Hvide Liljer

Badekar og smøger pt. 2

Rose

Jeg suger på cigaretten, mens jeg tænker mig om. 

"Hvis jeg siger det hele, kan du ikke komme hjem til Lucia City. Ikke lige foreløbig, i hvert fald. Jeg er virkelig nødt til at kunne stole på dig."

"Selvfølgelig kan du stole på mig. Og jeg går ingen steder lige foreløbigt. Jeg har ikke ligefrem travlt med at komme hjem."

"Godt nok... Jeg ved ikke hvor, jeg skal starte."

George himler med øjnene. "Fra begyndelsen, går jeg ud fra."

"Okay." Hvor begyndte det hele?

"Jeg troede, du var hans kæreste. Da du kom ind på mit værelse og afbrød os. Dér ved velkomstfesten." 

Hun fnyser. "Virkelig?"

"Ja." Jeg nikker langsomt. "Jeg var så sur på ham. Tænk, at han lagde an på mig, når han havde en anden kæreste! Hold kæft, hvor var vi allesammen naive dengang. Men så kom smerten."

"Smerten?"

Jeg nikker. "Emma hørte mig skrige. Hun sagde, at det ikke var min egen smerte, men Mikes. At der var noget galt, og at vi måtte finde ham. Hurtigt."

George ser vantro på mig. "Du mærkede hans smerte?"

Jeg nikker.

"Men kun mager kan mærke hinandens smerte."

Jeg trækker på skuldrene. "Det ved jeg ikke noget om."

"Men hvis I er mager, hvorfor har I så ikke snakket sammen?"

"Fordi," siger jeg. "Da vi fandt Mike, var han bevidstløs, og du var forsvundet. Emma fik reddet hans liv - og det var kun lige akkurat. Men han gik i koma. Han vågnede først, da det var for sent."

"Hvordan for sent?"

Jeg sukker. "Det er en endnu længere historie."

Hun slår ud med armene. "Kom bare med det. Så skal jeg nok også uddybe."

"Okay, uhh. Det bliver nok lidt rodet, så. Men altså... Ugh, nej jeg ved det ikke."

"Jo, kom nu." Hun sparker ud efter mig, og vores skinneben rammer smertefuldt sammen.

"Af for satan," visler jeg, men George ruller med øjnene.

"Kom nu bare. Jeg er ligeglad med, om det bliver rodet. Jeg vil bare gerne vide det."

"Fuck," sukker jeg. "Okay, så basically? Emma havde åbenbart forbandet Lucia City - spørg mig ikke hvorfor. Men hun havde altså hjernevasket alle, til at gøre, som hun ville have os til. Overholde færdselsreglerne, ikke mobbe hinanden, ikke drikke... Den slags."

"Shit," mumler George. "Jeg kan se, hvor hun kommer fra, men.... Heavy shit. Så ingen havde fri vilje? Bortset fra hende?"

Jeg nikker. "Sådan cirka."

"Men det er jo forkert.... Det er fucked up."

"I know. Det er derfor, jeg ville slå hende ihjel. Først troede jeg, at det var Lærke, men da hun var død, fortalte Erica mig, at det var Emma."

"Hvorfor fanden sagde hun ikke det noget før? Lærke var sgu' da pissesød!"

Jeg trækker på skuldrene. "Det var hun nødt til. Vidste du, at hun døde sidste år? Men hun lavede en aftale med Gudinden, så hun kunne vende tilbage til livet. Men til gengæld kender hun fremtiden, og hun skal manipulere nutiden, så tingene går, som Gudinden vil have det til."