Pas på Gunnarsen. [AFSLUTTET]

Kapitel 63. Ligge med ham.

<<Take my hand, take my whole life too. For i can't help, falling in love with you>>

Det føltes som om gangen blev med at køre, jeg har gået i 10 min og er stadig ikke kommet frem. Jeg skævede rundt og fik endelig øje på Marcus' værelse. Døren var lukket og der var ikke nogen lyde derinde fra, jeg tog mig sammen og gik hen for at banke på.

"kom inn" blev der sagt fra den anden side, jeg åbnede døren og så Marcus ligge henne i sin seng. Forsigtigt lukkede jeg døren og lænede mig oppe af den. Han kiggede på mig med triste øjne, de udstrålede en masse forskellige ting. 

"Beklager Skylar, jeg beklager at jeg slått ut på deg, det fortjente ikke deg i det hele tatt" sagde han og trak kort på smilebåndet, jeg gik over mod ham skridt for skridt.

"Det er fint Marcus, jeg er bare glad for du er okay" halv smilede jeg og stod nu foran hans seng, han kiggede ned, ikke på en glad måde. 

"Men Skylar, det er jeg ikke". Han sukkede og gemte hans hoved i sine hænder, jeg skyndte mig over på hans side. Forsigtigt tog jeg fat i hans hånd og gav den et lille klem, hans øjne var mildt røde og jeg kunne se hvor knust han var over det. Jeg vil nok aldrig kunne forstå det, men jeg må vel prøve. 

"må jeg?" spurgte jeg og nikkede over på pladsen ved siden af ham, uden at sige noget rykkede han over. Forsigtigt tog jeg mine sko af og lagde mig ved siden af ham, der var lige præcis nok plads til os begge. Mit hoved ramte hans bryst og han sukkede bekvemt, "-bare rolig Marcus, vi skal nok komme igennem det her". Han tog forsigtigt min hånd og betragtede den, 

"er du ok? Du har blod under neglene dine" han rettede på sit hoved og kiggede mig i øjnene, jeg begyndte så småt at grine. 

"oh tro mig, det er latterligt". Mit hoved faldt på plads igen og vi døsede vidst begge hen ret hurtigt.

-----

Mine øjne gled stille op, jeg kunne mærke jeg stadig lå sammen med Marcus. En masse stemmer fyldte lokalet, og en dejlig duft ramte mine næsebor. Jeg gned mig i øjet og kiggede op,

"Du er våken" smilede Marcus, Martinus, Kjell Erik og Marcus sad alle og spise MacDonalds sammen. Jeg formede et smil og satte mig mere op, 

"giver i en?" grinte jeg og pegede på en cheeseburger, Martinus grinte og kastede den til mig. Jeg greb den hurtigt og begyndte at spise, vi begyndte alle at tale om en masse ting. Vi skal faktisk køre afsted om et par timer til hotellet, så det går snakken lidt om. Marcus skal have krykker, og han er ikke speciel tilfreds med det. De har også ordnet det på de sociale medier ved at skrive hvad der skete, dog ikke i mange detaljer. 

"Vi skal gå nå" sagde Kjell Erik og åbnede døren, jeg sukkede tungt og hoppede ud af Marcus' seng. Vi kiggede på hinanden lidt, han så så smuk ud selvom han ligger på hospitalet med et brækket ben, det overrasker mig hver gang, det må jeg sige. 

"ser deg i morgen" smilede Marcus og gav mig et kram, jeg holdt overdramatisk fast i ham. "-ik la gå" mumlede han, jeg holdt fast i ham og hviskede "tro mig, det ville jeg aldrig gøre" i hans øre. 

----

2 ud af 2 <33