Pas på Gunnarsen. [AFSLUTTET]

Kapitel 82. Tour Fest.

<<Never regret something that once made you smile>>

Marcus og jeg havde hoppet rundt af glæde i godt 3 timer nu, vi er igang med at få tøj på, for vi skal over til Marcus, der bliver der holdt en lille fest. Kun få mennesker, men en begrund af de gode nyheder. Vi ved hellere ikke selv meget, ikke engang Marcus. Jeg ved hellere ikke om jeg skal med, eller om jeg skal blive hjemme. Selvom det nok er en stor ting, så er det absolut det sidste jeg tænker på lige nu. 

Og den ring jeg havde fået fri Marcus. 

"hvordan kan jeg fortjener deg?" spurgte Marcus og kom bagfra, efterfulgt af et kys på min skulder. Jeg grinte og vendte mig om, 

"ja det ved man jo aldrig" drillede jeg og slap ham, vi gik begge nedenunder for at tage vores sko. "-hvem kommer sådan cirka?" spurgte jeg da vi gik ned ad gaden. 

"Bare noen av min familie" smilede han og flettede sine fingre ind i mine, jeg nikkede og vi gik videre. Kort tid efter nåede vi Marcus' hus, udenfor var der flag, og der holdt 2 biler i indkørslen. Bare lidt familie, ja den er god med dig Marcus. Vi gik op på verandaen og ind, der var mange stemmer fra lidt overalt i huset. 

"kom med" sagde Marcus og trak mig med ud i køkkenet, vi kom og der var en fantastisk duft af maden, en der bare fik ens mave til at rumle. Jeg kunne se ud af vinduet at der var dækket op ude i haven, med et stort bord lige midt i solskinnet. "hei" sagde Marcus til Gerd Anne og Kjell Erik der stod ved bordet. 

"Hei Skylar" smilede Gerd Anne og kom hen imod mig, men smilet var lidt lumsk. " hvordan gikk det i går?" hun blinkede med sit ene øje, og jeg frøs. Hvordan kunne hun allerede vide at vi havde haft sex, umuligt. 

"øhhh" stammede jeg, 

"Tross alt, med Marcus som spurte deg og ringen?". Jeg pustede lettet ud, 

"jo det gik fantastisk" sagde jeg og rakte min hånd frem "vi er sammen nu" tilføjede jeg rødmende. Hun kiggede måbende på ringen,

 "Den passer deg perfekt" smilede hun overvældet og gav min skulder et klem, efter gik hun bare ud til de andre. Marcus var faldet i snak med Kjell Erik, så jeg gik ud for at finde Martinus. Mine ben førte mig ind i stuen og der så jeg, Andreas? 

"Andreas?" spurgte jeg og prikkede ham på skulderen, han vendte sig om og ja der stod Andreas lige foran mig. 

"ej Skylar, hej hvad laver du her?" spurgte han nysgerrigt og grinte et sødt grin, 

"jeg kunne spørge dig om det samme" grinte jeg selv ret forvirret, 

"Marcus og Martinus er mine fætre" forklarede han, overrasket kiggede jeg på ham. 

"verden er vidst ret lille" "eller Trofors er" Andreas grinte og nikkede sig enig, 

"hvad så med dig, hvordan kender du dem?" han virkede meget interesseret og det kan jeg sagtens forstå. 

"Jamen jeg er Marcus' kæreste" tilstod jeg, Andres så helt chokeret ud. Han skulle lige til at åbne munden, men han blev afbrudt af en der kom bagfra. 

"Skyyyy!" lød en sindsyg glad Martinus, jeg vendte mig om og gav ham et kram. Vi stod bare lidt og krammede fra side til side. "-Jeg kan se at du har møtt Andreas" vi trak os og stod nu og kiggede begge på Andres. 

"Ja, vi mødtes faktisk for ret lang tid siden" smågrinte jeg, Martinus kiggede sjovt på os. 

"Hvordan?" spurgte Martinus, og så gik vi over i Sofaen for at begynde at forklare Martinus hvordan vi mødtes. Men undervejs opdagede jeg Marcus skule i vores retning, altså jeg sad ved siden af Andreas. Er han mon jaloux?