Annabellas synsvinkel
Jeg vågnede op i Marcus' arme. Dejligt, varmt og beskyttende. Hans hånd lå på min mave, inde under min bluse. Jeg smilede lidt for mig selv, inden jeg vendte mig rundt og begyndte at nusse ham i håret. Jeg kyssede ham på næsetippen. Et smil tegnede sig stille på hans læber, og han slog øjnene op.
"Godmorgen, min smukke skat," sagde han og lænede sig frem og gav mig et sødt blidt kys.
"Mac, du har simpelthen de smukkeste øjne, jeg nogensinde har set. De er så blide og varme. Jeg føler næsten, jeg drukner i dem."
Han strammede grebet om mig. Trak mig helt ind til sig. Vores ansigter lå få centimeter fra hinanden. Vi lå og kiggede hinanden dybt i øjnene. Marcus puttede hånden ind under min top igen og nussede min bare ryg. Jeg havde virkeligt aldrig troet, at jeg nogensinde skulle have ladet en dreng røre min bare hud. Det havde altid været en skræk. Jeg havde været bange for at skræmme en sød fyr væk med alle de ar, når de først så dem. Men ikke Marcus Gunnarsen. Han lå her og nussede mig over det hele.
"Annabella, hvad er dine erfaringer med drenge egentligt?" spurgte han pludseligt.
"Ikke ret mange. Jeg deltager aldrig i fester. De gør mig angste. Så... jeg har faktisk ikke engang kysset nogen endnu," sagde jeg: "eller du var så den første, jeg kyssede."
"Jeg har altid mange piger, der render efter mig, men jeg havde faktisk aldrig været forelsket eller haft en kæreste. Nogensinde," sagde han: "jeg havde heller aldrig kysset nogen. Før dig."
"Hvorfor valgte du, at jeg skulle være dit første kys?"
"Fordi du er speciel. Jeg faldt pladask for dig i den sportsforretning," sagde han: "og... fordi jeg elsker dig."
Mine øjne var ved at trille ud af hovedet på mig, da han havde sagt ordene. Elskede han mig? Jeg var fuldstændigt mundlam. Jeg kunne intet ytre, og hans ansigtsudtryk fik nervøse trækninger, fordi jeg bare lå og stirrede på ham.
"Undskyld," mumlede han: "det skulle jeg ikke have sagt. Jeg ville ikke skræmme dig."
"Nej, Mac, ikke undskylde," sagde jeg: "men passer det? Elsker du mig virkeligt?"
"Ja, jeg gør," svarede han: "du er så helt igennem dejlig. Du er det smukkeste. Og jeg elsker dig."
Jeg kiggede ham undersøgende i øjnene. Han mente det. Det lyste langt væk ud af ham. Jeg kørte hånden gennem hans bløde lokker og lagde den i hans nakke. Jeg nussede ham stille.
"Jeg elsker også dig," sagde jeg.
Nu var det hans tur til at stirre på mig. Jeg smilede af ham og trak ham ind i et kys. Han trak mig helt op af sig, mens vi kyssede. Han havde armene om min talje, mens han hænderne hvilede på det nederste af min lænd.
Da vi brød kysset, smilede han sødt til mig.
"Jeg har så mange gange håbet på, du ville sige de ord til mig."
"Nu har jeg sagt dem, og jeg mener dem!"
Og det gjorde jeg virkeligt. Jeg elskede ham. Jeg havde givet det mange tanker. Overtænkt det så ufatteligt mange gange. Men jeg var ikke længere usikker. Jeg elskede ham. Det var der ingen tvivl om. Denne fantastiske dreng havde på en eller anden måde formået at vinde mit hjerte.
"Har du egentligt noget imod, at jeg er yngre end dig?" spurgte han usikkert.
"Nej, slet ikke. Jeg føler ikke ligefrem, der er nogen forskel på os," svarede jeg: "og ærligt talt, så er jeg ret ligeglad med alder. Den definerer ikke, hvem vi er som personer. Et år er jo ingenting."
"Er der egentligt noget, du er nervøs for?" spurgte Marcus: "altså i forhold til mig?"
---------------------------------
SB har rundet 6k! Græder seriøst!
Så mange gange tak for, at I har lyst til at læse med - det betyder alt <3
Dagens spørgsmål: Hvem er jeres yndlings Youtuber?
Mit svar: Den er svær... har mange. Men af danske må det jo nok være Alexander Husum, og engelsk helt sikkert Ben Phillips.
Glem ikke at stemme og kommentere! <3
- Mathilde <3
YOU ARE READING
Still Beautiful | Marcus Gunnarsen Fanfiction | ✔
FanfictionVinder af Bedste Tabu i Danish Fiction Awards 2019 Vinder af Bedste Budskab i Danish Fiktion Awards 2020 Annabella har det svært, men hun vil helst holde det for sig selv. Hun ved, der er noget galt med hende - men ikke hvad. Hun er kæmpe fan af Ma...