Pas på Gunnarsen. [AFSLUTTET]

Kapitel 43. Hvad fabler han om?

<<Missing someone is your heart's way of reminding you that you love them>>

Jeg gik direkte hjem, ingen omveje, eller Ida for den sags skyld. Jeg ville bare hjem under min varme dyne, overtænke alt og ende med at falde i søvn. Jeg er ikke helt sikker på hvad fanden der lige skete, men Marcus og Martinus havde ret, og det irritere mig grænseløst. Jeg tror jeg er færdige med drenge et godt stykke tid, de skaber kun drama.

----

Mine ben slæbte mig ud af sengen, en overskyet morgen. Det er jo februar så noget sol burde gerne komme, altså helt ærligt. Jeg krøb over til mit skab og tog tøj på:

Jeg gik nedenunder og se.. WILI. Han sad og spiste morgenmad, jeg spurtede derover og glæden boblede sig op i min krop. Han sidder faktisk og spiser, indtil videre havde han slet ikke kunne gå. 

"Ej wili hvordan har du det" spurgte jeg og gav ham et kys på kinden, han smilede stort.

"rigtig godt, jeg skal i skole idag" 

"jeg kan slet ikke vente til at følges med dig" sagde jeg og satte mig hen ved siden af ham, min far kom gående ud fra badeværelset. Han havde også et stort smil på læben, når wili er glad er alle bare glade, tradition. Vi fik spist færdig og gik mod døren,

"vi ses far" sagde jeg og gik ud ad døren sammen med wili, vi gik hånd i hånd mod hans skole. Snakkede om forskellige ting, han har åbenbart oplevet meget selvom han har lagt i sengen, åbenbart har han også nydt sine lektier. Da vi nåede derover kom nogle af hans klassekamerater ud og krammede ham. Det varmede helt mit hjerte.. Indtil det blev fuldstændig koldt. Self skal han ødelægge det.

"ha en god dag" kyssede jeg wilis pande og gik den anden vej, langt væk fra den nordmand der afleverede hans lillesøster. Men kort efter hørte jeg skridt bag mig,

"Skylar vente!" råbte han til mig, jeg stoppede sukkende op. Jeg vente mig ikke om, men det gjorde ingen forskel for han løb op foran mig, vi stod nu ansigt mod ansigt. Jeg krydsede  mine arme og afventede en reaktion fra ham,

"du trenger bare å vite at det du blir fortalt i skolen i dag er-" han trak den ud, "-Bare vet at det er flere sider for historien" ændrede han sætningen til. Jeg stod helt forvirrende tilbage, han var allerede løbet den anden vej. Flere sider af historien? Hvilken historie? Hvad fanden fabler han om, og hvorfor skulle jeg vide?

....

OKAY! Listen up!

Jeg er SÅ tæt på 2k og det gør mig overlykkelig, jeg har så et spørgsmål til jer dejlige mennesker. Skal jeg lave et marathon når jeg rammer 2k?? Altså på den her bog, jeg vil nok lave marathon på 5 eller 4 kapitler, hvis i vil?<33