Still Beautiful | Marcus Gunnarsen Fanfiction | ✔

Kapitel 60

Påskemaraton 4/9

Marcus' synsvinkel

Jeg havde besluttet at tage Annabella med mig tilbage til Trofors. Hun havde haft det svært gennem den seneste tid. Hun havde været ude på klinikken flere gange i de par uger, jeg havde været hjemme hos hende. Hun havde den ene aften siddet med en hel stak papirer, hun skulle udfylde til det næste møde. Lige nu sad jeg og ventede på, at hun skulle komme hjem derfra. Hun havde været ude for at aflevere papirerne på klinikken.

Jeg var utålmodig. Vi skulle snart afsted. Jeg måtte indrømme, at jeg savnede min familie ret meget. Martinus og jeg havde aldrig haft det godt med at være adskilt i for lang tid af gangen, og to uger var meget i vores verden.

Døren nede i entréen gik. Jeg hoppede op af stolen, jeg sad i, med det samme. Flåede døren op og løb ned af trappen. Jeg spurtede ud i entréen, hvor min dejlige kæreste stod og tog sin jakke af. Hun havde ikke opdaget mig endnu, så jeg listede hen bag hende og lagde hænder for hendes øjne.

"Gæt hvem;" sagde jeg.

"Det ved jeg sørme ikke," sagde hun undrende. Jeg vidste godt, hun lavede sjov. Hun ville altid kunne genkende mig. På stemmen. Lugten. Måden, jeg holdt om hende på. Jeg ville aldrig kunne snyde hende. Det havde hun selv fortalt mig.

"Er det Martinus?" sagde hun i en legende tone.

"Det er vist det forkerte navn," hviskede jeg.

"Jeg ved godt, det er dig, skat," sagde hun: "søde Marcus, du kan ikke snyde mig. Dig vil jeg altid genkende. Lige meget hvad."

Jeg tog hænderne væk fra hendes øjne. Hun vendte sig smilende mod mig, og jeg trak hende hurtigt ind i et kys. Da vi slap hinanden, gik hun ud i køkkenet. Jeg fulgte efter hende. Hun lavede hurtigt noget mad. Annabella var utroligt praktisk anlagt. Hun havde allerede pakket kufferterne i går, så alt stod klar til, når hun kom hjem. Hun sørgede for, at alt var klappet og klart.

Efter et par timer sad vi på flyet. På vej til Oslo, hvor vi skulle skifte til et andet, der skulle flyve os til Trondheim. Da vi kom frem, stod Martinus og far i lufthavnen. Martinus og Annabella snakkede ivrigt på hele turen i bilen, mens jeg bare sad og slumrede med et par høretelefoner i.

Da vi kom hjem, smuttede vi hurtigt ovenpå, så vi kunne være alene. Vi havde ikke rigtigt nået at tilbringe så meget tid sammen alene de sidste mange timer. Annabella havde jo været på klinikken, og så var vi taget afsted næsten lige så snart, hun var kommet hjem.

Oppe på mit værelse lagde vi os i sengen. Jeg trak hende hurtigt ned til mig. Hun lagde sig på mit bryst. Og slappede helt af.

"Hvordan gik din samtale ude på klinikken?" spurgte jeg.

"Det gik fint," svarede hun: "jeg fik afleveret de der papirer."

"Sagde hende Nadja noget specielt?"

"Nej, der var ikke så meget samtale i dag," svarede hun: "jeg tog faktisk kun derud for at komme af med de papirer."

"Hvad var de papirer egentligt?"

"Ikke noget specielt. Bare nogle skemaer, hun ville have, jeg skulle udfylde."

"Du har vist ikke lyst til at tale om det nu, vel?"

"Nej, det har jeg egentligt ikke. Måske har jeg andre planer," sagde hun og kiggede op på mig. Hun smilede sødt til mig. Hun lænede sig frem og kyssede mig. Jeg kunne snart mærke hendes tunge mod mine læber, og jeg åbnede op for hende. Hendes tunge snoede sig om min. En perfekt symfoni. Jeg puttede hurtigt hænderne ind under hendes trøje og rørte hendes bare hud. Jeg kunne mærke, hvordan min berøring fremkaldte gåsehud på hele hendes ryg. Hun tog fat i bunden af min trøje og rev den hen over hovedet på mig. Jeg fjernede også hendes trøje, så hun kun lå i bh. Bukserne fulgte hurtigt efter, og vi lå kun tilbage i vores undertøj.

