Still Beautiful | Marcus Gunnarsen Fanfiction | ✔

Kapitel 68

Annabellas synsvinkel

Da vi kom ind i sengen om aftenen, lagde Marcus sig helt op af mig. Han havde ikke forladt min side, siden han havde fundet mig ude på badeværelset tidligere med blod dryppende alle steder fra. Han lagde armen om mig og puttede hovedet helt ind til min hals. Han havde for et par timer siden været til behandling med nakken, så nu kunne han bevæge hovedet ordentligt igen. I hvert fald for nu.

Han lå og nussede mig under blusen. Han gjorde vitterligt alt for at være så tæt på mig som muligt. Han var bange for at slippe mig ud syne efter det, der var sket tidligere. Det gjorde han virkeligt ked af det, at jeg gjorde de ting mod mig selv. Jeg kunne slet ikke glemme, at han havde grædt ude i badet. Det havde gjort ondt helt ind i mit hjerte.

Jeg vendte mig mod ham og kyssede hans bløde læber. Men i stedet for at slippe hans læber, fortsatte han kysset. Han trak sig let oven på mig og begyndte langsomt at kysse mig ned af halsen. Mens alle kærtegnene passerede, røg underbukser og nattøj på gulvet, så vi til sidst lå helt nøgne oven på hinanden.

Jeg var allerede bange. Panisk for, hvad der skulle til at ske. Jeg vidste jo godt, at det ville bære hen mod fysisk intimitet. Men efter det, der skete sidste gang, var jeg utroligt bange.

Han hænder begyndte langsomt at bevæge sig ned over min krop. Den ene bevægede sig langsomt ned af maven; mod mit underliv. Jeg var meget nervøs, da jeg mærkede hans hånd passere mit venusbjerg. Hans fingre kørte i cirkler på mit mest følsomme punkt, mens han skiftevis kiggede mig kærligt i øjnene og kyssede mig. Jeg bed mig i læben. Det var virkeligt dejligt, og jeg begyndte at stønne, selvom jeg stadig havde bange anelser i baghovedet. Han kyssede mig rundt i ansigtet, og da hans kys igen bevægede sig ned af halsen, bevægende hans fingre sig også længere ned, og snart mærkede jeg dem inden i mig. Han gjorde det meget stille og forsigtigt, men det gjorde ondt, og jeg kunne mærke, mit underliv strammede sig om hans fingre mod den fremmede indtrængen.

"Stop," sagde jeg med en lille stemme: "det gør ondt."

Men han hørte mig ikke. Min stemme var ikke andet end et lille piv, jeg knap selv kunne høre. Mens hans fingre bevægede sig inden i mig, tog smerten til. Den var uudholdelig. Og der knækkede jeg og begyndte at græde. Han kiggede hurtigt op.

"Gør det ondt?" hviskede han bekymret, men jeg kunne ikke få et ord ud. Jeg bare græd og græd. Han trak forsigtigt sine fingre ud af mig. Han lagde armene om mig og trak mig ind i en tæt omfavnelse.

"Hvorfor sagde du ikke noget?"

"Jeg prøvede, men ordene ville bare ikke ud af min mund."

"Undskyld," sagde han: "jeg ville bare have, du skulle nyde det."

Han kyssede mig stille, mens han trøstede mig. Hans blik var på en gang bekymret og trist. Igen var det ikke gået, som han havde ønsket, og han følte, det var hans skyld. Jeg kunne se det på ham. Han lagde sig helt ind til mig. Gav mig små kys i nakken og på skulderen. Jeg trak ham ind i et kys og begyndte at nussede ham lidt.

"Vil du prøve igen?" spurgte han ængsteligt.

"Jeg ved ikke, om jeg tør. Det gør virkeligt meget ondt."

"Jeg skal nok være forsigtig," sagde han og kyssede mig: "har du egentligt nogensinde haft noget oppe der overhovedet?"

"Nej, aldrig. Ikke engang en tampon."

"Så er det nok derfor, det gør så ondt," sagde han: "og derfor, det gjorde så ondt, da vi prøvede sidst."

"Jeg ved godt, at det vil gøre ondt lige meget hvad, men jeg er også bange," sagde jeg: "men vi kan godt prøve en gang til."