Pas på Gunnarsen. [AFSLUTTET]

Kapitel 16. Han har sat et aftryk..

<<The more i fall for you, the more i hate myself for falling for you, because the truth is we can never be together>>

Kakao blev færdig og jeg gik ind i stuen til Marcus som havde fundet en masse tæpper frem, det så virkelig hyggeligt ud. Jeg gik hen og satte mig i den ene ende af sofaen og gav Marcus hans kakao, den varmede min hals dejligt.

Marcus startede filmen, ærligt var den god nok, men det var lidt kedeligt bare at sidde så fjernt og se filmen. Min lyst til at sætte mig hen til Marcus voksede, men det ville bare gøre det værre tror jeg. Og jeg har stadig ikke tilgivet ham, så forkert det må det jo være. Problemet er jeg føler mig tiltrækket som en magnet, mine tanker skal lige luftes.

"jreg skjal på toylet" sagde jeg og sprang nærmest op fra min plads og ind på badeværelset, jeg mødte mit eget ansigt i spejlet. Kom nu, gør det. Vil det ødelægge dig? nej. Så hvis du føler for det er der nok en grund, han huskede trosalt det tidligere. Men er det bare en undskyldning jeg bruger for mig selv, så jeg ikke føler mig skyldig for at gøre det?

Okay mine tanker er ikke spor bedre, men en beslutning har jeg fundet..

Igen trådte jeg ind i den nu opvarmede stue og så Marcus sidde det samme sted, med hovedet fokuserende på den kørende skærm. En dyb indånding, jeg satte mig ned, men den her gang ved siden af Marcus. En overrasket lyd kom fra Marcus' mund og jeg ved ikke hvordan jeg har det med det, vil han ikke sidde med mig. 

Han rykkede lidt på sig, og automatisk faldt jeg ned på hans skulder. Han tog hans arm om min skulder og hvilede hans hoved på mit, en lettet følelse strømmede igennem mig. Og pludselig blev alt lidt mere interessant. Vi fik begge snoet et stort tæppe om os, nu lå  vi bare perfekt. Det var sådan lidt perfekt, specielt fordi alle de dårlige tanker og ting der var sket forsvandt langsomt, helt væk.

Underteksterne rullede op på skærmen, Marcus ansigt lyste op og man kunne næsten se en pære lyse over hans hoved.

"Jeg har den beste ideen!" sagde han og fór op fra hans plads, min hoved faldt lidt hårdt, men det bemærkede han ikke. 

"ah hvad?" sagde jeg og rettede mig op igen,

"vi må gå rundt i huset med bind for øynene og gjøre utfordringer" sagde Marcus og kiggede rundt efter noget, et grin undslap min mund. Det var faktisk en skide god ide, det her skal nok blive sjovt.

"jehr er med!" sagde jeg og kom op fra sofaen og fandt nogle blindfolds (kan ikke huske ordet på dansk lol)

Her er der bare nogle udklip fra legen:

-------

"ikke gå til venstre !!" sagde Marcus død af grin, jeg flækkede selv da jeg stødte ind i bordet og ramte vasken,

"lid forsent!" sagde jeg grinende, 

------

"FIIIND MIG!" råbte jeg imens Marcus skulle finde mig,

"det er litt vanskelig når du ikke kan se noe!" sagde Marcus og grinte, man hørte ham støde ind i sofaen og tumle ned på jorden. 

"Til venstre" sagde jeg og løb om på hans venstre side, han kiggede forvirret rundt og mærkede rundt med hans hænder.

------

"nei det er ikke sukker, det er salt!" sagde Marcus forarget og spyttede det salt ud han lige havde spist, jeg brød ned på gulvet grinende.

"okay min tur" sagde jeg og tog hans bind for øjnene af, hans smukke brune øjne kom til syne, og de var lidt røde fra alle de grine tårer.

------

"Kom, en siste utfordring" sagde Marcus mystisk og trak mig med op på mit eget værelse, jeg rystede grinende på hovedet og fulgte med ham. 

"hva så?" sagde jeg da han lukkede døren, han kom hen og bandt bindet for mine øjne.

"Ok, du må være stille og se hva som skjer" sagde han lidt nervøst og trådte hen foran mig, jeg nikkede roligt og ventede bare. 

En varme nærmede sig mig, jeg kunne dufte Marcus parfume og mærke hans åndedrat. Han stod nu helt tæt på mig og mit hjerte bankede utroligt hurtigt, hvad skulle jeg vente på? Fra det ene sekund til det andet mærkede jeg et par varme læber ramme mine, min krop gik i chok. Marcus kyssede mig, men jeg løsnede op og kyssede med. Vores læber smeltede sammen og jeg tog mine arme om hans nakke, med hans frie hånd rev han bindet af. Mine øjne forblev lukket så jeg kunne nyde øjeblikket, det øjeblik vi delte. Det udviklede sig til et snav og Marcus kyssede med så meget passion og følelser, det smittede af og alt blev bare varmere på mit værelse. 

Jeg trak mig fra kysset og slog mine arme om hans mave, jeg krammede ham så tæt jeg kunne. Det føltes så rigtigt, men forhaster jeg det? Altså det er så kort tid siden Marcus gjorde det imod mig, men at vente føltes bare unødvendigt. Et par tårer gled ned af mine kinder, alle mine føleser spejlede sig i dem. Jeg prøvede så hårdt jeg kunne på at holde dem inde, jeg vil jo ikke have han tror de forkerte ting. Hele den her situation er bare forvirrende, og jeg har ikke lyst til at finde ud af hvad der sker bagefter. Marcus hænder kørte stille op og ned af min ryg i krammet, jeg kunne stadig mærke hans læber på mine. Han havde sat et aftryk...