Pas på Gunnarsen. [AFSLUTTET]

Kapitel 68. Den måde du er Marcus.

<<Meeting you was like listening to a song for the first time and knowing it would be my favorite>>

Vi gik i stilhed, efter vi gik ud fra skolen havde stemningen lidt forladt os. Nu var der bare stille, på en underlig måde. Vores hænger stadig sammen, og Marcus' øje bliver mere hævet for hvert sekund der går. Vi stoppede og jeg så vi stod foran Marcus' hus, uden at sige noget, igen, gik vi op til hoveddøren og indenfor. 

"skal vi ikke bare rense oss selv?" halv smilede Marcus, jeg kiggede på min hånd og nikkede på hovedet. Vi gik ovenpå til Marcus' badeværelse, da vi kom derind i det ordentlige lys kunne jeg virkelig se hvad der var sket med Marcus. Det så forfærdeligt ud, 

"Ej Marcus" gispede jeg, han kiggede over på mig, eller mere ned i gulvet. Ikke for at være kliche, men forsigtigt tog jeg min hånd op til hans kind. Langsomt vendte jeg hans ansigt mod mig, de dybe øjne der stirrede ind i min sjæl. 

"hvorfor gjorde du det? nu ser du helt smadret ud" sagde jeg og fokuserede på hans smukke øjne. De blinkede en gang og forlod min øjenkontakt, "hvorfor?!" spurgte jeg mere seriøst. Han kiggede tilbage på mig, vores øjne mødtes igen. Den her gang kunne de umuligt slippe hinanden. 

"fordi jeg elsker deg" sagde han, roen spredte sig over rummet. En følelse strømmede igennem min krop, det er noget tid siden jeg har mærket den. Marcus betyder noget for mig, sådan virkelig meget. Det er som om hver gang jeg skubber ham væk, så kommer han bare tilbage  med hans kække smil og prøver igen. Han forsvinder ikke ud af mit liv foreløbig, vel? 

"Marcus-" 

"scchh" tyssede han på mig, "-La oss ikke snakke om det". Han forstod mig, det gjorde mig utilpas at tale om det, og det forstod han. 

"Giver du en klud?" jeg blinkede og pegede over på den anden side af bordet, 

"selvfølgelig" smilede han og kastede kluden i hovedet på mig, jeg grinte og slog ham med kluden. "Hey!" sagde han pigefornærmet og krydsede sine arme, jeg tændte for vandet og satte en vanddråbe på hans næse. 

"du er ret nuttet" mumlede jeg med et smil og begyndte at vaske mine hænder, 

"jeg vet det" kom det stille fra Marcus, han fik et dræberblik og et skub på skulderen. "Hei pass opp for beinet mitt" han gispede og åbnede munden på vid gab. 

"åh nej undskyld" grinte jeg og kiggede ind i spejlet, der så jeg Marcus kiggede på mig igennem det. Jeg rødmede en smule og slukkede for vandet, "skal vi finde noget is til dig?". Vi gik nedenunder og jeg tog noget is fra fryseren, 

"Dette er din feil, så du må sette den på" sagde Marcus og hoppede op på bordet som en lille dreng, mine øjenbryn hævede sig. Han er fandme latterlig, men latterlig på en sød måde. Heldigt for ham. Jeg kom hen med isen og pakkede den ind i et viskestykke, forsigtigt placerede jeg den på hans tinding/øje. 

"Sky?" spurgte han med en lidt mere alvorlig stemme, selv ret mild. 

"nej Marcus, ik mere seriøs snakken" sagde jeg hurtigt og tog min hånd op foran hans mund. Irriteret rystede han den af, jeg sukkede træls og fjernede isen. 

"Hva er alt dette med Cole?" spurgte han og gav mig hans dådyr øjne, eller sådan er de vel altid, han skruede bare op for dem, og ikke engang jeg kunne modstå dem. 

"For godt 2 uger siden vil jeg sige. Vi blev jo på en måde hurtigt venner og sådan, men så skulle vi en dag hjem til ham efter skole" jeg sagde det hele langsomt og tydeligt, bare sådan Marcus kunne få det hele med. Han nikkede på hovedet og lyttede efter. 

"Nej jeg gider ikke, jeg kunne have forhindret det hvis jeg bare havde hørt hvad du sagde" sukkede jeg irriteret og tog en skridt tilbage. Jeg fik et bedende blik fra Marcus, han snuppede min hånd og trak mig tilbage til hvor jeg stod før, bare lidt tættere. Med rolige og lange bevægelser placerede han min hånd med isen på hans tinding, igen. 

"fortell" 

"Da vi kom hjem til Cole så vi en film, han gjorde nogen ting som jeg ikke havde det tilpas med. Så for at slippe ud af situationen brugte jeg undskyldningen med at jeg skulle bruge toilettet, min plan var at bare tage hjem. Men før jeg nåede det kom han og opdagede mig idet.." jeg sank en klump og prøvede at finde ro i Marcus' øjne, "-han tvang mig op ad døren og kyssede mig grusomt undervejs prøvede han ting, men jeg nåede at skubbe ham væk". 

Marcus sagde ikke noget men tog isen ud af min hånd, han skubbede blidt til mig så jeg fumlede et skridt tilbage. Derefter hoppede han ned fra bordet og stod nu overfor mig, stadig højere.

"Hvorfor sa du aldri noe? Jeg kunne ha gjort noe" han søgte min øjenkontakt, 

"fordi du var med Paola, du havde ikke været der for mig" sagde jeg stille, lidt forlegen. Han rystede irriteret på hovedet, ikke over mig, men ham selv. Vores blik mødtes endelig og han brød det med det samme igen, for at kramme mig. Hans store arme omfavnede min krop, den brusende parfume fangede mine næsebor og i det sekund slap min krop af. 

"Beklager, beklager tusen ganger. Jeg skulle ønske jeg kunne ha forhindret det, og hjalp deg Sky fordi du betyr absolutt alt for meg" sagde han og klemte mig hårdere, uden at modsige ham gjorde jeg noget som jeg ikke havde troet af mig. 

"Og Marcus du betyder også alt for mig!" jeg brød krammet og tog mine arme om hans hals, uden at tænke ramte mine læber hans. Følelsen jeg havde tidligere blev forstærket med 10000 tusinde, vi delte det her øjeblik. Jeg havde savnet ham utrolig meget, den følelse han gav mig, den måde han holder om mig og den måde han bare er Marcus.  

---

Kan i lide de lange kapitler?<3