Still Beautiful | Marcus Gunnarsen Fanfiction | ✔

Kapitel 36

Annabellas synsvinkel

Jeg kunne slet ikke koncentrere mig. Det her var en af de dage, hvor alting bare var et stort kaos. Jeg var helt rundtosset, og jeg var kun lige mødt i skole. Det tegnede ikke godt for resten af dagen. Jeg tændte hurtigt computeren og gik på Facebook. Emil var ikke mødt endnu, og jeg sad og blev helt panisk over det. Der var kun få minutter til det ringede ind til første time, og jeg havde brug for ham i dag.

Jeg skulle lige til at sende en besked til ham om, hvor han blev af, da han kom ind af døren med et smil på læberne og lettere lyserøde kinder. Han satte sig stille ned ved siden af mig. Jeg havde slet ikke opdaget, at timen faktisk var begyndt. Heldigvis skulle vi bare skrive et essay i selvbestemte par, og Emil og jeg var selvfølgelig sammen. Vi satte os ud i nogle af sofaerne, der var ude i studiehjørnerne.

Vi kom hurtigt i gang med essayet. Vi havde to timer til at skrive det, men efter kun femogfyrre minutter, var vi allerede færdige. Nu skulle jeg afhøre Emil om hans lyserøde kinder. Og hvorfor han kom for sent. Emil kom aldrig for sent. Han var der altid mindst tyve minutter før.

"Du kom for sent?" spurgte jeg ledende.

"Ja, det gjorde jeg jo," smilede han. Hans kinder var allerede lyserøde igen.

"Vil du fortælle hvorfor?"

"Jeg havde måske bare en hyggelig nat med min nye kæreste," smilede han.

"Hyggelig nat? Betyder det det, jeg tror, det gør?" sagde jeg og blinkede til ham. Emil nikkede stille, mens han smilede, og der vidste jeg, at jeg havde ramt plet. Han havde mistet sin mødom.

"Gjorde det ondt?" spurgte jeg.

"Ja, det gjorde det," svarede han: "men Oskar havde prøvet det før, så han vidste, hvad han skulle gøre."

"Er han ældre end dig?"

"Han er 21," svarede Emil: "så han er fire år ældre. Men du ved jo også, at jeg elsker ældre fyre."

"Jeg er åbenbart mest til yngre drenge," grinede jeg: "jeg er heller ikke single længere. Jeg er kæreste med en seksten-årig dreng."

"Det er løgn!" sagde han glad: "har han spurgt dig?"

"Ja, det har han, og nu er vi sammen. Jeg elsker ham. Det er, som om vi bare passer sammen," sagde jeg: "normalt siger man, at drenge på ens egen alder virker barnlige, især når man er teenagere. Men det kan man bare slet ikke mærke på Marcus. Han er på mit plan. Sød, kærlig. Forstående. Og hvis der er noget, han ikke forstår, gør han alt, hvad han kan, for at prøve at sætte sig ind i tingene."

"Oskar er meget seriøs. Meget voksen, hvis man kan sige det sådan, men jeg kan godt lide det."

"Det vigtigste er, at du kan lide det, da det er dit forhold," smilede jeg.

"Kunne du tænke dig at møde min flirt?" spurgte Emil: "jeg skal mødes med ham efter skole. Du kan være samen med os, hvis du har lyst?"

"Men vil du ikke helst være alene med ham?"

"Det kan vi være bagefter. Vi var jo sammen hele morgenen. Han har også udtrykt, at han gerne vil møde dig."

"Har du fortalt ham om mig?"

"Ja, meget endda. Du er jo som en tvilling for mig."

"Jamen, så glæder jeg mig til at møde ham."

*****

Da vi kom ud fra skolen, stod der en fyr med blondt hår. Han var meget feminin. Meget køn. Præcis, som Emil havde sagt, så var han modsætningen til ham selv. Han kom hen til os med et stort smil på læberne.