Kapitel 11

591 35 12
                                    

Marcus' synsvinkel

Jeg følte mig utroligt rastløs. Det eneste, der fyldte mit hoved, var Annabella. Vi skrev ret meget sammen, og hver gang, jeg så, hun havde sendt mig en besked, var det, som om der fløj tusind sommerfugle rundt i min mave. Det hele kriblede i mig. Jeg ville bare så gerne se hende igen, så da jeg havde fået af vide, at vi skulle til Oslo igen i weekenden, havde jeg nærmest hoppet rundt. Jeg var så lykkelig.

Lige nu lå jeg bare i min seng og slappede af, mens jeg kiggede på vores sidste samtale igennem.

Marcus:

Jeg savner dig 😘

Annabella:

Sikker på det?

Marcus:

Ja?

Hvorfor skulle jeg ikke være det?

Annabella:

Bare fordi...

Det er lige meget

Marcus:

Nej, det er ikke lige meget

Annabella:

Jo...

Marcus:

Annabella...?

Annabella:

Ja, Marcus?

Marcus:

Hvorfor skulle jeg ikke savne dig?

Annabella:

Fordi, jeg er mig...

Marcus:

Det er netop, fordi du er dig, at jeg savner dig

Annabella:

Marcus?

Marcus:

Ja?

Annabella:

Jeg savner også dig, meget

Marcus:

Smukkeste ❤️

Annabella:

En lille overdrivelse måske? 😉

Marcus:

Slet ikke!

Jeg mener det

Du er den smukkeste 😘

Annabella:

Tak, Mac ❤️

Marcus:

Hvad synes du om mig?

Annabella:

Det er en hemmelighed

Still Beautiful | Marcus Gunnarsen Fanfiction | ✔حيث تعيش القصص. اكتشف الآن