Pas på Gunnarsen. [AFSLUTTET]

Kapitel 53. Kejtet.

<<Hey I think you're kinda cute, I like you a lot, maybe we could hang out or something>>

"jamen det er da godt, du slog op med hende ik?" spurgte jeg, lidt skeptisk, for hvis jeg kender Marcus så er han altså lidt en kujon, eller en stor kujon.

"Det er bare det" trak han den ud, jeg rullede mine øjne, allerede vidende over at han ikke havde slået op med hende. 

"Marcus du slog ikke op med hende gjorde du?" 

"Nei..." tøvede han "-det skjedde bare så fort, men hun er bare borte i en uke så jeg gjør det med en gang kommer hun hjem!!"

Jeg sukkede, men det er okay, så længe hun ikke er her. Nu ville jeg dog have svar på noget, som han burde vide.

"hvor er Cole?" spurgte jeg, først forstod han ikke, men efterhånden skiftede hans ansigtsudtryk fuldstændigt. 

"på ferie, og han er også den neste uken" han rullede faktisk med øjnene, sådan ordentligt pigesur, det var lidt sjovt.

"okay" smilede jeg og klappede ham på skulderen før jeg gik forbi ham og ind i klassen, jeg fortalte Ida det sekund jeg kom ind i klassen og hendes reaktion var ret sjov. 

----

"endelig spisepause" stønnede jeg og klaskede ned på en stol i kantinen, Ida grinte af mig og åbnede sin gaffel. Vi snakkede lidt frem og tilbage, ik rigtig noget vigtigt. Marcus og hans venner sad nogle borde fra os, self kunne jeg ikke lade vær med at kigge derovre nogengange. Det samme gjaldt så fra ham.

----

Folk var strømmet ud i skolegården, vi har fået fri og alle er i godt humør. Ida og jeg snakker bare sammen også med nogle andre piger, de er vidst fra b klassen. Lige pludselig rettede pigerne foran mig sig blikket bag mig, jeg vendte mig om og Marcus stod lige bag mig. Mit smil forstørrede og jeg kiggede ham dybt i øjnene.

"ja hvad vil du?" spurgte jeg, han grinte kort.

"kan jeg snakke med deg?" spurgte han, tilbage til hans smørrede smil som jeg faktisk har savnet lidt. Jeg har savnet det her drillende forhold, hvis man kan sige det på den måde. Jeg sagde lige farvel til pigerne og fulgte efter ham, bare et par meter væk.

"Tal Gunnarsen" 

"kommer du til fotballkampen i kveld?" spurgte han og vippede lidt med sine fødder, jeg grinte lidt og svarede ham. 

"Ja faktisk". Han kiggede nu op i mine øjne, 

"Jeg skal spille" konstaterede han bare, "-er det derfor?" 

"klap lige hesten, jeg kommer fordi Martinus skal spille" grinte jeg og gik forbi ham, han er virkelig kejtet nogen gange. Men det er nu ret sødt,

"Vente Sky!" råbte han og løb op foran mig, jeg kiggede på ham, svært ved at holde mit smil inde. "- mener du det?" hans stemme havde en form for skuffelse, det var lidt sjovt.

"nej din spade, jeg kommer fordi wili spurgte mig" grinte jeg og rullede mine øjne, Marcus grinte og rettede sig ordentligt op.

"Jeg visste det så godt" sagde han badboy agtigt og rettede sit hår, "-Vi ser deg vel" sagde han og gik, jeg grinte, og man siger piger har humørsvingninger.