Rose
Døren ind til Luciaflokkens hovedbygning er ikke låst. Om det er fordi, man har vænnet sig fra at låse døren, mens byen var forhekset, eller om det er fordi, man har glemt det i forvirringens rus, ved jeg ikke. Men ikke desto mindre, gør det det meget nemmere for mig at bryde ind.
Der er ingen hjemme. Den eneste lyd i huset er lyden af dråberne fra min gennemblødte kjole, der drypper på gulvet. Vandet efterlader et spor, der, tydeligere end noget brev, fortæller, at jeg har været her. Efter min død. Men det gør ikke noget, jeg kan bare tørre det op, når jeg går igen, og der er alligevel ikke nogen hjemme til at bevidne det.
Nej, det er lugten, der er problemet. Ulvene har godt nok ikke en lugtesans så god som hundes, men det er tæt på. De vil kunne lugte, at jeg har været her.
Jeg finder en håndfuld kontanter og hævekort på Mikes kontor. Jeg finder også en kande i en af hans skuffer. Jeg er ikke sikker på, hvad der er i, men rummet minder mig så meget om Mike, at jeg ikke kan lade være med at tage en tår. Og én til. Bare lige nok til at dulme følelserne.
Jeg har stadig ikke fundet en løsning. Jeg ender med ikke at gøre noget. At lade deres sorg dække for deres fornuft.
Bilen i garagen er ikke låst. Endnu et levn fra Emmas forbandelse, som ingen endnu har rette op på. Jeg takker stille Gudinden for, at jeg nåede at få kørekort inden, jeg tog til Lucia City og åbner døren. Da jeg sidder i bilen lover jeg mig selv, at jeg vil købe et par bukser og en sweater ved først givne lejlighed. Så starter jeg motoren og sætter sømmet i bund.
***
Det er først flere hundrede kilometer væk, at jeg bryder sammen for alvor. Tårerne springer frem i mine øjne, så jeg ikke kan se noget, og jeg bliver nødt til at holde ind til siden.
Jeg gemmer hovedet i hænderne og hulker og hulker og hulker. Lydens af Mikes forfærdede skrig giver genlyd i mit hovede. Jeg forlod ham i den tilstand, i sorg og til den tro, at jeg er død, og for hvad? Gudindens bog, som jeg ikke engang kender indholdet af! Og den kan være overalt. Hvem ved, hvor Emma er teleporteret hen med den? Af hvad jeg ved, kan den lige så godt være på den anden side af jorden, som den kan være i Lucia City. Måske er hun allerede i gang med at læse og tyde den, mes jeg sidder her og græder! Det får mig til at græde endnu mere. Det er en umulig opgave, Selene har givet mig, og imens tror stakkels Mike, at jeg er død, at jeg har forladt ham med vilje. Det er altsammen Gudindens skyld. Det er på grund af hende, at jeg sidder her, midt ude i ingenting, og græder øjnene ud af hovedet, mens Mike gør det samme derhjemme. Og hvad mon Erica laver? Sidder hun og kæler med Tony, mens Mike og jeg er.... Ja, hvad er vi overhovedet? Nåede vi at blive et par, inden alt det med Emma og mine forældre skete?
Tankerne flyver rundt i mit hovede hurtigere, end jeg kan nå at følge med. Det eneste, jeg forstår er, at jeg sidder og græder, og at jeg er fyldt med had. Jeg er godt klar over, at i morgen vågner jeg op og ryster på hovedet af det, at det er fuldstændigt irrationelt at beskylde Erica og Gudinden, men jeg kan ikke lade være. Det hele virker så planlagt og formålsløst.
Så ja, jeg er fuld af had, tårer og tomhed. Og i det øjeblik føles det som om, det vil være sådan for evigt.
***
Haha, ok så det ville nok ikke være helt fair at sige, at det her kapitel er grunden til, at jeg ikke har fået opdateret i et stykke tid, men det føles virkelig sådan😅
Jeg er virkelig lost, jeg føler mig bare tom og deprimeret for tiden. Er jeg den eneste? Og det er fuldstændig latterligt, for jeg elsker virkelig efterår og regn og røde blade og te og kakao og tæpper og alt der følger med efterårsmånederne🌧🍂☕️
Lol, anyway, jeg håber, det bliver bedre snart. Indtil da vil jeg gå i gang med det næste kapitel... Jeg er ikke sikker på om det når at blive færdigt, men hvis det gør, så offentliggør jeg det i løbet af weekenden..... Peace out, lovelies✌️❤️
(ps, uhmmm det her har jeg selv haft lidt problemer med, men vi skal nok ikke forvente at hvide liljer bliver ligeså god som røde roser, ikke mens jeg stadig kun er i gang med 1 draft ihvertfald lol. Det er sikkert derfor, jeg ikke har kunnet skrive😂)
YOU ARE READING
Hvide Liljer
FantasyTeknisk set lever Rose kun fordi hun lavede en aftale med gudinden Selene, men sandheden er nok snarere at hun lever på to ting: hendes ønske om at hævne sig på sin onkel, og håbet om at hun kan vende tilbage til Mike til sidst. Aftalen med Gudinden...
