Lupus Feram

ATTEN

Varmen er for meget. For voldsom. En hedebølge der lagde sig over mig midt om natten og nægter at forlade mig igen.

Jeg koger indvendigt. Sveden står ned af mig. Mit hår drivvådt, som havde jeg lige været i bad. Små dråber sved over hele min krop der indhyllet i varme. Lagnet under mig er vådt, dynen for længst flået af mig og smidt på gulvet da hedebølgen startede.

Jeg har ikke kunnet få et øjebliks søvn siden jeg vågnede. Min krop spjætter mere, jo længere tid der går uden hans tilstedeværelse ved mig. Uden hans hænder på mig, hans ulv tæt på mig.

Jeg kan intet. Jeg har bare ligget og prøvet at holde mine tanker væk fra ham de sidste fire timer. Helt alene i det mørke rum, min arm lænket til sengen.

Jeg er komplet hjælpeløs.

Min ulv er rastløs. Hun vil ud. Hun vil have kontrol. Hun vil have sin mage til at tilfredsstille hendes behov. Hendes naturlige instinkter går amok inde i mig. Så voldsomme så jeg selv har svært ved at styre dem, styre hende.

Timerne går. Solen stiger fra dens søvn og fuglene alarmere mig om den kommende morgen. Alarmere mig om de mange timer der nu er gået siden min cyklus begyndte. De mange timer Felix har ladet mig kæmpe med det alene. Ladet min desperate ulv være alene i et af hendes svageste øjeblikke.

Jeg har aldrig oplevet noget så ubehageligt og gradvist stigende smertefuldt som det her.

Jeg kan mærke 1000 nåle stikke i mig på samme tid. Alle mine knogler er ømme. Min hjerne en påvirket version af hvad den plejer at være. Jeg er ikke mig selv. Smerten og varmen påvirker mig. Mine tanker. Mit sind.

Felix er det eneste jeg tænker på. Hans store muskuløse arme om mig. Hans store hænder der kærtegner min krop. Hans kys der giver mig små elektriske stød i hele min krop. Hans krøllede hår jeg kan kører mine hænder igennem. Bare ved tanken om ham klemmer mit underliv sig voldsomt sammen. Mine behov er voldsomme, min ulv endnu voldsommere i hendes krav på ham.

Men han er her ikke.

Han er ikke kommet i de mange timer jeg har ligget fastlåst til sengen i min smerte. Min blære protestere. Jeg har aldrig skulle tisse så meget som nu. Har aldrig haft så stor en lyst til et bad som nu. Min mave er tom og rumler. Jeg har brug for mad. Meget mad for at kunne komme igennem de her dage hel-skinnet.

Dagen fortsætter. Solen på sit højeste og varmen bliver mere og mere ubehagelig med hjælp fra den naturlige varme solen danner, skinner direkte på min hud.

Smerten er fordoblet og jeg vrider mig rundt i den gennemblødte seng. Mine ben rastløse og sparker rundt på sengen. Min kontrol er forsvindende. Min ulv er trængende, voldsom og farlig. Hun er blevet ignoreret i over 12 timer af hendes mage. Af den han der skulle tage sig af hende under hendes cyklus og hun er desperat efter ham.

Min arm brænder konstant fra mine forsøg på at hive i det sølv der omringer mit håndled. Kæden der giver sig bid for bid, jo mere kontrol min ulv får. Hun er stærkere end mig, mere besluttet på at komme ud fra værelset og finde vores mage for at kræve han hjælper os igennem det her.

Ingen er kommet med mad eller for at hjælpe mig på toilettet og jeg kan snart ikke mere. Alting er forhøjet for meget. Mine tanker og hormoner kører rundt.

Felix.

Hvor er han? Hvad laver han? Vil han ikke have mig mere? Har han fundet en anden hun der kan stille ham tilfreds?

Mine øjenlåg flimrer sammen, mine øjne lukkede og jeg stønner lavt.

Felix.

Hans hænder der rør min nøgne krop. Beroliger mig og min ulv. Hans hænder holder mine bryster i hans håndflade, aer dem blødt. Min ryg buer opad mod hans hænder på mig, mit støn højere end sidst.