George
Jeg står længe og ser ud i ingenting. Kulden kryber ind i mine knogler, og jeg begynder at ryste.
"Fuck," mumler jeg. "Okay, shampoo-" jeg stiller den ene flaske fra mig, "og intimsæbe." Jeg sætter den anden flaske ved siden af shampooen. Så begynder jeg at tage tøjet af.
Først blusen. Den driller og sætter sig fast i mit hår, men til sidst lykkes det mig at få den af. Så er det bukserne. Det er straks meget værre. Det lykkes mig at få dem lynet op, men da jeg skal have dem af, snubler jeg over dem og falder.
"Fuck," siger jeg. Eller skriger, det lægger jeg ikke rigtig mærke til.
"George?" råber Rose op ad trappen. "Er du okay?"
Jeg svarer hende ikke. Jeg kan høre hendes paniske skridt på trappen, så bliver døren flået op.
"For Helvede, George," mumler hun.
"Du vover på at grine," snerrer jeg.
"Det kunne aldrig falde mig ind."
Jeg kan mærke hendes varme fingre på min krop, da hun hjælper mig op at sidde.
"Er du ok?" spørger hun.
"Hvad fuck tror du selv?" Jeg trækker benene op under mig, så jeg sidder i fosterstilling. "Jeg er jo fucking blind, mand. Jeg kan ikke se en skid." Mine hænder ryster.
Hun sukker for tusinde gang, siden hun samlede mig op for nogle dage siden. "Det ved jeg godt, George. Det er noget lort, men der er ikke noget, jeg kan gøre ved det." Hun begynder at trækker i mine arme. "Hvad jeg til gengæld kan hjælpe dig med er et bad."
Jeg stritter imod.
"Jo, George."
Nej.
"Jo. Kom så. Op at stå."
Med en kraftanstrengelse lykkes det hende at hive mig på benene. De giver efter under mig, men hun er hurtig og får vinklet sin skulder ind i min armhule, så hun holder mig oppe.
"Kom, min Soror," siger hun. "Hold fast i bordpladen."
"Soror," mumler jeg, men gør som hun siger. "Hvorfor kalder du mig søster?"
"Er du da ikke min mages søster?" Hun giver slip med den ene hånd, men den anden har stadig et fast greb om min skulder.
Jeg nikker langsomt.
"Og er al hans ejendom ikke min ejendom, på samme måde som al min ejendom er hans ejendom?"
Jeg nikker igen. "Din måde at tænke på er anderledes, end hvad jeg er vant til," siger jeg til hende.
Hun fnyser som svar og begynder at trække bukserne af mig. "Kan du stå selv?" spørger hun.
"Det tror jeg."
"Godt." Hun slipper mig og går ned på hug. "Løft," siger hun og prikker til mit ene ben. Det går op for mig, at jeg ikke har barberet dem i flere måneder.
Jeg gør som hun siger, og er lige ved at skvatte sammen igen.
"Sådan, det var det ene ben. Så er det det andet. Løft."
Da jeg har fået bukserne af, rejser hun sig op igen. Jeg kan høre hende smide dem fra sig.
"Så er det bh'en," siger hun.
"Den kan jeg selv tage af," mumler jeg.
"Ok."
Jeg rømmer mig. "Gider du vende dig om?"
"Åh, undskyld. Selvfølgelig."
Da hun står med ryggen til, tager jeg undertøjet af. Jeg er ved at snuble i underbukserne.
"Klarer du den?" spørger Rose. Jeg kan ikke høre, om hun har vendt sig om.
"Jaja."
"Må jeg vende mig om nu?"
Jeg krammer mig selv i et forsøg på at skjule mine bryster. "Ok."
Kort efter kan jeg mærke, at hun griber fat i min ene underarm. "Kom," siger hun. "Brusekabinen er til din højre."
***
Det ender med, at hun vasker mit hår for mig. Intimsæben bliver ikke brugt, og der er ingen tandbørste. Det føles rart at være ren, selvom det kun er mit hår, der er blevet vasket
Hun lægger håndklædet om mine skuldre og fører mig ind i et andet værelse, hvor hun hjælper mig med at få en natkjole over hovedet.
"Godnat," siger hun, da jeg ligger under en stor dyne på en blød seng.
"Godnat," svarer jeg.
Jeg har lyst til at bede hende om at blive, at fortælle mig hvordan værelset ser ud, og hvor den nærmeste flugtvej er, hvis der skulle ske noget. Men det gør jeg ikke. Jeg lægger mig bare om på den anden side og lukker mine øjne.
YOU ARE READING
Hvide Liljer
FantasyTeknisk set lever Rose kun fordi hun lavede en aftale med gudinden Selene, men sandheden er nok snarere at hun lever på to ting: hendes ønske om at hævne sig på sin onkel, og håbet om at hun kan vende tilbage til Mike til sidst. Aftalen med Gudinden...
