Lupus Feram

SEKSOGHALVTREDS

Foråret kommer, bringer dejlig varme, blomstende blomster, luften bliver lettere. Flokken ved sommeren kommer. Dagene er lange, solen varmer jorden op, varmer os op mens vi træner, mens vi befinder os udenfor.

Solen giver dens kærlighed til alle ulvene i flokken, sørger for de holdes varme og glade. Træerne omkring os sprudler under solens fremkomst, grenene dækket med glade blade der stadig holder deres smukke grønne farve.

Annabels hår bliver længere, når til hendes ører med sommerens fremkomst. De mange måneder hun har brugt med kort hår og uden selskab fra andre end Jackson er langsomt ved at komme til en ende. Hun prøver at vise sit værd, både for hunnerne, mig og Jackson. Hendes mave rund fra hendes cyklus, hendes hænder altid på hendes ufødte hvalp, min nevø eller niece. I takt med hendes mave gror, det samme gør hendes respekt. Hun har endelig forstået hvordan flokken fungerer, hvordan hun måtte indpasse sig under mig hvis hun ville have et fredeligt og godt liv her.

Jackson mere afslappet omkring hende, hans hænder på den runde mave, viser hans ufødte hvalp hans kærlighed. Min søster smiler altid stort når han gør det, lægger hendes hænder over hans på hendes runde mave. Enkelte fletninger i hendes korte hår, fremviser hun endelig har fundet den rette vej, men at hun stadig mangler og gå på knæ foran mig, vise hendes hals frivilligt for at få hendes perler. Jackson er klar over hun stadig er i perifirien af hunnerne, men mere med i det fællesskab der er mellem os end hun var da hun kom hertil.

Resten af de nye hunner har indfundet sig godt her, har indfundet sig under mig. Få fletninger med perler på dem, de fremviser deres plads i vores flok, at de endelig har gjort sig selv til en del af flokken, at hunnerne nu acceptere dem fuldt ud, lader dem komme nær deres hvalpe. Hunnerne er stærkere end da de først kom til flokken, kan slå de fleste af mine hunner med lidt besværlighed, de har vist de er værdige til de stillinger de indtager med deres mager i flokken.

Sophies træning går godt. Hun er hurtigere, stærkere, mere brutal nu hvor hun også kan trække styrke fra hendes ulv, nu hvor de to kan arbejde som én. Træningen af hendes ulv går nemt, godt. Hendes ulv og hende er tætte, så tætte som jeg kræver, som min far krævede af mig da jeg skiftede. Det var ikke en nem opgave til at starte med. Flere timer brugt kun på at tvinge hende til at skifte frem og tilbage mellem hendes hud og pels. Smerten fra skiftet måtte hun slippe af med, det nytter ikke at hun oplever den smerte hver gang hun skifter.

Gyldne pletter i hendes øjne når hun oplever vrede, hendes knurren er dyb og skræmmende for alle der ikke forstår den træning jeg putter hende igennem. Træningen af både hende og hendes ulv foregår hverdag nu, flere timer om dagen selv efter den fælles træningen vi begge deltager i, den træning hun deltager i med de andre skiftede hunner. Jeg har måtte sætte hende på plads flere gange når hun gik i kødet på nogle af de skiftede hanner der hånede hende og hendes ulv. Når hun viste dem præcis hvordan det er hun træner med mig, når hun bliver for voldsom mod de ny-skiftede hanner der tror de er bedre end hende må jeg hive hendes pels og slå hende i jorden hårdt indtil hun indfinder sig igen.

Hendes forældre har blandede følelser omkring min træning og behandling af deres hvalp. Lillian er stolt over Sophie, acceptere at jeg må bruge magt for at få hendes ulv under kontrol, det samme oplevede Lillian selv da vi påbegyndte træningen af hendes ulv. Holden er mere bekymret, kigger på mig skævt når han observerer hvordan jeg slår hans datter ned, tvinger hende voldsomt i jorden for ikke at gøre skade på hanner der ikke er ligeså trænede som hun. Løfter læben let, viser skarpe tænder der mødes med mine skarpe tænder før han lader mig håndtere Sophie som jeg har lært det, som min far håndterede mig.

Solen tager længere tid at stå op, til at komme op over skyerne og varme luften omkring os. Månen holder sin plads på himlen længere tid end før, bladene bliver tørre, brune og orange, falder langsomt fra grenene på træerne, for at lægge sig som et orange tæppe over jorden i skoven.