Pas på Gunnarsen. [AFSLUTTET]

Kapitel 89. Gerd Anne til undsætning

<<one of your best friends is your lovers mother>>
"Vi har ikke blitt fortalt ennå" sagde Marcus med en halv trist stemme, jeg tog en ordentlig dyb indånding.
"Okay, det er okay" sagde jeg men stadig med en ret rystende stemme, for at sige det mildt så ryster hele min krop. Hvad kan jeg sige, ville du ikke også være super nervøs?
"Ik bekymre deg, jeg har svar i morgen" hans stemme var utrolig rolig, og det gjorde min endnu mere rolig.
"Okay, vi ses" jeg holdt en kort pause, "jeg elsker dig"
"Jeg elsker deg også" og så var stemmen væk, jeg tog endnu en dyb vejtræking før jeg gik ind til den klasse jeg stormede ud fra.
I det jeg kom ind stirrede alle på mig, specielt vores lærer. Jeg sendte hende et undskyldende blik før jeg satte mig ned, heldigvis blev hun ik sur. Men jeg fik dog et uforstående blik fra Ida,
"Forklar senere" hviskede jeg så lavt som jeg kunne. Hun nikkede og rettede sig mod tavlen igen, jeg sank stille ned af mit sæde.
——-
Klokken ringede ud, nu har vi fri. Det første Ida gjorde var at løbe op til mig, med Mathias bag hende.
"Såååå?" Hun lød super utålmodig,
"Det var Marcus, men nej han ved det ikke endnu" til sidst sukkede jeg og med det endte jeg i et af Idas dejlige kram.
"Jeg håper snart du vil vite" kom det fra Mathias bag ved, først kiggede jeg lidt chokeret på ham, men fremtvang et smil.
"Tak" kom det bare "-jeg burde komme hjem" fortsatte jeg og tog min taske på ryggen. De nikkede begge og lod mig gå,
"men ring så snart du vet!" Råbte Ida bag mig,
"Skal nok" svarede jeg i råb på vej væk fra skolen, jeg gik og gik. Ja faktisk så missede jeg mit hus, jeg endte op ved. Deres hus. Skulle jeg gå ind? Altså hvorfor kom jeg så, men frygtløs bankede jeg på. I Kort efter dukkede Gerd Anne op,
"Hei Skylar" smilede hun bredt og gik til side, jeg sendte hende et smil. "Ønsker du ikke å gå ut og sitte ute, med en smoothie?"
"Jo gerne" smilede jeg selv og fulgte efter hende ud på altanen, den var stor og flot, man kunne se ned til den store sø og græsset.
"Så hva tenker du på?" Spurgte hun og hældte noget smoothie op i mit glas, jeg beundrede udsigten kort før jeg svarede.
"Jeg er bare rigtig nervøs, for hvad der skal ske når Marcus skal afsted" fik jeg sagt, mit blik landede på Gerd Anne som sad tænksomt, men stadig et smil.
"Du burde ikke være nervøs, jeg satse på at Marcus ikke engang vil gå uten deg" sagde Gerd Anne med et glimt i øjet og smil på læben,
"Men selv hvis jeg ikke skal afsted, så skal han tage afsted" jeg tog en pause, "det bliver han nødt til". Gerd Anne drak noget fra sit glas,
"Bare overdriv det ikke, nyt øyeblikket og det er fortsatt noen uker før turen starter". Jeg tænkte over det, og hun havde ret. Hvis jeg ikke skal med, ja så er det nødvendigt at jeg udnytter al tiden jeg har med Marcus. Hver eneste sekund.
———
Hey hey hey, jeg prøvede noget nyt idag. Jeg skrev på min telefon! Kan man overhovedet så forskellen? Jeg foretrækker at skrive på computeren, meeeen jeg er bagud og nyder i øjeblikket solen i min dejlige have. Bare rolig jeg skal nok oploade<33