Lupus Feram

SYTTEN

,,Skift."

Det er sådan min mage vælger at vække mig, velkomme mig ind i hans hytte igen efter tre dage. Bundet, lænket, til en pæl med et sølvhalsbånd om min hals. Jeg kan mærke halsbåndet er væk, han har taget det af og min hals og nakke føles øjeblikkeligt bedre. Jeg kan leve med den lille smerte der stadig sidder i mig, indtil jeg heler.

Mit skift til min hud er hurtig og jeg står for anden gang nøgen foran en vild ulv, det eneste der overlevede mit skift til ulv for tre dage siden er det latterlige bjældebælte. Jeg havde så ihærdigt håbet på det ville have været ødelagt ved mit skift, men min ulv bar det som jeg også bær det.

Forfærdeligt stykke 'smykke', som det kaldes her. Jeg ville godt se hvad ellers de opfatter som smykker i den her flok.

Vi stirrer på hinanden. Hans næsebor udvider sig, inhalerer min duft voldsomt og hans øjne svømmer med gyldne pletter. Jeg ved jeg er så tæt på min cyklus nu. Lige oppe over den, men før jeg kan gøre noget ved det, må jeg have en snak med ham.

,,Jeg tror det er på tide vi snakker om tingene, Felix." Siger jeg klart, viser jeg ikke er påvirket af situationen, den situation som jeg og min ulv befinder os i, på trods af det eneste jeg har lyst til er at løbe til ham og bade i hans duft og kærtegn.

Jeg venter ikke på hans bekræftelse af han hørte mig og går direkte tilbage til hans hytte, vores hytte nu. Går direkte til hans værelse for at finde noget der kan dække min nøgne krop igen.

Skabet er fyldt med pels, kun enkelte genstande er ikke lavet af døde dyr, såsom hans jakkesæt og et par jeans og nogle t-shirts. Jeg skuler mod pelsene og tager en af hans t-shirts hurtigt over hovedet og går ud til ham, i værelset hvor han står i døren, armene over kors på hans bryst.

Mine øjne er som limet fast til hans form. Hans nøgne overkrop og hvordan hans muskler buler og strækker sig. Hvordan hans arme er så delikate, jeg har lyst til at slikke og bide i dem.

Mine hormoner kører på højtryk igennem mig, sender billeder og idéer jeg endnu ikke er klar til at udføre med ham.

Jeg ryster hovedet kort og kigger ham i øjnene, hans smil er irriterende selvtilfredst. Han ved hvad jeg tænkte i det ene øjeblik og det hjælper mig ikke mod at stå op for mig selv. Hans smil er endnu mere tiltrækkende end hvad jeg husker.

Han er en gave kun for mig, pakket ind i noget der er så uimodståeligt for mig lige nu.

,,Sid ned. Det kan komme til at tage tid det her, Felix." Mumler jeg og sætter mig på kanten af den store seng vi normalt deler. Den seng jeg har prøvet at undgå indtil nu, blot fordi jeg ikke ville være tæt på ham.

Han nikker kort og træder helt ind i rummet, døren lukkes bag ham og han trækker lænestolen hen foran mig og kigger på mig med et løftet bryn, opfordrer mig til at sige hvad jeg har på hjertet.

Jeg nikker. ,,Min ulv og jeg har haft mere end nok tid til at kommunikere med hinanden. At komme til en aftale vi begge kan leve med. Et kompromis for at være ærlig. Jeg ved logisk godt at jeg ikke kan forlade dig nu, min ulv vil ikke lade mig. Jeg ved jeg må acceptere hvor jeg er nu og lære jeres traditioner og regler at kende for at indføre mig selv ordentligt i din flok, Felix. Jeg er villig til at gøre alt det. At acceptere dig og forhåbentligt lære at leve med dig, danne et ordentligt forhold."

Jeg kigger på ham og han nikker. Ingen følelser er klare i hans ansigt. Det er som jeg havde sagt intet istedet for at tilbyde ham alt hvad han krævede af mig fra starten.

,,Men alt det kommer med en pris. Hvis jeg skal vise min underlegenhed i offentligtheden, så vil jeg have du anerkender mig som din ligemand når vi er i det private. Jeg ved jeg burde være din ligemand, som alle andre Ledere's hunner er, Felix. Jeg forstår du lever med dine traditioner, men jeg har også traditioner som jeg ikke vil slippe, ligestilling er en af de ting. I det mindste i vores hjem."