Dear Ellie

Kapitel sytten.

Calum synsvinkel:
Jeg vågnede næste morgen og der var ingen snorkelyde. Jeg hoppede ud af min seng tog et par jeans på, og gik så ud til køkkent. Der stod Luke og Michael lavede morgenmad, tror jeg. "Godmorgen sovetryne." Grinede Ashton som satte sig ned på en stil ved bordet. "Glæder du dig?" Spurgte han. "Til hvad?" Spurgte jeg forvirret. "Ja til at se Ellie en sidste gang?" Spurgte han. "Ja.. Det er jeg vel." Svarede jeg. Luke og Michael satte en masse nyttige ting på bordet som skulle bruges som/til morgenmad. Vi satte os alle sammen ned og begyndte at spise.

Da vi var færdige steg vi ud af bussen, og vi var nåede til en lufthavn. Ashton skulle tweete et eller andet til vores fans. Luke skulle købe et eller andet inde på Starbucks, og Michael han skulle bare tjekke nogle af pigerne ud.

Mig og drengene sad nu i flyet mod Sydney. Jeg hørte lidt musik, mens Ashton tjekket Twitter, og Michael sov, mens Luke så en film på Netflix. Jeg sad også og kiggede lidt med på nogle af alle de tweets der var der, der var specialt en som fik min opmærksomhed til at boble. Jeg læste tweetet om og om igen, og stirret måbende på navnet. Ashton havde ikke lagt mærke til det indtil jeg gav ham et dask og for alvor så tweetet.
Jeg hviskede stille det jeg læste op:

Yeah, i'm home from the hospital, just a little bit pain but nothing else. It's gonna be perfect to see my boys again. xx Eleanor.

Jeg var virkelig imponeret, men alligevel skuffet. Hvorfor havde hun ikke ringet og fortalte os det på den måde?
Jeg lod det ligge og skiftet over til min ynglings sang, og lukkede øjnene, smukke øjeblikke med Ellie og jeg dukkede op. Og jeg faldt i søvn.