Dear Ellie

Kapitel enogtredive.

Ellies synsvinkel:
Det var helt anderledes at vågne op i en iskold seng, uden nogle beskyttende arme som Lukes. Jeg savner ham virkelig, men det han gjorde for tredje gang er nu uacceptabelt. "Godmorgen skat." Sagde min far, mens han gik ind på mit værelse og kysset mig på panden. "Godmorgen." Smilede jeg træt. "Morgenmaden står klar nede i stuen, jeg bliver nød til at køre nu. Vi ses om et par timer." Smilede han, mens han gik ud af mit værelse. Jeg rejste mig op, tog noget simpelt tøj og gik så nedenunder. Jeg tog noget morgenmad, og satte mig ind i sofaen. Jeg tændte tvet, og slog over på MTV. Imens tv'et kørte sad jeg med min mobil, og tjekkede twitter. Jeg læste mit nyeste tweet, og bagefter kommentarene.

"Haha, jeg kan godt forstå Luke har droppet dig. Du er jo mega tyk"
"Haha, du tror virkelig du er noget! Tykke find dig et handicappede modeljob, istedet for at tro du er noget!"
"Lad hende dog være."
"Du burde dø nu, og komme i helvede din lorte tøs!"
"Skrid, du har intet at leve for!"
En tåre blev til flere, og jeg smed min mobil fra mig. Jeg kastede mig ned på gulvet, og begyndte at græde.
Min mobil begyndte og ringe, og jeg lød den ringe. Da den så ringede for fjerde gang, tog jeg den.
"Hallo?" Spurgte jeg hulkende.
"Ellie, undskyld.. Omg er du okay?!" Spurgte Luke beskyttende. "Nej, jeg har det fint." Jeg snøftede en enkel gang. "Nej du er ikke, jeg kommer og besøger dig." Sagde han bestemt. "Luke nej, du skal ikke se mig. Jeg er tyk, grim, dum, og jeg burde bare dø. Det synes alle jo.." Sagde jeg, mens alt den selvtillid jeg havde langsomt forsvandt. "Nej du er ej, du er den smukkeste tyndeste, sødeste pige ever! Og jeg elsker dig. Hvis det er på grund af det på Twitter så bare Ingorere dem, de et bare jalou." Sagde han støttende. "Luke, bare hold dig væk fra mig." Svarede jeg, inden jeg lagde på. Jeg løb ovenpå og ud på badeværelset. Jeg tog et barberblad, og satte det mod mit håndled mens jeg satte mig ned på gulvet. Jeg pressede stille, indtil en dråbe blød landede nede på gulvet. Jeg græd.

Lukes synsvinkel:
Jeg tog hurtigt nogle nødvendige ting og pakkede ned. Så løb jeg ud til min bil og satte mig ind. Bagefter kørte jeg mod lufthavnen. Jeg gjorde alt det der man nu gør når man skal ud og flyve, og da jeg havde gjort det gik jeg hen til min gate..