Lupus Feram

ENOGHALVTREDS

Felix og jeg velkommer alle de nye hunner og de titel-bærende hanner til vores hytte, til den ugentlige fælles-middag vi vil spise. Min kind presses mod hunnernes, viser jeg velkommer dem i mit hjem, viser jeg acceptere deres selskab i aften, men begge mine kinder presses mod begge Jessicas, viser hende min absolutte respekt og kærlighed foran alle de nye hunner, viser det er en hun jeg stoler på, en hun der altid er velkommen i mit hjem.

Jessica hilser på de nye hunner på samme manér som jeg gjorde, presser hendes ene kind mod deres, men ikke mere.

Det er tydeligt at de måske er medlemmer af flokken, men de er endnu ikke tilpasset, endnu ikke accepteret fuldt ud og har alle hunnernes tillid. Får dem til at forstå de ord jeg ytrede efter træningen idag, får dem til at forstå de konsekvenser der vil være hvis de ikke kæmper for deres plads.

Annabel og Jackson kommer som de sidste, jeg placerer min hånd på hendes arm, læner mig mod hende for at velkomme hende med min kind og hun fjerner sit hoved hurtigt, voldsomt næsten - jeg ville tro hun fik piskesmæld af den kraft hun fjerner sit hoved fra mit med.

Jeg smiler koldt til hende, Jackson kigger på hende med store øjne af den åbenlyse respektløshed hun udviser idag. Jeg kigger på ham, nikker til at ham kort før jeg træder til side og lader dem komme ind i min hytte, på trods af min søsters respektløshed.

Hun vil hurtigt komme til at fortryde hendes handlinger og ord. Jeg ved hun vil snakke og håne mig igen idag - jeg er ikke i tvivl om det. Annabel har aldrig forstået at der altid vil være konsekvenser for de ting vi gør og siger.

Gaby, en af de skiftede hunner der stadig er under 18, har allerede sat maden på bordet for os, sørget for at vi har alt vi har brug for mens hun og to andre hunner er i køkkenet hvis vi får brug for deres hjælp til at rydde af bordet igen.

Vi sætter os alle til bordet, stilheden falder mens vi venter på Felix starter vores måltid, mens jeg venter på han påbegynder hans fodring af mig.

Den første bid er taget og resten af bordet går hurtigt til deres tallerkener, spiser den mad Gaby og de andre hunner har tilberedt os, snakken lyder rundt om i rummet, de nye hunner stiller spørgsmål til hinanden, undgår Jessica og mig. James og Juliette på Felix's venstre side mens Jackson og Annabel har fundet deres retmæssige plads på hans højre side, på min højre side, jeg er tættere på dem end Felix er i øjeblikket og jeg tror ikke Annabel finder det behageligt.

Jeg fortsætter med at spise den mad Felix giver mig på gaflen stille, kigger på Jessica der spiser lige så stille som jeg.

,,Har du besøgt Julia og hendes lille hvalp endnu, Jessica?" Spørger jeg, får hendes opmærksomhed og hun smiler til mig, nikker hendes hoved.

,,Det har jeg Luna. Jonas er meget sød, Julia er meget overbeskyttende overfor ham lige nu." Svarer hun og jeg smiler til hende.

Julia og Thomas's hvalp kom til verden for tre dage siden, alle hunnerne snakkede om hendes første hvalp, hvordan hendes fødsel gik og hvornår hun ville medbringe ham så de alle kunne møde ham. Indtil videre er det kun de hunner hun er tættest på der har mødt hendes lille Jonas, mig selv inklusiv.

Den lille han var i mine arme, ikke mere end 48 timer efter han blev bragt til verden mens Julia og Thomas observerede min interaktion med deres hvalp. Julia med et stort smil over min accept af hendes hvalp, over den beskyttelse jeg øjeblikkeligt viste jeg var villig til at give ham. Thomas stirrede på mig med en bekymret mine, bange for jeg ville gøre hans hvalp noget eller tabe ham, men Julia fik ham beroliget, fik ham til at acceptere jeg ville være en stor del af deres hvalps liv.

,,Thomas var meget ængstelig da jeg holdte Jonas. Jeg tror han var bange for jeg ville tabe hans hvalp." Siger jeg med et lille grin. ,,Det var lige før han ikke tillod mig at holde ham."