Lupus Feram

OTTEOGFYRRE

Jeg vågner op til en tom seng, Felix's side af sengen er kold og jeg ved han har været oppe i et stykke tid allerede, måtte sørge for alting var arrangeret til introduktionen af de hunner, de mager hannerne har bragt med sig hjem fra ballet.

De ankom sent i aftes, næsten langt ude på natten og gik direkte hjem med de hanner der valgte dem. Blev introduceret til de traditioner og regler vores flok har og udøver. De nye mager får chancen for at lære hinanden at kende bedre over de næste tre dage som de vil bruge sammen uden forstyrrelser fra flokken.

Jeg iklæder mig det pelsede stykke klæde til mine bryster og de pels-bukser Felix insisterede på jeg skulle have på. Fortalte at det var tradition at flokkens Luna tager imod de nye hunner med hendes tatoveringer og mærker synlige for alle. Så de nye hunner kan se og forstå hvem og hvad jeg er.

Morgenmaden indtager jeg i køkkenet hurtigt før jeg begiver mig mod flok-huset, møder op med resten af flokken. Hanner der snakker med hinanden med deres mager ved deres side, hunner der kvidrer løs om de nye hunner der vil komme til flokken, om at de er så glade for de titel-bærende hanner endelig har mager, hvordan flokken vil blomstre med endnu flere små hvalpe og lykke.

,,Luna!" Udbryder Julia højt, smiler stort til mig da jeg gør min tilstedeværelse kendt og jeg smiler til hende, fortsætter med at hilse på alle ulvene samlet her.

,,Godmorgen alle sammen." Siger jeg med et smil og snakken begynder at flyde i rummet igen, som havde jeg ikke afbrudt dem. Jeg går mod Julia og hendes mage, hans hånd på hendes runde mave der bærer den hvalp der snart må fødes. Jeg lægger min hånd blødt ved siden af hans og smiler til dem spændt. ,,Hvornår kommer jeres hvalp til verden? Jeg føler du har været rund for evigt, Julia."

Hun griner højt, hendes mage smiler til mig før han kigger på hende med et sødt smil, kærlighed klar i hans øjne der kun fokusere på hende.

,,Han burde komme snart, Luna. Forhåbentligt indenfor de næste par uger! Jeg tror ikke jeg kan klare at være så tyk mere!"

,,Du er smuk rund med vores søn, mage." Siger hendes mage hårdt. Han vil ikke have hun bærer tanker om hendes figur, slet ikke når hans hvalp vokser i hendes livmoder.

,,I venter en søn?" Spørger jeg med løftede bryn. De nikker begge. ,,Tillykke! Jeg er sikker på jeres hvalp snart kommer til verden så i kan møde ham." Siger jeg, aer blødt hendes runde mave og mærker et stærkt spark komme fra deres hvalp og jeg griner, kigger op på hendes mage. ,,Det er en stærk hvalp i har her. I må være meget stolte."

,,Tak Luna." Siger Julia blødt, hendes smil fyldt med den kærlighed hun allerede har for den hvalp der har levet i hende i næsten ni måneder. Hun udviser allerede en mors kærlighed for hendes barn. ,,Thomas er sikker på han vil blive en Kriger som ham. Jeg vil bare have han er sund og rask. At han bliver noget han elsker, selv hvis hans far ønsker noget andet fra ham." Siger hun og kigger på hendes mage med et drillende blik.

,,Han er som født til at blive Kriger, min søde." Mumler Thomas, hendes mage, lavt, planter et kort kys på hendes pande. ,,Jeg er sikker på han vil gå i mine fodspor."

Jeg griner let af de to, får deres opmærksomhed igen. ,,I skal ikke tage jer af mig. Jeg vil bare ønske tillykke endnu engang. Jeg håber på snart at kunne møde jeres hvalp og byde ham velkommen til flokken."

,,Tak Luna." Siger Thomas med et nik og jeg smiler høfligt før jeg begiver mig videre til nogle af de andre hunner med store runde maver, fører samtaler med dem om deres hvalpe og hvornår de vil komme til verden. Deres mager alle stolte over deres hunner og deres ufødte hvalpe.

Alle udviser glæde og lykke i flokken. Fremtiden er ved at blive bygget, det eneste der mangler er min kommende cyklus og en søn af deres Alpha, en søn af Felix og jeg, til at bære flokken i fremtiden. Til at lede når Felix og jeg vælger at overgive flokken til ham, så hans generation kan vise deres værd.