Kapitel 74

423 24 9
                                    

Marcus' synsvinkel

Annabella var ved at gøre sig klar til, at vi skulle ud og spise. Hun havde været ud og købe en kjole, men jeg havde ikke fået lov til at se den. Hun havde sagt, det skulle være en overraskelse.

Jeg sad nede i stuen og ventede spændt. Jeg havde allerede klædt om og sad i skjorte og slips. Min krop pumpede derudaf. Jeg var nervøs. Jeg ville prøve at gøre mit yderste for, at denne aften blev perfekt.

"Nu kommer hun," smilede Martinus, som kom løbende ned af trappen. Bag ham hørte nogle trin, og jeg rejste mig hurtigt op. Klar til at se hende. Hun kom stille gående ned af trappen iklædt en gulvlang tætsiddende blondekjole. Den havde lange ærmer kun af blonder, som gjorde dem halvgennemsigtige. Hendes var opsat i nakken i en knold. Det havde tydeligvis taget lang tid at sætte. Ikke et hr sad forkert. Hun havde den halskæde på, som jeg havde givet hende. Hun havde faktisk kun taget den af, når hun sov eller gik i bad.

Da hun nåede hende til mig, smilede hun genert.

"Jeg har aldrig haft det godt med at gå rundt i sådan noget pyntestads," smilede hun og vendte blikket mod kjolen: "jeg vil altid foretrække et par sweatpants og en stor hoodie."

"Du ser fantastisk ud, skat," svarede jeg: "og den klæder dig perfekt. Som var den syet kun til at passe dig. Den fremhæver alle dine former."

Hun kiggede ned i gulvet. Hun vidste nærmest ikke, hvor hun skulle gøre af sig selv. Jeg smilede bare og tog hendes hånd. Vi gik ud mod bilen og blev kørt hen til den restaurant, hvor vi skulle spise. Jeg vidste, hun ville være helt oppe at køre over, at jeg havde i tankerne at betale det hele. Det var hun altid, hver gang brugte flere penge på hende, end hun syntes, var i orden. Hver gang smilede jeg bare af hende og gav hende i et kys.

"Hvad kunne du godt tænke dig?" spurgte jeg og kiggede på hende hen over menukortet.

"Pasta carbonada," svarede hun: "det er det bedste. Jeg spiser det sjældent, men det er seriøst noget af det bedste."

Jeg endte med at bestille to gange pasta carbonada. Jeg elskede det selv den ret. Mens vi spiste, talte vi om alt mellem himmel og jord. Hver gang vi havde en samtale, følte jeg, at jeg lærte noget nyt om hende. Jeg var altid overrasket over, at hun fortalte mig noget, jeg ikke vidste. Hun var fuld af overraskelser. Ligesom en fyldt chokolade.

Da vi blev hentet igen, sad hun op af mig hele vejen hjem. Jeg sad og nussede hende og stjal et par kys. Så snart vi nåede hjem, gik vi stille op på mit værelse. Jeg lukkede hurtigt døren, så vi var helt alene og uforstyrrede. Hun stod midt ude på gulvet. Jeg gik hen til hende. Kørte stille hånden ned af hendes arm. Stillede mig helt tæt op af hende og kyssede hendes nakke. Hun vendte sig om og gav mig et kys på læberne. Vi lagde armene om hinanden. Helt tæt. Vi begyndte stille at danse rundt mit på gulvet. Hendes hoved lå ved min hals med ansigtet vendt ind mod den. Hun kyssede mig på halsen. Jeg kiggede ned på hende, og hun smilede til mig. Hendes øjne glimtede i lyset fra lampen i loftet.

"Skal vi gå i seng?" spurgte jeg.

Hun nikkede. Jeg var egentligt slet ikke træt, men jeg havde planer om, at jeg ville afslutte aftenen på en helt speciel måde. Hele aftenen havde været yderst romantisk, og jeg ville fortsætte den i samme stil, når vi kom ned i sengen. 

-------------------------------

Dette afsnit er dedikeret til user36613436, som har fødselsdag d. 24. september <3

Så er der kun ET enkelt afsnit tilbage...

Der bliver postet på lørdag <3

Dagens spørgsmål: Hvordan ser/eller så jeres konfirmationskjole ud?

Mit svar: Cremefarvet med ret så mange sorte og sølvperler og med et kæmpe puf-skørt i flere lag xD

Glem ikke at stemme og kommentere! <3

- Mathilde <3

Still Beautiful | Marcus Gunnarsen Fanfiction | ✔Where stories live. Discover now