Still Beautiful | Marcus Gunnarsen Fanfiction | ✔

Kapitel 62

Påskemaraton 6/9

Marcus' synsvinkel

Jeg var begyndt at overveje, om jeg skulle prøve at tage det næste skridt. Med Annabella. Jeg ville så gerne være tættere på hende fysisk. Jeg havde længe drømt om at få lov til at kysse hende fra top til tå. Klæde hende af. Nyde hende. Få hende til at stønne. Elske hende fysisk. Jeg drømte om, at hun en dag ville komme til det punkt, hvor hun turde give sin krop helt til mig.

Jeg var gået med Martinus ned for at spille FIFA. I virkeligheden var det for at tale lidt med ham om, hvordan jeg kunne indikere over for Annabella, at jeg gerne ville have mere fysisk kontakt med hende. At jeg brændte for at få lov til at være inde i hende. Give hende den nydelse, hun fortjente. Elske hende på en helt ny måde.

"NEJ!" råbte jeg, da Martinus vandt den femte kamp. Normalt var jeg den bedste til FIFA, men jeg kunne slet ikke koncentrere mig.

"Marcus, du kan slet ikke finde ud af at spille i dag," grinede Martinus.

"Mine tanker er bare et helt andet sted," sukkede jeg: "faktisk er der noget, jeg meget gerne vil snakke med dig om. Under fire øjne."

"Sig frem," sagde han: "eller vil du hellere have, vi går udenfor? Så der ikke er den mindste chance for, at nogen hører os."

Jeg nikkede. Martinus rejste sig og slukkede for Playstationen. Bagefter gik vi en tur ud i haven. Da vi var kommet et stykke ned i den, begyndte jeg at åbne op for det, jeg havde på hjertet.

"Martinus, jeg kunne virkeligt godt tænke mig at prøve at, du ved, komme tættere på Annabella," sagde jeg: "jeg aner bare ikke, hvordan jeg skal gøre det. Hvordan indikerer man, at man gerne vil have fysisk kontakt med en pige?"

"Hvordan fysisk?" spurgte han: "mener du sex?"

"Ja," svarede jeg: "hverken hun eller jeg har jo prøvet det før, og jeg er ret nervøs."

"Men Marcus. Jeg ved jo ikke meget mere, end du gør. Jeg har heller ikke prøvet noget af den slags endnu. Jeg har ikke engang kysset en pige endnu."

"Jamen, selvom du ikke har prøvet det, hvordan ville du så indlede, at du gerne vil det?"

"Jeg ville nok begynde at nusse hende og så langsomt begynde at fjerne tøjet, mens jeg hele tiden sikrede mig, at hun også ville det," sagde han: "jeg tror dog ikke, det er et problem for jer. I rører jo ved hende hele tiden."

"Min største skræk er, at jeg ikke vil kunne tilfredsstille hende. At jeg ikke kan få hende til at nyde det."
"Jeg tror ærligt ikke, hun forventer noget af dig, Marcus. Ingen af jer har prøvet det før. Hun aner jo ikke, hvad hun skal forvente. Ingen af jer ved, hvordan det skal føles."

"Stadig, Martinus," sagde jeg: "tænk, hvis hun skriger af smerte. Eller hun græder. Det vil jeg slet ikke kunne have."

"Jeg tror bare, det vigtigste er, at I går roligt frem. Det vigtige er, at hun bliver varmet op først."

"Den del tror jeg, at jeg har nogenlunde styr på. Jeg ved i hvert, hvad hun kan lide i forhold til berøringer."

"Så tror jeg allerede, du er et skridt af vejen."

"Martinus," sukkede jeg: "jeg ved ikke hvorfor, men jeg føler mig bare håbløs. Jeg er så bange for at indrømme min lyst over for hende. Tænk, hvis hun ikke har lyst til at være sammen med mig på den måde endnu?"

"Det tror jeg ikke, du skal være," smilede Martinus: "jeg tror bare, at du skal kaste dig ud i det og finde ud af, hvad hun tænker om det hele. Jeg tror ærligt, hun vil det lige så meget som dig. Det siger hendes blik i hvert fald."

Jeg nikkede. Martinus smilede stadig og trak mig ind i et beroligende kram. Han havde ret. Jeg var nok nødt til bare at gøre det. Indrømme det. Snakke med hende om det. Men jeg var bange. Utroligt nervøs. Jeg skulle virkeligt tage mig samme, men jeg var nødt til det.

---------------------------------

Det var så dagens afsnit!

Håber, I nød det <3

Dagens spørgsmål: Hvad er dit yndlingssprog?

Mit svar: Helt klart spansk xD

Glem ikke at stemme og kommentere! <3

- Mathilde <3