Lupus Feram

FIREOGHALVTREDS

Felix P.O.V.

Jeg står stille på min plads, det sted hun efterlod mig efter hendes sidste mumlede ord før hun forsvandt ud af stuen, ud af vores hytte. Efterlod mig til mig selv og mine tanker. Efterlod mig til at tænke over de ord hun sagde, de ting hun endelig ytrede højt, de følelser hun endelig fortalte mig om.

En dyb indånding.

Jeg prøver at få alting på plads igen i mit hovede. Hun er ikke klar, så meget ved jeg. Hun vil have vi laver vores første hvalp i kærlighed. Hun vil have en kærlighed hun kan vise vores hvalpe, de skal være et produkt af den kærlighed vi har for hinanden, ikke blot en forventning hun producerede for mig, for fremtiden.

Hendes ord får mine tanker igang.

Vil jeg kunne overgive noget af flokken til James så jeg kan hjælpe hende igennem de ni måneder hun er rund? Vil jeg kunne gøre det når hun giver vores hvalp liv? Vil jeg kunne være med til at tage noget af det ansvar der vil komme med en ny hvalp? Vil jeg kunne være Alpha og far til en nyfødt hvalp nu?

Jeg ønsker en hvalp, en fremtid med hende, med Alana, men jeg har aldrig måtte overgive en del af min magt før, aldrig haft mere end flokken at se til. Med hende rund og en nyfødt hvalp, så er det nødvendigt at jeg opgiver en del af min magt, nogle af de daglige opgaver jeg har for at sørge for hende og min hvalp.

Det er noget jeg ikke har tænkt over. Noget jeg ikke er sikker på jeg er totalt klar til endnu.

Hendes ord får en masse spørgsmål til at springe op i min hjerne, får mig til at overveje de pointer hun lagde frem før hun forsvandt fra vores hytte. Jeg ved at jeg overreagerede på hendes ord, drejede dem for at gøre hende fuld af skyld og sorg, men jeg havde ærligt ikke forventet de ord der kom fra hendes mund.

Hun er god med hendes hunners hvalpe, leger med dem, holder dem tæt til hende, hvisker i deres øre hvordan de alle er smukke og stærke. Hvordan hun holder af dem og vil beskytte dem indtil hun ikke længere er på jorden selv. Jeg ser hende med Sophie, hvordan hun træner Holdens hvalp til at være noget stort, til at være selvstændig og stærk, til at følge hendes egne drømme i stedet for at lægge al hendes værd i at tiltrække en han og være mor.

Jeg forstår hendes ord. Hun vil vise alle at vi ikke blot fik hvalpe fordi det var forventet af os, at vores hvalpe er lavet med kærlighed, at jeg viser offentligt den kærlighed jeg kan nære for hende, nære for vores hvalp. At jeg udviser den samme stolthed over hende og hendes runde mave som mine hanner gør for deres mager.

En dyb vejrtrækning igen. Mine øjne lukkede med den beslutning jeg har taget før jeg går ud af hytten, finder vej mod Holdens hjem, mod hans mage for at få hendes hjælp, få hendes assistance i at hjælpe min egen mage.

Jeg banker på døren hurtigt, tvinger mig selv til at udføre den opgave jeg har sat mig for før jeg fortryder det.

,,Alpha?" Spørger Lillian og jeg nikker.

,,Jeg har brug for din hjælp, Lillian." Brummer jeg dybt, min ulv stærkt utilfreds med hvad jeg er ved at gøre.

Hun nikker og træder til side, tillader mig indgang i hendes hjem og jeg træder indenfor, bliver ledt til stuen hvor jeg sætter mig på sofaen mens hun står foran mig.

,,Jeg har brug for urter der sørger for jeg ikke producerer en hvalp i Alanas cyklus."

Hun stirrer på mig med store øjne, prøver at opfatte de ord jeg siger til hende direkte. Det er forventet af flokken at jeg producerer den næste Alpha, at min mage og jeg giver dem en fremtid, giver deres hvalpe en fremtid.