Still Beautiful | Marcus Gunnarsen Fanfiction | ✔

Kapitel 9

Marcus' synsvinkel

Jeg var forelsket. Fuldstændigt skudt i hende. Hun var præcis det, jeg gerne ville have i en pige. Godt nok havde hun noget bagage, jeg endnu ikke vidste, hvad var. Men det var umuligt noget, jeg ikke kunne leve med. Hun var så sød og smuk. Dejlig. Jeg havde bare lyst til at kysse hende hele tiden. Bare tanken om, hvor bløde hendes læber ville føles. Eller rettere... hvordan jeg forestillede mig, de ville føles. Jeg anede jo intet om det. Jeg havde aldrig kysset nogen før. Mit kærlighedsliv havde faktisk indtil nu været ikke-eksisterende. Jeg havde aldrig været forelsket før. Det var en ny og ukendt følelse. Hele min krop summede, og min hjerne kunne kun tænke på én ting. HENDE. Pigen med de mest udtryksfulde grønne øjne, langt brunt hår og flotte former. Jeg var helt varm indeni, og jeg kunne slet ikke tørre smilet af mine læber. Jeg havde følt mig en smule akavet i starten. Været usikker på, hvordan jeg skulle håndtere det hele, da hun havde grædt. Jeg ville jo ikke træde hende over tæerne. Det var ikke ligefrem en vant situation for mig at være sammen med en smuk pige, jeg var vild med.

Da hun havde spurgt mig, hvorfor jeg ville se hende igen, havde jeg ikke turde indrømme, at jeg allerede syntes, hun var helt fantastisk. Jeg var bange for at skræmme hende væk. Hun virkede som en person, der værnede meget om sig selv og sit privatliv. Et øjeblik havde jeg faktisk været direkte bange for, at hun ikke havde villet se mig igen. For første gang havde jeg kunnet være mig selv, og det havde virkeligt gjort ondt, hvis hun havde afvist mig, når jeg nu endeligt viste mit eget indre frem.

Da jeg kom tilbage til hotellet, var Martinus den eneste person på værelset. Far talte nok i telefon med nogen, og siden han var gået, havde det nok været ret vigtigt. Martinus smilede overdrevet meget til mig og blinkede. Jeg vidste godt, hvad han skulle til at sige.

"Hvordan gik din første date nogensinde?" spurgte Martinus, og jeg kunne slet ikke lade være med at smile. Min første date! Jeg havde faktisk været på en date! Med en smuk og helt igennem skøn pige!

"Fantastisk," svarede jeg: "også selvom det var lidt kaotisk i starten."

"Hvad mener du?"

"Kan du huske, at jeg fortalte dig, jeg skulle møde hende ude på en psykiatrisk klinik, fordi hun skulle tale med en psykolog?"

Han nikkede. Jeg havde snakket lidt med ham om det. Fortalt ham, hvordan hendes arme så ud. At hun selv havde påført sig arrene og sårene. Han havde også lagt mærke til det, da vi havde mødt hende i sportsforretningen i går.

"Hun kom grædende ud til mig, fordi hun havde fået dårlige nyheder."

Martinus rynkede brynene og kiggede alvorligt på mig.

"Sagde hun, hvad der var sket?" spurgte han.

"Nej, hun ville ikke fortælle mig, hvad det var. Det var helt sikkert noget, der rørte hende meget dybt," sagde jeg: "det må have været virkeligt alvorligt."

"Det er sikkert heller ikke nemt at tale om, når I lige har mødt hinanden," sagde han: "altså, hvis det er virkeligt dybt alvorligt."

"Jeg håber, at hun en dag stoler nok på mig til at fortælle, hvad det er, der er foregår. Jeg ønsker bare at være der for hende."

"Så du skal altså se hende igen?" spurgte han med et skævt smil.

Jeg rødmede. Tanken om, at jeg faktisk skulle se det smukke ansigt med de skinnende grønne øjne igen, gjorde mig helt svævende.

"Ja, det skal jeg," svarede jeg langsomt: "men Martinus, hun er perfekt. Jeg kan slet ikke lade være med at tænke på hende hele tiden."

"Du er også helt rød i kinderne," smilede han: "hun må virkeligt være noget specielt."

"Det er hun også," svarede jeg: "jeg føler mig så varm og boblende indeni. Åh, Martinus, jeg ville bare så gerne kysse hende, men jeg tør ikke."

"Du er virkeligt hårdt ramt," sagde han: "måske du lige skulle vente med at kysse hende, indtil du kender hende lidt bedre?"

Jeg nikkede. Det var bare virkeligt svært. Hun var så forfærdelig dejlig. Jeg havde næsten lyst til at pakke hende ned i min kuffert og tage hende med tilbage til Trofors, så jeg kunne vågne op hver morgen og se hendes smukke ansigt ligge ved siden af mig. Men det var måske lidt for tidligt at tænke den slags. Jeg anede jo ikke, om hun overhovedet syntes, at jeg var sød på den samme måde, som jeg syntes, hun var. Jeg kunne kun håbe på, at hun havde det på samme måde med mig, som jeg havde det med hende. 

-------------------------

Hej med Jer!!!

Første afsnit i 2019, wuhuuu!

Så er den eksamen, jeg frygtede mest, overstået. Den sidste er startet i dag (men den er snild nok, har en hel uge til den, hehehehe).

Det betyder, at jeg endeligt kan poste oftere, så det håber jeg, glæder Jer? ;))

Dagens spørgsmål: hvad er jeres yndlingsfag i skolen?

Glem ikke at stemme og kommentere! :))

- Mathilde <3