Pas på Gunnarsen. [AFSLUTTET]

Kapitel 48. Pathetic.

3/5

<<Loving you is like holding the sun, and hoping I don't get burned>>

Marcus synsvinkel:

Martinus fortalte mig det hele, også om at vi skal sige det imorgen. Nu ligger jeg bare oppe i min seng, helt fortumlet og stirrer på gulvet. Jeg skal virkelig overveje hvad jeg vil, skal jeg blive ved med at lyve overfor pigen jeg elsker, eller risikere vores karriere bliver ødelagt? det er virkelig ikke et nemt valg. 

Mine øjne stenede, men pludseligt fangede mit blik en pose der stod lidt bag min dør, den var lidt krøllet sammen. Jeg huske det var min mor der satte den herind, hun sagde aldrig hvad det var, og jeg spillede fifa så på det tidspunkt var jeg jo ret ligeglad. Men nu har jeg fået lysten til at se hvad der gemmer sig i den, jeg rejste mig fra min lidt knirkende seng og tog posen. 

Jeg satte mig på min seng og åbnede forsigtigt posen. Jeg fiskede en Manchester United op af posen, mine øjne lyste op, den havde ALLE spillernes autografer. Det var helt surrealtisk, godt gjort mor! Jeg kiggede nøje på den og kiggede slet ikke posen færdig, jeg tog billeder af den og postedet det på instagram. Jeg ville løbe ind til Martinus og sige hvad jeg havde fået, men jeg faldt over posen, der var stadig noget hårdt i?

Jeg rejste mig op igen og kiggede ned i posen, der lå en bog helt nede på bunden, jeg tog den nysgerrig op og satte mig igen på sengen. Med blide bevægelser vendte jeg den rundt, Marcus And Skylar, stod der på forsiden. Jeg bladrede stille ind på de første sider, 

Hey min dejlige Marcus, glædelig Valentines dag! Jeg er utrolig taknemmelig for dig og alt ved dig, du har hele mit hjerte og det vil du altid have. Jeg glæder mig til vores picnic jeg har forberedt og den fodbold kamp vi skal spille under stjernene.

"hva" hviskede jeg for mig selv, mine øjne begyndte at blive fugtige, det her var stadig surrealistisk. Jeg lod mine fingre bladre stille rundt i bogen, det var sider med små noter til mig, en masse billeder og minder om os. Da jeg bladrede om på den sidste side forlod en tåre mit øje, der stod med den flotteste skrift, 

Og ja forresten, så elsker jeg dig hehe

Jeg kunne høre hende sige det så tydeligt, en tåre blev til flere. Nu sad jeg en voksen dreng, skolens såkaldte badboy og græd over en pige der har stjålet mit hjerte. Hvor er det pathetic. Jeg klappede bogen sammen og faldt tilbage i sengen, først nu går det op for mig hvad jeg har mistet, jeg har mistet Skylar, helt 100 procent. Og den eneste rigtige ting at gøre nu er at fortælle hende HELE sandheden imorgen, om det så afslutter vores karriere, det er nu. 

For ved du hvad? Jeg elsker Skylar, jeg elsker hende så meget, og jeg har været ulykkelig lang tid nok nu, det er på tide at vi afslutter det her og det gør vi imorgen..