Still Beautiful | Marcus Gunnarsen Fanfiction | ✔

Kapitel 18

Hver sød at læse forfatterbeskeden i bunden! <3

Marcus' synsvinkel

Da jeg vågende næste morgen, lå Annabella og sov på mit bryst. Jeg strøg hende over håret, og hun strammede grebet om mig. Jeg smilede og bøjede mig forsigtigt ned og placerede et kys på toppen af hendes hoved. Det var første gang, jeg nogensinde havde sovet sammen med en pige. Jeg havde ikke engang haft en pige med hjemme. Ikke før dette øjeblik. Jeg kunne mærke, jeg var ret nervøs for, hvad jeg gjorde omkring hende. Ikke kun fordi, at jeg vidste, hun havde nogle problemer, men simpelthen fordi, at jeg aldrig havde prøvet noget af det her før. Jeg havde jo aldrig været forelsket før, og jeg var konstant bange for at gøre noget forkert, der ville skræmme hende væk. Jeg ville bare så gerne have hende. Hun skulle være min – min første og min sidste. Store ord for en seksten-årig dreng, men jeg følte bare, at jeg havde fundet den pige, jeg ville være sammen med resten af livet.

Da hun åbnede sine øjne, smilede hun det sødeste smil til mig. De grønne øjne strålede af glæde, og hun trak sig selv længere ind til mig. Hun trak sig selv op, så hendes hoved lå i hulningen mellem min hals og min skulder. Hun kørte stille hånden hen over mit bryst, og jeg flettede mine fingre ind i den. Jeg drejede hovedet og kiggede kærligt på hende. Vores ansigter var kun få centimeter fra hinanden, og jeg var på grænsen til at læne mig ned og kysse hendes læber. Men jeg lod være. Jeg ville ikke skræmme hende ved at gå for hurtigt frem. I stedet nussede jeg hende stille på ryggen, og flyttede så min arm længere om hende, så den lå om hendes talje.

"Godmorgen smukke," sagde jeg stille: "har du sovet godt?"

"Ja, det har jeg," smilede hun: "men kun fordi jeg har ligget sammen med dig. I dine arme."

"Du er virkelig dejlig, Annabella," indrømmede jeg.

Hendes ansigtsudtryk fik et helt chokeret udtryk over sig. Hun virkede ikke, som om hun vidste, hvor hun skulle gøre af sig selv.

"Jeg er ikke særlig god til at håndtere sådan noget, Mac," sagde hun: "hverken til at tage imod komplimenter eller give dem."

"Men jeg mener det virkeligt, du er rigtig dejlig," sagde jeg: "jeg har lagt mærke til, du har svært ved det."

"Ja... det er virkeligt rigtigt svært for mig," sagde hun stille: "især, fordi jeg også synes, du er dejlig."

Hun gemte hurtigt sit ansigt i min nakke, og jeg mærkede et par forsigtige kys på halsen. Min krop begyndte at boble fuldstændigt, og mit hjerte bankede hårdt i mit bryst. Det føltes fantastisk at mærke hendes læber mod min hud. Da hun igen kiggede mig i øjnene, virkede hendes blik utroligt kærligt. Hun gav mit et perfekt uskyldigt smil. Mens jeg betragtede hende, overvejede jeg, om jeg skulle tage hul på en af de svære ting, jeg vidste, vi var nødt til at snakke om på et eller andet tidspunkt, hvis hende og jeg skulle have en chance for at være sammen.

"Annabella, må jeg spørge dig om noget?" spurgte jeg.

"Ja, det må du da," svarede hun.

Jeg var virkeligt nervøs for at spørge hende om dette, men det var noget, der havde fyldt mine tanker siden den dag, jeg havde mødt hende første gang.

"De der sår på dine arme," sagde jeg: "kan du ikke fortælle mig lidt om det. Altså... hvad det er?"

Hendes ansigt så helt forkert ud. Det var et af hendes ømme punkter, og det vidste jeg. Men jeg håbede også, at hun stolede nok på mig til at åbne lidt op for sit indre til mig.

"Du behøver ikke fortælle mig endnu, hvorfor du gør det. Jeg vil bare gerne vide lidt om det," sagde jeg hurtigt.

