes snak om hendes mage og flokken. Høre hendes mening om mig som hendes nye Luna."

Før nogen af hunnerne foran mig kan åbne munden igen bliver hoveddøren voldsomt åbnet, løbende fodtrin kommer imod køkken-alrummet.

,,Lillian." Brummer James. ,,Sophies skift er kommet. Holden er hos hende, men du burde være der."

Lillian får store øjne og bliver helt stille, stirre på James og jeg tager hurtigt hendes hånd i min hiver hende ud af flok-huset hvor hunnerne ønsker hende tillykke og beder hende hilse Sophie.