Still Beautiful | Marcus Gunnarsen Fanfiction | ✔

Kapitel 26

Annabellas synsvinkel

"Hvordan gik din tur til Trofors?" spurgte Emil, da vi sad sammen i skolen dagen efter. Jeg var så træt, jeg næsten var ved at falde i søvn hen over computeren. Jeg havde selvfølgelig ikke fået sovet. Overhovedet. Jeg havde overtænkt hele natten. Marcus havde myldret rundt i hovedet på mig på alle leder og kanter, og jeg havde slet ikke kunnet få fred.

"Fantastisk," svarede jeg søvnigt.

"Du lyder godt nok døsig?"

"Jeg har heller ikke sovet i nat."

"Igen?" hviskede Emil, så læreren ikke hørte det: "det gjorde du heller ikke i går. Eller i forgårs."

"Nej, desværre. Jeg er så træt, men mit hoved kører bare rundt i en uendelig tomgang som en roterende jordklode."

"Er det stadig Marcus, du overtænker?"

"Ja, det er det. Og mit eget spejlbillede."

"Men du ser da fantastisk ud. Det er da ikke så underligt, at han er faldet pladask for dig."

"Alt er relativt," svarede jeg bare: "og hvordan vil han dog overleve alle de problemer, jeg har."

"Annabella og Emil, I skal altså høre efter," kom det fra læreren: "I kan snakke så tosset, I vil om en halv time, når der er spisepause."

Det var pinligt. Virkeligt pinligt. Og det var ikke engang første gang, at læreren havde irettesat Emil og jeg. Jeg fik altid sådan en trykkende fornemmelse inden i, når en lærer talte til mig på den måde, selvom det var min egen skyld. Jeg hadede at blive udstillet til fuldt skue for alle.

Jeg kunne slet ikke holde mig vågen. Hvis jeg faldt i søvn i timen, ville det give et dårlig indtryk på læreren. Jeg måtte finde en erstatning, så jeg ikke faldt hen og lige pludseligt snorksov, mens vores norsklærer stod og talte om det retoriske pentagram og de tre appelformer. Jeg var nødt til at bare at opfatte en tiendedel af, hvad hun plaprede om. Jeg skulle jo bruge det i den næste aflevering til om få dage.

Mens jeg holdt øje med læreren, fiskede jeg langsomt min mobil op af lommen. Marcus havde heldigvis sendt mig en besked. Dagen var reddet. Jeg ville prøve at skrive til ham. Måske kunne han underholde mig, mens den sidste halve time gik, så der var frikvarter.

Marcus:

Hvordan har du det, smukke?

Annabella:

Træt...

Helt og aldeles utroligt træt

Marcus:

Er der noget galt?

Annabella:

Jeg har bare ikke sovet i tre dage nu

For mange tanker

Marcus:

Skal jeg komme hjem til dig?

Annabella:

Nej, det går ikke!

Du skal passe din skole!

Marcus:

Men jeg kan jo ikke have, at du er søvnløs

Hvad er det for nogle tanker?

Annabella:

Åh, det sædvanlige...