Hvide Liljer

Deja-vu

Rose

Da jeg træder ind gennem hoveddøren til mit barndomshjem, mærker jeg en sælsom følelse af deja-vu. Huset ligner sig selv.

Katten suser ind mellem benene på mig og smider sig i sofaen. Den bevægelse forstyrrer roen, der altid har prydet huset, og får støvet, der allerede har lagt sig i et tykt lag på alting, til at hvirvle op. 

Jeg sparker skoene af og træder ind i stuen, hvor katten ligger og spinder tilfreds. 

"Her stinker af heks," siger George bag mig. "Hvornår har Emma og Lærke været her?"

"Til mine forældres begravelse," svarer jeg og vender om på hælen. "Lad os gå ovenpå."

Jeg ignorerer Georginas forbavsede ansigtsudtryk.

"Hvad vil du ovenpå?" spørger hun ud i luften.

Trappen knirker under mig. På væggen hænger de ældgamle familieportrætter, hvor de altid har hængt. Det føles, som om de stirrer på mig, men deres udtryksløse ansigter røber intet om, om det er i medlidenhed eller skuffelse.

"Jeg vil have et bad," siger jeg. "Og noget rent tøj på. Det vil du sikker også."

"Åh." Hun famler sig frem. 

Jeg vender mig om igen og træder et par skridt ned, så jeg står foran hende. Det giver et sæt i hende, da jeg tager hendes hånd og lægger den på gelænderet. 

"Tak," mumler hun. 

Jeg svarer hende ikke. Jeg vender mig bare om og går videre op ad trappen. 

***

George

"Her der badeværelset," siger Rose. Jeg kan høre, at hun åbner en dør. "Har du brug for hjælp til at bade?"

"Nej tak," mumler jeg. Jeg befamler væggen i et forsøg på at finde døren. Roser sukker irriteret og tager min hånd igen. 

"Kom," siger hun. 

Jeg rynker på næsen. "Jeg vil ikke have din hjælp."

"Det ved jeg godt," siger hun. Hendes greb er blidt. "Men med den fart når du aldrig at blive færdig, og jeg vil også gerne i bad, inden det bliver mørkt."

Jeg kan mærke mine kinder blive varme.

Min brors mage fører mig ind i et rum, der er endnu koldere end resten af huset. Det kolde klinkegulv får mine allerede frosne tæer til at krympe sig.

Lyden af metal mod metal, får mig til at fare sammen. 

"Bare rolig," siger Rose. "Jeg trak bare forhænget fra."

Hun slipper mig, og forsvinder i et stykke tid. Da hun kommer tilbage har hun noget med sig.

"Shampoo," mumler hun og giver mig en flaske i hånden. "Intimsæbe." Hun giver mig den i den anden hånd. 

Vi står lidt i akavet stilhed. Så rømmer hun sig. 

"Kald, hvis der er noget. Så prøver jeg at få gang i brændeovnen nedenunder."

Jeg nikker. "Ok." 

Hun rømmer sig igen. Så går hun. Det gibber i mig, da døren smækker bag hende.