Still Beautiful | Marcus Gunnarsen Fanfiction | ✔

Kapitel 54

Annabellas synsvinkel

Jeg kunne ikke holde det ud mere. Jeg følte mig så alene, og alt inde i mit hoved var sort. Jeg kunne ikke overskue mine egne problemer mere, og jeg var virkeligt begyndt at overveje at gøre det hele forbi. Så meget, at jeg næsten var afklaret med det. Ja, det var den bedste løsning. Alt ville være bedre, hvis jeg ikke var her. Så behøvede Marcus aldrig at tænke på mig mere. Jeg ville befri ham fra den usynlige byrde. Gøre det helt forbi. Jeg havde allerede slået op med ham, men hvad nu hvis han fik den ide at dukke op igen og ville have mig tilbage? Det måtte jeg forhindre.

Da jeg kom hjem fra skolen, var der ingen hjemme, og jeg skyndte mig ud på badeværelset. Jeg fyldte badekarret op til randen, mens jeg sad og overvejede, hvad jeg ville gøre. Jeg kom til konklusionen, at jeg ville drukne mig selv. Bare at stikke hovedet ned i vandet og ånde det ind, så det kom i mine lunger. Jeg var ikke typen, der havde modet til at skære håndleddene over, og synet ville se værre ud, end det var, hvis jeg gjorde det.

Da badekarret var fyldt til randen, kiggede jeg på vandet, og så stak jeg hovedet ned i det. Snart mistede jeg vejret, og anstrengelsen for at blive under begyndte. Jeg trak vejret, og vandet fossede ind og ned i mine lunger, fyldte dem op. Inden jeg nåede at gøre det igen, blev mit hovedet hevet op af vandet. Uden et ord fik personen presset vandet ud af min krop, og jeg gispede efter vejret.

"Kunne du ikke bare have ladet mig dø?" gispede jeg: "verden er et bedre sted uden min eksistens."

"NEJ!" lød svaret, og min krop stivnede.

Jeg vendte langsomt hovedet og mødte Marcus' fortvivlede og forpinte ansigt. Hans øjne var helt blanke. Han havde fundet mig midt i at gøre det, han havde frygtet siden den dag, jeg fortalte ham om det første gang. Alle de ting, jeg havde fortalt ham, jeg tænkte, var blevet til virkelighed.

Uden et ord gik han hen og lukkede vandet ud af badekarret. Derefter låste han døren til badeværelset og fandt hårtørreren frem.

"Vær sød at komme herover," sagde han, og jeg gjorde det, han bad om. Jeg lukkede brættet ned på toilettet og satte mig på det. Han tændte for føntørreren og begyndte at tørre mit hår. Som processen skred frem, blev hans øjne større og større. Til sidst, da han var færdig og havde redt mit hår, kunne han ikke holde tingene inde længere.

"Hvad har du gjort ved dit hår?" spurgte han.

"Jeg har fået striber i," svarede jeg simpelt. Hvorfor spurgte han overhovedet om det? Han havde da ellers en del af sit eget hår affarvet selv. Nu matchede vores hår faktisk. Halvt brunt, halvt blondt.

"Du har også klippet det," fortsatte han: "hvorfor?"

"Fordi jeg havde en ide om, at jeg ville blive pænere af det."

"Men du var jo smuk i forvejen."

"Du kan ikke lide det?" spurgte jeg og kiggede op på ham med rynkede bryn.

"Det sagde jeg ikke," svarede han: "alt, jeg siger, er bare, at du ikke skal gøre sådan noget af de forkerte årsager."

"Og det synes du, at jeg har gjort?"

"Er du da blevet gladere efter det?"

Jeg sank en klump og rystede på hovedet. Han havde jo tværtimod lige fundet mig i færd med at tage livet af mig selv.

Marcus kom hen og satte sig på hug foran mig med hænderne hvilende på mine lår.

"Annabella," sagde han og kiggede op på mig: "tro nu på mig, når jeg siger, at du er gudesmuk og dejlig."

Jeg lod en tåre falde ned over min kind, og jeg tørrede den hurtigt og aggressivt væk.

"Jeg har bare aldrig følt mig smuk."

"Men det er du," sagde han: "der findes ikke nogen opskrift på, hvad smuk er!"

"Hvordan kan du så sige, at jeg er smuk?" spurgte jeg forvirret.

"Fordi i mine øjne er du opskriften på smuk."

Han lænede sit ansigt op mod mit, og jeg lænede mit ned mod hans. Da vores læber ramte hinanden, eksploderede jeg inden i af varme. Det var rart at føle hans læber mod mine. Jeg havde savnet det. Selvom jeg havde haft det så skidt.

Hans kys blev ved, og da vi brød kontakten mellem vores læber, tog han min hånd, og vi gik ud fra badeværelset. Lige inden nåede jeg at kaste et blik rundt derinde, og det gik det op for mig, at Marcus havde slettet alle sporene af det, jeg havde forsøgt at gøre.

Da vi kom ind på mit værelse, trak han mig med hen til sengen og videre op i den. Han ville i hvert fald ikke lade mig ude af syne lige foreløbigt. Det var sikkert. 

-------------------------------

Så... Annabella forsøgte altså at tage sit eget liv... men heldigvis var Marcus der til at redde hende!

Godt, at han valgte at handle på sin fornemmelse af, at der var noget galt :))

MEN... Still Beautiful har rundet 12k! Det er sinds!!! Jeg takker af hjertet! <3

Tror I så, det er muligt, vi kan komme op på 15 votes i dette afsnit? ;))

Dagens spørgsmål: Skal du ind og se AFTER-movie i biografen??

Mit svar: JA!!!!! Så meget! Skal jeg faktisk på min fødselsdag - det er om 10 dage!

Glem ikke at stemme og kommentere - det ville gøre mig utroligt glad! <3

- Mathilde <3