Pas på Gunnarsen. [AFSLUTTET]

Kapitel 8. Vores læber...

<<We fall in love with people we cant have...>>

Vi fik alle skiftet tilbage i omklædningsrummet og gået i bad, næste stop Marcus' hus. Jeg sagde farvel til Ida og ventede bare på Marcus, jeg så ham hurtigt gå hen og tale med Ida.

Idas synsvinkel:

"Ida, vent bare for meg å snakke med deg" råbte Marcus efter mig, jeg vendte mig om så jeg kiggede på Marcus.

"hvad?" spurgte jeg og rettede på mine briller.

"Vi trenger bare å ha noen ting på plass. 1, bare fordi jeg ikke mobber deg lenger betyr ikke at jeg liker deg, og du tror ikke at du er noe spesielt. 2. Du må avstå fra å si til Skylar at hun må ta vare på meg, i fremtiden se til henne hvor en god person jeg er. 3. omgås utenfor det Skylar og jeg gjør, jeg liker henne, og jeg får alltid det jeg vil" sagde Marcus meget troende. Jeg kan slet ikke fatte hvad han siger her, jeg troede endelig alt det her var færdigt, men det var vidst en fejl, en meget stor en.

"Hva om jeg ikke vil" sagde jeg og prøvede at lyde selvsikker, men jeg er langt fra. Lille skrøbelige mig stod overfor store muskuløse Marcus, hvordan har jeg en chance?

"Du vil ha det, fordi hvis vi kommer sammen, vil Skylar være lykkelig og jeg vil være hyggelig med deg" sagde Marcus, hvad skal jeg dog gøre. 

Skylars synsvinkel:

Marcus vinkede farvel til Ida og kom over mod mig.

"skal vi gå?" spurgte Marcus og smilte til mig, jeg rullede bare mine øjne og  nikkede. Han skal få den kolde skulder efter hvad han gjorde mod mig idag.

"ikke bli sint" sagde Marcus på vejen hjem,

"du tog min fkn trøje Marcus, du fortjener det her" sagde jeg og kiggede den anden vej igen.

"Det var bare for moro, kom igjen, det var guttens ide" sagde han og bed sig i læben, med et skævt smil.

"fint" sagde jeg hurtigt. Vi nåede frem til Marcus' hus og gik ind i hans entreen,

"hvor er alle?" spurgte jeg.

"Emma er hos en venn, mine foreldre er på jobb og Martinus kommer først hjem senere" sagde Marcus og smed sin taske, bare rolig min far henter wili, han bliver ikke efterladt. Vi gik op på hans værelse og Marcus låste døren efter os.

"hvorfor låser du døren?" spurgte jeg forvirret og klasekede ned i hans kontorstol.

"personvern" sagde Marcus og satte sig på sengen.

"Personvern?" sagde jeg mega fordansket.

"ja privatliv?" sagde han og grinte.

"sorry det er fandme et mærkeligt ord, personvern" sagde jeg stille, Marcus trak på skulderne og lagde sig ned i hans seng.

"skal vi gå igang" sagde jeg og smed mine norsk lektier på bordet, Marcus sukkede og satte sig ved siden af mig. Han sad forholdsvis tæt på, så meget at jeg kunne mærke hans hår kilde på mine ører. 

Vi begyndte stille og Marcus var faktisk rigtig god til at hjælpe mig, jeg lærte en masse. Men jeg følte bare at han  hele tiden rykkede tættere på mig og ville lave alt muligt andet end hvad vi skulle. Og jeg fik nok.

"Marcus stop!" sagde jeg frustreret og rejste mig op, Marcus så helt forvirret ud.

"hva har jeg gjort feil?" spurgte Marcus lidt panikken og rejste sig for stolen.

"jeg prøver virkelig at koncentrere mig men du gør det ikke meget nemmere" sagde jeg og tog mig irriteret til hovedet.

"Bare la det skje" sagde Marcus og gik tættere på mig.

"du forstår ikke Marcus, jeg prøver at holde afstand til dig. Jeg har haft dårlig erfaring før af sådan nogen som dig" sagde jeg endnu mere frustreret.

"sådan nogen som mig?" prøvede han at sige på dansk.

"ja fuckboys, de lækre populære drenge hvor alt handler om piger" sagde jeg. Marcus fik et kækt smil på læben.

"Så du tror jeg er deilig?" sagde han og tog et skridt tættere på mig.

"Marcus det er ikke pointen" sagde jeg seriøst,

"jeg vet det" sagde han og stod nu helt tæt på, jeg kunne mærke hans varme ånde ramme mine læber og give mig kuldegysninger. Hvorfor flytter du dig ikke Skylar, jeg skal virkelig flytte mig, men min krop bevæger sig ikke. Mit hjerte begyndte at banke hurtigere, og mine håndflader svedte.

"hvorfor flytter du ikke?" spurgte  Marcus med en dyb stemme der irriterende nok gjorde mig helt blød i knæene. Jeg svarede ikke min stilte mig istedet på tær så jeg kunne nå hans læber bedre, det var som om jeg var blevet besat af en dæmon. Marcus tog hans hånd om på min lænd og trak mig så tæt på at vores kroppe rammes. 

Det var i det her øjeblik jeg skulle huske de forbandede vigtige ord, Pass opp, men jeg glemte dem...

Mine læber og hans var milimeter fra hinanden, Marcus brød mellemrummet mellem os og vores læber mødtes i et kys. Han har så  bløde og varme læber, gnister springer over det hele under kysset og jeg kan slet ikke styre mig.

"stop" sagde jeg og trak mig. Pass opp... Pass opp.

Hvis i ikke har forstået det endnu betyder Pass opp = Pas på.