Mens vi fortsatte kysseriet, bevægede hendes hånd sig ned af min mave og endte på mine nederste dele. Jeg blev endnu hårdere under hendes berøring, end jeg allerede var i forvejen. Mit åndedræt blev tungere. Hendes hånd bevægede sig forsigtigt op og ned af min længde. Jeg ville ønske, at jeg ikke havde bukser på. Gennem det lag tøj, jeg havde mellem hendes hånd og min længde, var jeg allerede ved at eksplodere.

"Mhhh," stønnede jeg: "dejligt."

Til sidst kunne jeg ikke mere. Jeg tog også hånden ned til hendes private sted og lod den glide stille over hende uden på underbukserne. Hun sukkede og lukkede øjnene. Jeg begyndte stille at gnubbe hende mod sit følsomme punkt. Stadig uden på underbukserne. Hendes vejrtrækning blev tung, og jeg kunne se på hende, at hun nød det. Jeg kunne godt have tænk mig at gå videre, men det turde jeg ikke. Jeg havde ikke snakket med Annabella om sex endnu, og jeg turde ikke bare træde hen over grænsen uden at have snakket med hende om det først.

Jeg løftede dynen op, og vi krøb begge nedenunder den. Vi lå helt tæt sammen og blev ved med at røre ved hinanden. Jeg ville så gerne prøve at røre hende rigtigt. Inden under underbukserne. På hendes følsomme punkt. Direkte kontakt.

Jeg tog hånden væk, og hun kiggede underligt på mig. Jeg flyttede forsigtigt hånden op til kanten af underbukserne og kiggede på hende. Hun så bare afventende på mig.

"Må jeg godt?" spurgte jeg: "rører rigtigt ved dig? Dernede?"

"Ja," smilede hun: "det behøvede du slet ikke at spørge om."

Jeg kyssede hende og puttede forsigtigt hånden ned i hendes underbukser og lod hånden glide ned til hendes mest følsomme punkt. Jeg lagde forsigtigt min hånd på hende og begyndte at køre fingrene frem og tilbage. Jeg varierede ind i mellem og lavede cirkler i stedet. Hun begyndte stille at stønne. Langsomt blev det højere og højere. Det strammede nede i mine busker, jo mere jeg hørte på hende. Jeg kunne mærke, at hendes hånd også flyttede sig fra mine underbukser og op til kanten af dem.

"Må jeg også?" stønnede hun: "røre ved dig?"

"Selvfølgelig må du det, skat," svarede jeg og kyssede hende.

Hun tog også hånden ned i mine underbukser og begyndte at røre mig. Jeg begyndte også at stønne. Jeg bevægede mine fingre hurtigere. Jeg håbede på, jeg kunne få hende til at komme. Og det gjorde jeg. Hele hendes krop rystede i nydelse, da den gav slip på alt det, den havde opbygget af spændinger. Jeg havde ikke nogen forventninger om, at hun skulle gøre det samme for mig, men det ville hun, og jeg kom kort tid efter. Det hele havde føltes så fantastisk. Jeg kyssede hende blidt rundt i ansigtet, da vi var færdige. Vi puttede os godt ind til hinanden, og der lå vi længe, indtil mor kom og bankede på for at fortælle os, at der var mad.

-----------------------------------

Nådada, de kommer tættere og tættere på hinanden...

Men hvor tæt kan de komme på hinanden, uden at der igen opstår problemer og forhindringer?

Dagens spørgsmål: Hvad er du virkeligt dårlig til?

Mit svar: Hahaha, det må HELT SIKKERT være ikke at komme til tiden... til ALTING! Jeg kommer ALTID forsent, også selvom jeg var i så god tid, at jeg kunne være der 3 timer i forvejen xD

Glem ikke at stemme og kommentere! <3

- Mathilde <3