Hvide Liljer

Badekar og smøger

Rose

"Må jeg få en pistol?"

Georges spørgsmål får mig til at hoppe. 

"En pistol?"

 Mikes lillesøster slår frustreret ud med hænderne. "Jaeh. Eller en kniv. Det er sgu' ligemeget. Bare et våben."

Jeg skæver forsigtigt til pigen, der sidder bag den rådne reception. Hun har ikke sagt noget, men jeg kan se, at hun lytter med i vores samtale. At hun spidser øre. "Øh, kan vi snakke om det senere? På værelset?"

George trækker på skuldrene. "Whatever."

"Her," pigen rækker mig en nøgle over skranken. "Værelse tre. Det er ikke så stort, men der er et badekar." Hun vrænger på næsen. "Og no offence, men I stinker."

Jeg får lyst til at fnyse. Og no offence, men jeg kan ikke høre hvad du siger hen over tyggegummiet. Men det siger jeg ikke, et skænderi ville bare samle mere opmærksomhed på os, end der allerede er.

I stedet tvinger jeg mig selv til at smile til hende. "Tak."

"Så lidt. Ellers andet?"

Jeg skal til at takke nej, men George afbryder mig. 

"Hvor meget for en pakke smøger?"

"Tooghalvtreds kroner. Tyve kroner for en lighter." Hun laver en boble med tyggegummiet og finder en pakke frem. Hun smælder den ned på bordet. "Men hvis I skal ryge indenfor, skal vinduet være åbent."

"Whatever. Rose, skal vi gå?"

"To sek. Skal lige betale." Jeg giver hende nøglen til værelset. "Her. Jeg kommer om lidt."

***

Værelset er koldt, da jeg endelig træder derind. Koldt og tomt.

"George?" råber jeg. "Hvor er du?"

"På badeværelset. Kom bare ind."

Jeg rynker på brynene, men skubber døren op. Hun sidder i badekarret og ryger. 

"Hvad fanden laver du?"

"Ryger," svarer hun irriteret. "Det var det eneste vinduet, jeg kunne få op. Det er et lortested, du har fundet."

Hun peger op, og ganske rigtigt står et lille vindue på klem oppe under loftet. 

Jeg ruller med øjnene og sætter mig over for hende i badekarret.

"Vil du ha' en?" Hun rækker æsken med cigaretter til mig. Hendes hånd ryster.

"Klart. Lighter?"

"Her."

"Tak." Jeg tænder cigaretten og læner mig tilbage i det ubehagelige badekar. Det er alt for småt til os begge to, så vi sidder med benene klemt akavet sammen.

Jeg sukker tilfreds, da den første bølge af nikotin-røg samler sig i mine lunger.

"Længe siden?" spørger Georgina, og jeg nikker.

"Jeg har ikke røget siden jeg kom til Lucia City."

Hun fnyser. "Same. Jeg har heller ikke røget, siden du kom."

Vi sidder lidt i stilhed og ryger. Jeg betragter hende. Hun ligger med hovedet på badekarrets kant, og armene hvilende på knæene. Hun bevæger sig kun, når hun tager et nyt hiv af sin smøg. 

"Her stinker," mumler hun til sidst. "Det er et lortested, du har fundet."

Hun har ret. Værelset lugter af røg, tis og mug. Men, "det er billigt, så jeg klager ikke."

"Gi'r mening."

Hun er stille lidt igen. Så...

"Hvordan har min bror det?"

"Mike?"

Hun nikker. Tager endnu et hiv i cigaretten.

"Aner det ikke. Har ikke snakket med ham, siden du forsvandt."

Det gibber i hende, det kan jeg se. Om det er fordi, jeg nævnte hendes forsvinden, eller om det er tanken om hendes storebror, ved jeg ikke. 

"Hvorfor ikke?" spørger hun.

"Det er en lang historie."

"Jeg har masser af tid."

Jeg løfter cigaretten op til munden og suger i den. Tænker mig om.

"Jeg skal nok fortælle dig, hvorfor jeg ikke har snakket med Mike, hvis du til gengæld vil fortælle mig, hvad fanden du vil have en pistol for."

Hun åbner øjnene og kigger på mig. "Det er en lang historie."

"Men du har masser af tid."

"Okay," siger hun. "Deal. Dig først."