TOOGFYRRE

2K 72 10
                                    

Morgenmaden med Felix og hannerne er stille. Maden spises stille og roligt, ikke megen snak eller hvisken idag. Jeg er for optaget af den kommende smerte jeg vil opleve, Felix fokuserer på min mad og fodring, giver mig mere mad hertil morgen, udelukkende for at kompensere for den smerte jeg vil opleve, den energi jeg vil have brug for, for at hele hurtigere.

,,Jeg har informeret Lillian og Sophie om jeres træning er aflyst idag, Alana." Siger Felix, afbryder den stilhed alle var blevet vant til i rummet og jeg nikker til ham i svar. Jeg vidste godt jeg måtte aflyse træningen med Sophie idag for at fokusere på at hele hurtigere for at være tilbage og træne hunnerne imorgen.

,,Hvornår gør vi det her?" Spørger jeg utålmodigt da alle er færdige med at spise. Jeg vil bare have tatoveringerne og smerten overstået nu, ventetiden gør ikke noget for at bearbejde mine nerver over det der vil komme.

,,Jeg har medbragt materialerne til dine tatoveringer Luna." Siger James og jeg kigger på ham. ,,Vi kan gå igang så snart bålet er blevet tændt op bag hytten."

Jeg nikker og rejser mig fra taburetten, kigger ned på Felix. ,,Jeg vil godt have det her overstået idag. Jeg har andre ting at lave end at blive brændt og hele, Felix."

,,Din attitude er ikke værdsat, Alana." Siger han med et løftet bryn. ,,Jeg har sørget for bålet er tændt og klar til dig."

,,Du kan ikke bebrejde mig at jeg godt vil have det her overstået så hurtigt som muligt. Sidst du og James gjorde det imod mig var totalt uforberedt og efter du allerede havde brændemærket mig. Hvis det er noget at gå ud fra, så vil det her også gøre ondt og kræve en del energi for at hele igen. Lad os komme igang nu så jeg ikke mister mere af dagen." Siger jeg og går hurtigt ud af spisestuen, mod hoveddøren og bag om hytten, finder det bål Felix sagde der allerede ville være gang i og jeg sætter mig foran det, får varmen og finder ro i de varme flammer der står op i luften.

Varme hænder på min ryg, rør de tatoveringer der allerede er over den nedre del af min ryg, over min numse. De rykker sig langsomt, glidende op af min ryg og finder det stykke pels der er viklet om mine bryster, hiver i det blødt, løsner det for at efterlade min overkrop bar.

,,Din udbygning af tatoveringen du fik da du kom hertil, er for at vise alle du er troværdig. At du aldrig vil forlade mig eller flokken. At du har fået min tillid. Du har bevist du hører hjemme her, at du accepterer mig og flokken." Mumler Felix lavt i mit øre og jeg synker hårdt, prøver at tvinge min nervøsitet fra mig.

Jeg nikker, mine tanker oversvømmet med smertefulde minder fra den første tatovering Felix og James så sødt gav mig. ,,Hvor mange flere er der at få og hvad skal jeg gøre for at få dem overstået?"

Felix er stille et sekund, inhalerer dybt min duft, hans læber ved min nakke. ,,Der er mange du kan få, lille ulv. Det er ikke noget jeg kan fortælle dig før du bør få tatoveringerne. Du skal gøre dig fortjent til dem, ikke blot udføre handlinger du ved vil give dig dem. Det skal være noget du gør frivilligt selv, ikke noget som du tror der forventes af dig."

,,Hvorfor har jeg ikke fået flere tatoveringer så?" Spørger jeg undrende, James foran mig og Felix nu. Han sidder på hug over en skål hvor han blander en masse ingredienser og urter, klargøre den væske der skal brændes i min hud om lidt. ,,Jeg har slået din Første-Kriger i kamp. Trænet hunnerne. Løbet med flokken under fuldmånerne. Udstået over en måned i buret. Er intet af det værdigt nok til at få tatoveringer? Er det kun handlinger hvor jeg er dig underlegen der er værdige nok til at blive brændt på min ryg for evigt? Er jeg ikke værdig nok til at blive anerkendt som en bedre kriger end din Første-Kriger, Felix?"

Han brummer lavt mod min nakke, jeg kan mærke han ryster hovedet. ,,Du vil få de tatoveringer der er reserveret til min hun, flokkens Luna. Du vil få de tatoveringer andre Luna'er har fået, de tatoveringer du kan tildeles med din opførsel. De ting du nævner er ikke normen for en Luna, at slå Første-Krigeren i kamp er ikke noget jeg kan give dig en tatovering for, lille ulv, uanset for gerne jeg vil tildele dig den. Lade flokken og resten af verden se hvor stærk min hun, min Luna er."

Lupus FeramWhere stories live. Discover now