Jeg har ikke mange ting, kun småting som jeg har fået af hunnerne eller jeg har lavet selv. Mit tøj er hurtigt flyttet tilbage til skabet i Felix's værelse, hænger side om side med både hans pelsede tøj og det han kalder hans formelle tøj. Hvilket vil svare til det tøj han iklæder sig når han skal langt fra flokken og ud i offentligheden, ud til menneskerne.
Felix var utroligt irriterende og selvtilfreds mens vi spiste middag med hannerne, hans fodring af mig gik hurtigere end normalt. Det gjorde hele middagen, kun for at han kunne skynde på mig for at rykke mine ting til hans værelse, for at han igen kunne fange mig i det fængsel jeg allerede har brudt ud af, mere end én gang.
Han tror han har vundet over mig, fået en stor præmie ved at jeg flytter tilbage til ham. I virkeligheden havde jeg ikke tænkt mig at forblive i gæsteværelset meget længere. Mit væddemål med ham var blot min måde at få ham til at acceptere den blandede træning af hvalpene.
Jeg sætter den sidste hjemmelavede parfume en af hunnerne gav mig på bordet ved vasken på badeværelset og kigger over alle de ting hunnerne har givet mig over de mange måneder jeg har været her. Alt er hjemmelavet, lavet med kærlighed af hunnerne, givet til mig. Parfumer, sæber, duft-essencer, perler til mit hår.
En stor varm hånd snor sig om min talje, presser hele min krop mod hans hårde brystkasse mens han begraver hans næse i mit hår, inhalerer dybt og ligger et blødt kys på mit mærke fra ham. Hans fingre tegner små mønstre over min nøgne hud på min mave, følger hans hjemmelavede GPS system og han vender mig så jeg kigger ham i øjnene, hans hænder på min ryg, fingre leger med den hængelås der har låst bæltet om min talje de sidste mange måneder.
Låsen klikker op, han fjerner den fra mit bælte og kører fingre rundt på læderet, løsner det om mig og tager det helt af mig. Mine fingre er hurtige til at køre over min mave, min talje for at føle på den hud der var fanget under det forfærdelige stykke smykke.
Det føles underligt, mærkeligt at jeg ikke længere kan høre, se eller mærke bæltet om min talje mere. Ingen bjælder går af da jeg ryster min krop let og jeg smiler til mig selv. Det er en fantastisk lyd.
Stilheden.
Felix ligger bæltet ved vasken, kigger på mig og kører blødt hele hans store hånd over min mave, mærker den, mærker mig for første gang uden bæltet på. Uden nogen form for barriere mellem min nøgne mave og hans hånd. Jeg tror han er ligeså lettet og fascineret ved den følelse som jeg er.
Jeg kigger ham i øjnene, lader min hånd dække hans der stadig er på min mave. ,,Tak."
Han nikker, hans øjne forlader ikke mine da han tager et lille skridt tættere på mig, vores brystkasser presset mod hinandens, vores åndedræt blandes i luften. Usikkerhed og glæde vasker ind over mig, hans øjne intense og mit hjerte hamrer hårdt i mit bryst, så hårdt jeg er sikker på han kan mærke det.
Hans hænder på min ryg og talje, presser mig tættere på ham og han bukker sig ned mod mig, hans læber på min hals, små kys og strøg med hans tunge gør mit åndedræt tungere, hurtigere. For hvert lille kys rykker han sine læber længere op af min hals, bidder blidt min øreflip og lægger et blødt kys på min kæbe.
Jeg løfter hovedet lidt, giver ham bedre plads til at fortsætte hans kærtegn. Det er bevidst jeg giver ham den plads, lader ham vise mig hans kærtegn. Jeg kan ikke stoppe det. Det er som om hans læber driver mig længere og længere ind i mig selv, kræver han fortsætter med at kysse min hud, fortsat smager mig.
Det er som en hypnose han har lagt over mig, giver ham mulighed for at gøre alt han vil.
Hans læber bevæger sig langsomt over min kæbe, et let kys lander i min mundvige, mine øjne lukker i, min hjerne totalt stået fra og jeg nyder bare øjeblikket. Hans læber er bløde, let våde da han endelig presser dem mod mine, hans hænder der aer min nøgne hud på min ryg og talje opfordrer mig til at fortsætte hvad vi har gang i nu og jeg presser mine læber mod hans hårdere, åbner munden lidt, kun en smule for at køre min tunge over hans underlæbe, smager ham for første gang.
YOU ARE READING
Lupus Feram
WerewolfVed dit attende år må du deltage i 'Udvælgelsesballet'. Hunner med store kjoler og højt hår. Hanner med attituder og traditioner. -- ,,Keder det dig virkelig så meget at være her?" Spørger en dyb stemme og jeg åbner hurtigt mine øjne i søgen efter...