Hun lukkede øjnene og tog en dyb indånding.

"Det kaldes skin picking," sagde hun: "man finder alle ujævnheder i huden og fjerner dem. Med neglene eller en pincet. Det skaber sår, som man så ikke kan lade være med at pille i, fordi man gerne vil fjerne dem, men man realiserer ikke, at det bare bliver værre. Ved det, at man bliver ved med at rive sårene op, så får man en masse ar."

Det gjorde helt ondt indeni, da hun havde forklaret, hvad hun egentligt gjorde ved sig selv.

"Hvorfor gør man det?"

"Fordi man gerne vil være perfekt. Men man ser slet ikke, at man gør det modsatte. Man vansirer sig selv, og man opdager det kun, når det er for sent. Jeg skal leve med de ar resten af livet, og jeg føler, de ødelægger alt for mig."

Jeg kunne se på hende, det var svært at snakke om. Jeg nussede hende stille over ryggen. Gav hende et par kys på panden og kørte min hånd gennem hendes hår adskillige gange. Jeg ønskede ikke, at hun skulle føle sig så skidt tilpas, som jeg kunne fornemme, hun faktisk havde.

"Hvordan har du det med dig selv?" spurgte jeg bekymret: "for jeg har haft en fornemmelse af hele tiden, at du måske ikke havde så godt selvværd?"

"Marcus, mit selvværd er ikke-eksistrende," sagde hun: "jeg føler mig grim og utiltrækkende, og jeg forstår slet ikke, hvordan du kan synes, jeg er hverken smuk eller dejlig."

Jeg var fuldstændigt chokeret. Hun havde sagt det. Hun havde indrømmet de ting, der havde krydset mine tanker så mange gange. De fornemmelser, jeg var bange for, faktisk var sande. Uden at sige noget, trak jeg hende oven på mig, og jeg lagde armene om hende og trak hende ind i et tæt kram. Hun lagde hovedet helt tæt ind til mig, og hendes krop gav efter. Hun græd. Jeg kunne mærke tårerne falde ned på mit bryst.

"Jeg ved godt, at du tænker det om dig selv," sagde jeg: "men jeg mener det. Jeg synes, du er dejlig. Og smuk. Og tiltrækkende. Selvom du ser arrene og sårene, som det første, betyder det ikke, at jeg som det første ser det samme."

"Hvad ser du så?" hviskede hun: "hvis du ikke ser, hvor arret og ustabil jeg er?"

"Jeg ser en, der trænger til at blive anerkendt for den, hun faktisk er," svarede jeg: "jeg ser en smuk og dejlig pige, der har masser af kærlighed at give, men som aldrig har fået chancen. Jeg ser en pige, der ikke aner, at hun i virkeligheden er gudesmuk, selvom hun har ar. Annabella, selvom du har gjort det her ved dig selv, gør det ikke, at jeg finder dig mindre tiltrækkende. Hvis du ikke tror på mig, så kysser jeg gerne ALLE ar på hele din krop for at bevise det."

-----------------------------

Hej med Jer!

Dette er et lille nødråb om hjælp!

Som I ved, så kommer der på et tidspunkt en 2'er af Second Chance. Nu har jeg siddet i flere uger og brudt mit hoved med, hvad der skulle ske i den... men jeg er bare løbet ret tør for ideer til den... 

Så hvis der er nogen, som brænder inde med en eller anden fabulous ide - så skriv den endeligt til mig! 

Enten her eller i pb. En udførlig beskrivelse ville være dejlig ;))

Jeg har kun et par ideer nedskrevet ind til videre... men det er langt fra nok til at udfylde en hel bog med det... så jeg ville virkeligt sætte pris på, hvis der var nogen, der kunne komme med nogle ideer... så Second Chance 2 faktisk kunne blive en realitet <3

Hvad som helst er velkomment!

Jo, mere aparte der er, jo bedre! Hvad som helst simpelthen! <3

Jeg håber, I kunne lide dagens afsnit af Still Beautiful! 

Glem ikke at stemme og kommentere! <3

- Mathilde <3