Pas på Gunnarsen. [AFSLUTTET]

Kapitel 52. Ik?

<<You have NO idea how fast my heart races when I see you>>

"virkelig?!" spurgte jeg dramatisk, han nikkede tilfreds og tog noget mere kaffe. Jeg smilede, det her kunne faktisk gå hen og blive rigtig hyggeligt, bare lidt dårlig timing. 

"ej det bliver hyggeligt" sagde jeg og gik op af trappen, jeg gik ind og bankede på wilis værelse. 

"kom ind" råbte han, jeg åbnede døren og mødte hans store smil, 

"skal vi ikke lave noget sammen?" spurgte jeg, hans ansigt lyste op.

"Fifa???" 

"okay så" smilede jeg og satte mig på gulvet ved siden af ham foran tv'et, han gav mig en kontroller. Jeg kiggede forvirret på den, ud af øjenkrogen kunne jeg fornemme wilis lykkelige blik. Han gik ind på spillet og valgte hans hold,

"hvem vil du være?" spurgte han og pegede på skærmen, han havde valgt Chelsea og det fik mig straks til at tænke på drengene.

"Manchester United" sagde jeg og valgte det hold, han trykkede start og så gik kampen ellers igang. For at sige det mildt var jeg skrald, altså ikke den fine slags, nej den virkelig lugtende slags. Jeg havde næsten ondt af wili, men han var vidst ligeglad, heldigvis. 

Den fjerde kamp er lige sluttet:

"Sky?" spurgte han og slukkede tv'et, jeg nikkede og satte mig op i hans seng, "- vil du ikke med til fodboldkampen på stadion imorgen aften?". Jeg ved ikke hvorfor, men jeg blev lidt berørt, altså at han faktisk vil have mig med.

"Ja! hvem spiller" 

"Mosjøen og et eller andet ligegyldigt hold" grinte han og klappede sig selv på låret, jeg grinte med, det var ikke specielt sjovt, men det var sjovt fordi wili syntes det var sjovt. 

---

Så en ny skoledag, i får lige hurtigt mit outfit og så er vi videre:

Jeg kom ind på skolen og med det samme så jeg Ida, jeg løb alt hvad jeg kunne og løb ind i hendes arme, det føltes som en evighed siden vi så hinanden sidst. Måske er det bare fordi der er sket så meget.

"Åh Ida" sagde jeg befriende og trak mig igen, hun grinte over hvor entusiastisk jeg var. 

"Vel hei til deg også" grine hun stadig, jeg slog hende drillende på armen. Jeg snakkede med hende igår aftes, og vi har fået alt på plads, gudskelov. 

"Så i dag må han slå opp med Paola" sagde hun imens vi gik indenfor, jeg nikkede, det havde jeg faktisk glemt lidt. 

"hva tror du skjer med sine karrierer?" spurgte hun, jeg trak på skuldrene. 

"forhåbentligt ikke noget, men lad os nu bare vent og se" sagde jeg, vi kom ind i klassen og så Marcus og Martinus sidde ved deres normale bord, men Paola var der ikke? Ida og jeg kiggede begge forvirret på hinanden. Marcus fik øje på os og rejste sig med det samme, 

"Jeg låner henne nå" sagde Marcus i fuld fart imens han tog min hånd og trak mig ud af lokalet, i farten nåede jeg lige at sende Ida et mærkeligt blik, og før jeg vidste af det stod vi længere nede på gaden. 

"okay du kunne bare have spurgt" sagde jeg og børstede min skulder af, det passede bare ind. 

"Paola er tatt tilbake til Oslo" sagde han i hast og kiggede afventende på mig, jeg krøllede mit ansigt sammen og krydsede armene.

"taget tilbage?" 

"Ja, til Oslo, gjorde hun i går". På den måde han sagde er jeg ikke sikker på om det er en god eller dårlig ting, altså nu er hun jo væk, og han slog op med hende ik?

----

hmmm tror I han slog ham med Paola, elleeeer?