Pas på Gunnarsen. [AFSLUTTET]

Kapitel 73. Romantiske billeder.

<<Not a couple, but still couple goals>>

Vi er lige på vej mod mit hus, jeg skal lige skifte før vi skal tage billeder. Det her tøj er ALT for varmt, altså der er over de der 23 grader. Vi gik lidt i stilhed, efter det lille episode før har ingen af os rigtig sagt noget. Vi nåede huset og gik indenfor, min far var ikke hjemme endnu, hellere ikke wili. 

"jeg går lige op og skifter" sagde jeg og løb op af trappen og ovenpå, jeg stak hovedet ind i mit skab for at finde noget tøj. Efter jeg fandt noget skiftede jeg bare lige så hurtigt jeg kunne:

Jeg lukkede min dør og gik nedenunder, Marcus stod bare på hans mobil. 

"jeg er klar" smilede jeg og gik imod ham, hans mund åbnede og mine kinder blev en anelse mere lyserøde. 

"Du er veldig vakker" sagde Marcus med et smil på læben, jeg rømmede mig. 

"tak du". Vi gik ud af døren og derfra var akavetheden hævet lidt, 

"hvor skal vi gå hen?" spurgte jeg da vi egentligt bare gik for at gå, Marcus sparkede til en sten. 

"hvor tror du vi kan få noen fine bilder?" spurgte han og kløede sig i nakken, jeg skulle til at sige, det er ligemeget hvor du er billederne vil altid være pæne, meeeen.. 

"Hvad med et højt sted? så kan vi få en udsigt" tilføjede jeg som en mulighed, han nikkede anerkendende, og så fulgte jeg bare efter Marcus. Efter lidt stoppede vi op, 

"her" sagde han måbende og gik til siden så jeg kunne se udsigten, min mund blev åbnet og kæben ramte jorden.

"waaauw" trak jeg den ud og mine øjne lyste op, jeg har altid elsket udsigter og himler. Det har Marcus og jeg ret meget tilfælles, "skal jeg så tage nogle billeder?" spurgte jeg og tog mine hænder og af lommerne. Han smilede og gav mig sin telefon, efter gik han nok en til to meter væk fra mig. "-klar?" spurgte jeg og holdt telefonen op. Han nikkede klar.

Jeg tog en masse billeder af Marcus, han er virkelig smuk. Den måde han står lige i en solstråle med den smukke by bag ham, man fik næsten tårer i øjnene. Han grinte og smilede, men fik også en masse billeder med en så kaldt facade. 

"er de gode?" spurgte han med et smil på læben, han løb op på siden af mig og kiggede mig over skulderen. Jeg kunne mærke hans varme åndedræt i min nakke, hans hånd sneg sig om mig og vi stod bare og kiggede på billederne. Jeg nød det virkeligt, man føler sig bare speciel. Men vi blev pludselig afbrudt af nogle skridt, det var Martinus. 

"hvad laver du her?" smågrinte jeg, 

"Marcus og jeg hadde en liten hemmelighet" sagde han med et lusket smil, jeg kiggede forvirret på Marcus, men han stod bare med lysende øjne og et smil. Han tog sin telefon og gav den til Martinus, 

"kom Sky" smilede han og tog min hånd, jeg fulgte efter ham en meter væk fra Martinus. Vi stod  nu der hvor Marcus stod før, det var virkelig smukt herfra også. 

"hvad laver vi?" spurgte jeg nysgerrigt, 

"smil" hviskede han og kiggede hen på Martinus, Martinus havde sat sig på hug med kameraet rettet mod os. Ej. 

"Ej Marcus, jeg vil ikke have taget billeder" sagde jeg med hovedet ned ad, men en hånd førte mit hoved op. 

"Jeg vil ha minner, og vil det ikke være synd å gjemme det vakre ansiktet vekk?" sagde han med en blid lav stemme, en hvis lyserød farve blomstrede i mine kinder. 

"fløde" kommenterede jeg før jeg stilt mig ved siden af Marcus, han tog armen om min ene hofte, jeg lænede mig oppe af hans bryst. Nu stod vi rigtig CoupleGoals og fik taget billeder med solen lige ned på os, det var ret romantisk. Jeg følte mig smuk, speciel og som den eneste pige i verdenen, sådan får han mig bare til at føle. Marcus' hånd bevægede sig op mod min kind, og vi vendte os mod hinanden, jeg glemte helt Martinus. Marcus støttede min hage på hans finger, vores læber ødelagde mellemrummet og mødtes..