Pas på Gunnarsen. [AFSLUTTET]

Kapitel 23. Noget vigtigt i røret.

Vigtig meddelelse i bunden!!

<<Because of you, i laugh a little harder, cry a little less and smile a lot more>>

"Hvad pakker man overhovedet til en overnatning?" spurgte jeg og børstede mit hår, Marcus kom om bag mig og snuppede børsten ud af min hånd,

"dyne, pute, sovematte og nattøy ville jeg tro" sagde han og tog hans hænder om min mave, for så at kysse min kind kort efter. Et smil brød frem på mine læber og jeg gav hans hænder et klem,

"super" sagde jeg glad og gik over til mit tøjskab, kort efter lukkede skabslågen foran mig og Marcus lænede sig op af den, han havde et tænkende ansigtsudtryk.

"du er merkelig i dag" sagde Marcus pludseligt og ventede på min reaktion,

"undskyld hvad?" sagde jeg forvirret, selvom jeg udmærket godt vidste hvad han talte om.

"ja du unngår mine kyss og er fraværende" sagde han og strøj en tot hår bag mit øre på den sødeste måde ever, han bekymre sig virkelig.

"ja jeg har bare fået en lille revne i min læbe, det er ikke så behageligt at kysse" sagde jeg, det er jo trosalt rigtig nok. Marcus nikkede stille,

"Så det er ikke fordi du ikke bry meg?" sagde Marcus forsigtigt, jeg rystede skørt på hovedet.

"nej da, slet ikke" blev mit svar før jeg skubbede ham stille væk og pakkede min taske færdig. 

-----

Vi har nu hentet Marcus' ting, så ham, Martinus og jeg er nu på vej hen mod skolen. Klokken er snart halv seks, det er kl halv seks vi skal mødes. Samtalen går bare med alverdens mærkelige ting.

De fleste er kommet, alle hænger bare ud i de lokaler vi skal sove i med høj musik og latter. Det er faktisk ret hyggeligt, Marcus er smuttet hen til drengene, og jeg har smuttet hen til Ida og nogle af pigerne. Der kom twerk it like miley på, Astrid og hendes squad gik ud midt på gulvet og prøvede at twerke. 

Jeg døde af grin, det samme gjorde Ida. Nogle af drengene kunne lide det, men de fleste grinte også. Men dog var Marcus' opmærksomhed på mig, selvom der stod 4 piger og twerkede deres røv i stykker lige foran dem. 

"vi må lage mat nå" sagde en af forældrene ind i lokalet, musikken stoppede og alle gik ud i skolekøkkenet. Det er sådan at der er godt 4 voksne nu, men efter aftensmaden så bliver der kun 2 som sidder i et lokale hvis der sker noget, ellers er vi alene. 

Vi skal selv lave hjemmelavede pizzaer ud af pitabrød, vi blev inddelt i hold, måske snød jeg lidt så jeg kom sammen med Marcus. Vi fik tingene og gik bare igang, her og der røg noget af maden i min mund eller i Marcus', ups.

Alle satte sig ned efter pizzaerne var færdig, vi sad ved et aflangt bord hvor drengene var i den ene ende og pigerne i den anden. Jeg kunne se Marcus lidt væk skråt over for mig, han kiggede også på mig. Vores blikke  blev bare låst fast og tiden fløj afsted, for ligepludselig var alle færdig med deres pizza. Vi fik ryddet op og kommet ind i rummet igen, alle satte sig sammen den her gang.

"skal vi ikke gå ut?" sagde en af drengene som forslag, vi nikkede allesammen og tog overtøj på. Alle kom udenfor og det var køligt, men ikke skørt koldt. Vi var så originale at lege politi og røver, hvis i ikke ved hvad det er så slå det op. Martinus begyndte at tælle så Marcus og jeg løb afsted sammen. Vi kom hen til en borg vi har, der er et sort rør der, perfekt gemmested.

"kom inn her" sagde Marcus og trak mig ind i røret, der var så trangt at jeg blev nødt til at sidde på ham.

"undskyld" sagde jeg akavet fordi jeg praktisk talt sad lige oven på hans *** lol.

"sscchh" tyssede han på mig og lagde hans finger på min mund, jeg rødmede ved hans berøring. Det var faktisk det perfekte tidspunkt, jeg lænede mig ned og lod Marcus' læber ramme mine, han trak sig,

"dine lepper-" sagde han stille, 

"sscchh" tyssede jeg på ham og smillede lusket, han placerede hans arme om mig og trak mig ned til et kys. Vores læber smeltede sammen og lod alt kulde blive ude, det brændte næsten af alt den kærlighed der var der. Min læbe gjorde lidt ondt, men Marcus holdte på en måde smerten ude.

"oh shit sorry" sagde Martinus ligepludselig da han ved et uheld brød vores lille moment, vi blev begge helt røde i hovedet, flot Martinus. Jeg trak mig fra Marcus og gik ud af røret pinlig berørt, Marcus sad bare tilbage med hovedet i hans hænder og et lille smil på læben.

"ej bro kan du ikke se vi gjør noe viktig" sagde Marcus irriteret, men på kanten til at grine. Sådan nogle moments glemmer man sent, det er også bare så typisk at Martinus gør sådan noget.

-------------

VIGTIGT! >>>>

Tusind tak for 580 læsere, det betyder alt. Selvom jeg ikke lige ved hvornår og hvor meget jeg poster af den her historie. Jeg har en plan om hvad der skal ske og det skal nok blive godt, men den første del her skrev jeg faktisk for lang tid siden og jeg skal lige ind i det igen. Måske kommer der et nyt kapitel ud imorgen, eller dagen efter? Jeg ved det ikke, fordi jeg vil ikke poste før jeg er 100% tilfreds med det, og at jeg føler i vil kunne lide det. <tak for alt> <33!!