Pas på Gunnarsen. [AFSLUTTET]

Kapitel 42. Overgreb.

<<It's not consent, if you make me afraid to say no>>

Det var ved at være slutningen på dagen, Cole og jeg har egentligt bare været sammen. Nu skal vi hjem til ham, måske er jeg da lidt nervøs, altså så godt kender jeg jo ham hellere ikke. Vi forlod skolen og gik mod Coles hus, det ligger ret tæt på. 

Vi kom indenfor og smed vores ting i entreen, hans hus var ret stort og vi var vidst alene hjemme. Sammen kom op på hans værelse, i det vi kom ind tog han sin computer frem. Hans værelse var meget mørkt i det og gardinerne rullet for, det lignede næsten en hule.

"skal vi se en film?" spurgte han og klappede på dynen ved siden af ham, jeg nikkede og satte mig derover. Han krøb over og løftede dynen op, for at hinte jeg skulle ligge mig under.

"det er okay, jeg har det alligevel varmt" løj jeg, måske ville jeg bare ikke lige under en dyne med ham. Han rullede med øjnene, måske havde han ikke forventet jeg skulle se det, men det gjorde jeg altså.

"Kom bare nå" sagde han med en lidt højere stemme, uden at sige noget lagde jeg mig under dynen, han smilede stort og startede en random film. Det gik så småt hen, da jeg ligepludselig mærkede en hånd på mit lår. Cole sad med et smørrede smil, jeg prøvede at ignorer det. Men for hvert minut der gik, kom han længere og længere op. Det begyndte at blive utrolig ubehageligt, så jeg gjorde det første jeg kom i tanke om,

"jeg skal lige bruge toilettet" sagde jeg og stod op fra sengen, 

"skynd deg" sagde han og slikkede sig om munden, en kuldegysning krøb ned ad min ryggrad. På vej ud af døren kunne jeg mærke hans øjne på min røv, det løb koldt ned ad min ryg og mit hjerte bankede hurtigere. Istedet for at gå på toilettet gik jeg nedenunder, og mod hoveddøren. Her vil jeg ikke være mere.

"hei! hvor skal du hen?" råbte Cole på vej ned ad trappen, jeg frøs, gik i panik. En af delene, 

"øhh- jeg kan ikke finde toilettet" sagde jeg tøvende, min mave blev urolig og jeg vil gerne væk herfra, langt væk, sådan Kina måske. Han gik tættere på mig, og jeg lænede mig op af hoveddøren. 

"Så du ville ikke gå hjem?" hviskede han oppe af mig, jeg rystede ivrigt på hovedet. Han fik et smørret smil på læben, og tog sin hånd op til min kind, stille tog han fat om min kæbe og ramte mine læber med en styrke, så det næsten gjorde ondt. Han kyssede mig voldsomt, hans anden arm havde grebet om min mave så jeg kunne ikke flytte mig. Jeg kyssede hellere ikke med, så til sidst bed jeg ham i læben.

"hva i helvete?" udbrød han og tog sin hånd op til sin læbe, jeg bruge muligheden og løb, løb så hurtigt jeg kunne. Jeg kiggede mig tilbage i få sekunder for at se om han var efter mig, men før jeg vendte mig om ramte jeg ind i noget hårdt. Jeg kiggede fremad, jeg havde lige ramt Marcus. En tåre undslap mit øje, stille gled den ned af min kind.

"er du ok?" spurgte han og kiggede forvirret ind i mine øjne, 

"ja, helt fint" løj jeg og gik forbi ham, men han tog fat i min hånd, det eneste jeg kunne mærke var Coles hånd fra tidligere idag. 

"ik rør mig!" skreg jeg med boblende tårer, han gav hurtigt slip og kiggede næsten skræmt på mig, men det ændrede sig til et mere bekymret ansigtsudtryk. 

"Skylar er du sikker, hva har skjedd?" spurte han nu mere bekymret og skulle lige til at trække mig ind til et kram, men stoppede sig selv og kiggede skamfuldt ned, jeg stod selv ret og rykkede mig ikke en eneste centimet. 

"jeg har ikke brug for dig, eller din hjælp" sagde jeg med en stærk stemme, ikke rystende eller grødet. Han nikkede trist og kiggede ned, jeg vendte mig om og gik væk. Hvor ville jeg gerne have omstændighederne var anderledes, men det er de ikke...