Pas på Gunnarsen. [AFSLUTTET]

Kapitel 11. Uheldet.

<<You can't change someone who doesn't see an issue in their actions>>

Efterhånden var Martinus og jeg kommet over på skolen og sidder nu ved en af bænkene. 

"Hvordan har du det?" spurgte Martinus forsigtigt, og nu sprænger bomben. Undskyld i forvejen Martinus...

"HAN ER FOR MEGET, HAN ER SIMPELTHEN FOR MEGET. VI KYSSEDE IGÅR OG HAN PRØVEDE AT OVERBEVISE MIG OM HAN VIL HAVE MIG OG KUN MIG, MIT HJERTE HOPPEDE PÅ DEN MEN DET GJORDE JEG IKKE. JEG KOM TIL AT SIGE NOGET FORKERT OG SÅ BLEV HAN SUR. ENDELIG NÅR JEG VIL SIGE UNDSKYLD OG FAKTISK SIGE TIL HAM AT JEG OVERRASKENDE KAN LIDE HAM, SÅ FUCKER HAN OP OG BEVISER HAN IKKE ER TIL AT STOLE PÅ. OG SÅ LIGE ASTRID?! DEN OPMÆRKSOMHEDSKRÆVENDE LILLE, JA JEG VIL LIGESOM IKKE FORTRYDE HVAD JEG SIGER VEL?! UGH DET GØR MIG SÅ SUR" sådan flippede jeg ud, imens jeg ovenikøbet gik fra side til side og stressede Martinus til død.

"Jeg vet at det er veldig irriterende, men bare glem det, han er ikke verdt det" sagde Martinus beroligende, måske ikke, men det hjælper stadigvæk ikke.

"jeg må lige have noget tid alene, tak for din tid Martinus" sagde jeg og forsvandt ud af skolegårdstingen. jeg vendte snottet hjemad og gik bare. Forhåbentligt kan jeg få styr på alle mine følelser og tanker, for der er fandme mange af dem. 

Da jeg trådte ind af døren mødte jeg min far i færd med at tage sko på,

"hvad skal du?" spurgte jeg, min far kigge forskrækket op på mig.

"det er en nødsituation på hospitalet" sagde min far og bandt hans snørrebånd, min far er kirurg og han arbejder på et hospital.

"hvornår er du tilbage?" spurgte jeg og hjalp ham med  at få overtøj på, det er sikkert super vigtigt.

"nok imorgen tidlig, husk at passe godt på Wilhelm" sagde min far og kyssede min pande før han strøg ud af døren, 

"så ses vi vel" hviskede jeg efter han forsvandt, mine skridt førte mig op til wilis værelse. Jeg åbnede forsigtig døren og han lå og sov, fredeligt. Jeg nænnede ikke at vække ham, så istedet gik jeg nedenunder for at lave mad. Jeg må bare få styr på mine følelser et andet tidspunkt, nu har jeg andre ting at lave. Min telefon brummede.

Ida: 

Hei hei, må jeg komme og spise?

Mig:

Du kommer bare

Efter kort tid bankede det på, Ida kom ind bare ind i køkkenet til mig. 

"Hei, hvordan gikk Marcus?" spurgte hun og satte sig til rette ved køkkenbordet, jeg sukkede højt og hakkede løgene.

"han kyssede med Astrid da jeg kom" sagde jeg og kneb munden sammen, Idas reaktion var lige som jeg havde forventet det.

"Jeg visste at han var BAD NEWS" sagde Ida surt og slog hånden ned i bordet, hun bekymrer sig virkelig om mig, det ret tydeligt aha.

"rolig nu, jeg havde dsv ikke forventet andet" sagde jeg og tændte for komfuret, 

"Ønsker du å snakke mer om det?" spurgte hun forsigtigt og ømmede sin hånd lidt, jeg undslap et lille grin.

"ik rigtig, men tag lige den her" sagde jeg og grinte lidt, imens jeg kastede hende en pose frosne ærter, Ida grinte med og placerede den på sin hånd. Jeg har faktisk syge mad skills, jeg har også lavet mad det meste af mit liv. Men noget var der galt med kartoflerne, de boblede voldsomt og man kunne ikke slukke komfuret.

"Ida komfuret er i stykker!" sagde jeg panisk og hostede af alt røget, Ida løb om til mig og kiggede med store øjne på de boblende kartofler. Et stort sprøjt kom fra gryden og ramte mig lige på halsen

"AAAAV!" skreg jeg højt og tog mig til halsen, Ida skubbede kartoflerne af kogepladen og panikkede.

"giv mig noget koldt!" sagde jeg i smerte og skyndte på Ida, hun fandt straks en klud og gennemblødte den i koldt vand, efter kastede hun den til mig og jeg placerede den på min brændte hud.

"skal jeg ringe noen?" spurgte Ida ude af sig selv og fræsede rundt i hele køkkenet, 

"nej men tjek lige til wili" sagde jeg og støttede mig op af bordet, hun nikkede og fløj op af trappen. Jeg satte mig ned på stolen og prøvede at falde ned, det gjorde virkelig ondt. 

"Han fortsatt sover" sagde Ida lettet, jeg nikkede og ømmede mig.

"må jeg se?" spurgte hun og kom hen imod mig, jeg nikkede og fjernede den dejlige kolde klud fra min hals, Idas øjne forstørrede 67 gange.

"øhh Skylar" sagde hun nervøst