Pas på Gunnarsen. [AFSLUTTET]

Kapitel 83. Jeg elsker deg

<<I just want to make you happy, because you're the reason that I'm so happy>>

Gerd Anne råbte op, nu var det tid til at vi skulle spise. Martinus, Andreas og jeg rejste os op og gik udenfor, jeg kunne se Marcus allerede havde sat sig ned, lidt i midten. Martinus gik over på den anden side, og Andreas satte sig ved siden af mig. Self satte jeg mig ved siden af Marcus, 

"hej" smilede jeg og rørte blidt hans skulder da jeg satte mig, han sagde ikke noget, så jeg blev bare ved. "-er det ikke sjovt at tænke på at jeg faktisk havde mødt Andres før, og vi kyssede" vovede jeg at sige, Marcus vendte sig hurtigt og stirrede mig ind i øjnene. "slap af, det var for sjov" grinte jeg af mig selv. Marcus løsnede op og undslap selv et grin, 

"Gjør det aldri igjen!" sagde han alvorligt, men stadig et smil på læben. 

"ja ja det lover jeg" jokede jeg og Marcus gav mig et kys på kinden. Der blev sagt værsgo og alle var i fantastisk humør, stemingen var fejlfri og alt gik bare godt. Der blev både snakket om drengenes op kommende tour, og andre ting. Hele tiden fokuserede jeg bare mest på Marcus, den måde han lyser op på når han taler om ting der interessere ham, det gør mig virkelig glad og varm indeni. 

folk begyndte stille at gå fra bordet, solen var også ved at sænke sig. Jeg rejste mig selv op, det er på tide at jeg skal hjemad. Marcus rejste sig med mig, vi gik sammen indenfor og ud i entreen til mit overtøj. 

"tak for en fantastisk dag og aften" smilede jeg, 

"Det var akkurat det du fortjente" sagde han og tog min hånd, for sjovt rullede jeg mine øjne;

"du skal altså lade mig sige tak, okay?" smågrinte jeg, Marcus kiggede mig dybt i øjnene. 

"jeg lover" hviskede han, et smil bredte sig og vores læber mødte hinanden. Et sus fløj igennem min mave og jeg stillede mig lidt på tær, bare for at nå bedre. 

"jeg elsker dig" hviskede jeg da vi langsomt trak os, Marcus' ansigt glimte i lyset og hans øjne lyste op. 

"Jeg elsker deg også" smilede han og gav mig et hurtigt kram, vi slap os og jeg åbnede døren. 

"vi ses imorgen" halv råbte jeg på vej ned ad gaden, Marcus vinkede og gik så indenfor bagefter. Da mit ansigt drejede sig fniste jeg, bare ude i det blå. Jeg var simpelthen bare så glad, glad for hele mit liv, bare det hele. Ingen ord kan beskrive det, jeg kan prøve men det ville lyde som noget værre sludder. På vej hjem gik jeg bare og spillede de sidste 24 timer i mit hoved, igen og igen. Hvis jeg kunne ville jeg gøre det 1000 gange igen, uden tøven. Mit blik ramte min ring og et billed dukkede op i min hjerne, et billed af Marcus. Et hvor han smilede og grinte, hvor han var udigennem glad, og den bedste del var at jeg var den der gjorde ham glad. Det er helt surrealistisk. 

"Hej Skylar" smilede min far lummert da jeg kom smilende ind ad døren, 

"heeeeeej" trak jeg ud for at løbe over at give ham et kram, "-tusind tak" mumlede jeg ind i hans store brystkasse. 

"det var ikke noget, jeg er bare glad for at der er nogen i den her verden som vil gøre sådan noget for min lille pige" smågrinte han og kiggede ned på mig, 

"ej stop dog" jeg slog ham legende på armen, "-men jeg mener det, tak"

"jeg elsker dig, smut så op i seng den er mange og du har skole imorgen" 

"okay elsker også dig" halvråbte jeg på vej op af trappen, før jeg nåede mit eget værelse gik jeg lige ind til wili. "hey hey" sagde jeg og åbnede døren, 

"Skylaar" råbte han glad og løb ind i min favn, han havde lige lagt oppe i sin seng, sikkert klar til at sove. 

"hej wili, har det været en god dag?" spurgte jeg interesseret, han nikkede voldsomt og blev en lille smule rød i ansigtet. "-hvad er der sket" uddybede jeg mistroisk, det ansigt har jeg set før, på mig selv. 

"jeg legede sammen med en af de lidt større børn, hun hed Emma" smilede han voldsomt, mit glade ansigt blev endnu gladere. Det er sgu som om skæbnen har haft noget at gøre med det, "-men hvad er det for en ring?" spurgte han nysgerrigt og trak i min hånd. 

"jeg har fået den af Marcus, du ved ham jeg kan lide" jokede jeg, bare så wili ville forstå præcis hvem han var. 

"waaauw den er flot" måbede han, "-Emma skal også have sådan en" sagde han pludseligt og sprang op i sin seng. "-så godnat, jeg skal være klar til imorgen" smilede han nuttet og krøb under dynen. 

"godnat, sov godt" kyssede jeg ham godnat på panden, efter slukkede jeg lyste og listede ud af værelset. Da jeg nåede min seng kollapsede jeg bare, han er nu ret cute. Tænk, wili og Emma, Marcus og Skylar. Jeg grinte af mig selv og gik under dynen, før jeg faldt i søvn fik jeg en besked. 

Marcus:

god natt, jeg elsker deg❤

----

Marathon meget snart<33