Lupus Feram

OTTE

,,Velkommen!" Brummer Felix højt og opnår alle de samlede ulves opmærksomhed. ,,Vi er samlet for at byde det nyeste medlem velkommen i flokken! Min hun og Luna for flokken, Alana!"

Stilheden omkring os er trykkende. Ulvene er klar til at spring på mig hvis jeg vælger at sætte i løb langt fra dem. Alles øjne hviler tungt på mig og jeg kan mærke den ekstra vægt fra alle blikkende.

Der er intet jeg hellere vil end at løbe langt væk herfra og til min fars varme og sikre favn.

,,Før vi starter introduktionen af min hun, skal alle nye udvalgte hunner og deres mager træde frem og præsenteres for resten af flokken." Siger han højt og kigger ud over den store flok ulve der alle står spændte på at se hvilke hanner der formåede at finde en acceptabel hun.

To store mænd træder frem, deres hænder stramt omkring to hunners håndled. De to hunner er allerede iklædt flokkens tøj. De lange kjoler og bare fødder. De ser ligeså skræmte ud som jeg, dog er der et lettet blik i deres øjne jo nærmere de kommer på Felix og mig. De er glade for de ikke er mig i dette øjeblik og jeg kan ikke bebrejde dem den følelse.

Jeg ville også ønske en normal ulv fremfor en Alpha.

Felix nikker til de to mænd. ,,Will og Hunter. Introducer jeres hun til flokken og mærket vil være klar til at blive sat på jeres hunner."

De to mænd nikker og den ene træder mod Felix, hans mage trækkes efter ham og han vender ryggen til os for at tiltale ulvene. ,,Jeg har taget Jessica Houston fra Blå måne-flokken som min."

Alle ulvene samlet kigger på den nye hun i flokken. Tager hende ind og inhalerer hendes duft dybt, memorer den.

Han vender sig fra ulvene og mod Felix igen, hun følger ham nu mere villigt hen til hendes nye Alpha. Felix nikker til manden og han lægger en hånd på hans mages skuldre og tvinger hende på knæ foran ham og Felix. En anden mand, kommer hurtigt til Felix og giver ham et glødende brændejern. Manden hiver hans mages kjole ned ved hendes venstre skulder og Felix placerer hurtigt det glødende metal på hendes kraveben.

Hun skriger ud af smerten ved at få brændt flokkens mærke ind i hendes hud. Et mærke der aldrig vil gå væk. Vise hun tilhører denne flok forevigt. Det er permanent. Hun vil aldrig slippe herfra.

Hendes mage hjælper hende op fra jorden og holder hende tæt til ham, hvisker trøstende ord i hendes øre, prøver at trøste hende med kropskontakt.

,,Velkommen til Hunter og hans hun, Jessica." Brummer Felix højt og ulvene klapper højt som en velkommen til den brændte hun. Hunter fører Jessica fra Felix og mod resten af ulvene, de må observere resten af denne introduktion.

Will træder frem og hiver hans mage efter ham, som også Hunter gjorde. Hunnen ved hans side ryster voldsommere nu, efter at have set hvordan denne flok velkommer de nye hunner. ,,Jeg har taget Helen Johnson fra Eclipse-flokken som min." Erklærer han højt og ulvene gentager de samme handlinger som ved Jessica, før hun også tvinges i knæ og bliver brændemærket på hendes venstre kraveben.

,,Velkommen til Will og hans hun, Helen." Siger han igen, før han vender sig mod mig og tager hårdt fat i min hånd og hiver mig tættere på ham og han kigger ud over hans vilde ulve igen. ,,Jeg har taget Alana Mayberry fra Ny Måne-flokken som min hun og Luna."

Jeg kigger ud over ulvene, mine nerver splittes med hvad jeg ved venter. Brændemærkningen for nye medlemmer. Jeg har aldrig været god med smerte. Det at han frivilligt vil give mig denne smerte får mit hjerte til at banke hurtigere og hurtigere. Når det jern rammer min hud er jeg ikke længere mig selv. Jeg kan ikke længere løbe til min far og rejse væk fra alt der ikke hører til i mine drømme.