Dear Ellie

Kapitel seksogtyve.

Ellies synvinkel: 

Jeg kiggede kort over på Lukes mobil og så at klokken næsten var otte, og de skulle på scenen klokken otte. "Drenge? Kig lige alle på klokken.." Sagde jeg stille, og med ét fløj de alle sammen op af sofaen og løb ind på hver deres værelser, så jeg bare sad der i sofaen helt mutters alene. Jeg rejste mig og gik ind på mig og Lukes værelse. "I sagde jo selv, jeg ikke skulle sige hvad klokken var. Det var jeres problem." Svarede jeg ærligt. "Luk røven kælling." Svarede han koldt. "Excuse me?!" Spurgte jeg, han kiggede op på mig med tåre i øjene. "Lukey, hvad er der galt.." Spurgte jeg og satte mig på hug foran ham. "Vil ikke være sur på dig.." Svarede han stille. "Er du da det?" Spurgte jeg forvirret. "Lidt." Sagde han, jeg begyndte at stirre ud i luften. "Men det forstår jeg ikke, i sagde jeg ikke skulle fortælle jer hvad klokken var. Hvorfor er i så sure på mig?" Spurgte jeg mens jeg stirrede ud i luften. "Ellie.." Sagde han, jeg rejste mig. "Nej." Jeg gik ud fra værelset, og så ud fra selve hotelværelset. Jeg gik så hurtigt jeg kunne mod elevatoren. "Ellie!!" Kunne jeg høre Luke råbe bag mig. Jeg stoppede og vendte mig om. "Hvad?!" Skreg jeg af ham, han tog sin hånd foran min mund og lavede en ´shh´ lyd. "Ellie hør, jeg er ikke sur på dig er bare virkelig stresset ligenu. Jeg elsker dig jo af hele mit hjerte? Undskyld!" Sagde han, og fjerende så hans hånd. "Luke.." Startet jeg. "Ja?" Spurgte han. "Jeg tager det første fly til Australian når i er færdige med koncerten." Sagde jeg stille. "Hvad?!" Tre andre stemme kunne høres bag Luke, og selvfølgelig stod Calum, Michael og Ashton der. "Undskyld drenge.." Svarede jeg og vendte mig om. Jeg trådte ind i elevatoren og klikkede på det sted jeg skulle hen. En fod satte sig hurtigt i klemme. Jeg kunne ikke genkende foden, og da personens ansigt dukkede frem, så jeg en jeg ville ønsket jeg aldrig havde mødt. Dustin...

Lukes synsvinkel: 

Jeg kiggede over mod elevatoren hvor jeg fik et kort glimt af Dustin, jeg satte i løb hen mod elevatoren men nåede den ikke. Ihærdigt stod jeg og klikkede på knappen, og besluttede mig så til sidst til at tage trapperne. Da jeg nåede ned i lobbyen, så jeg Dustin og Ellie gå ud af hotelet. Jeg løb efter dem men skjulte mig få gange. "Luke, hvad fanden laver du?!" Spurgte Ashton, jeg lavede et lille skrig da jeg overhovedet ikke havde set at drengen havde fuldt efter mig. "Ellie er blevet taget af Dustin igen." Svarede jeg og løb så mod Dustin. Jeg tog fat i hans totalt grimme jakke, og dreje ham rundt. "Lad Ellie gå, eller det bliver værst for dig selv." Sagde jeg hårdt. "Skulle du ikke lave en koncert her om fem minutter?" Spurgte Dustin flabet. "Skulle du ikke sidde i fængsel?" Spurgte jeg med samme tone. "Nånå.." Sagde han, wtf hvad sker der for ham? "Skal vi ikke lave en byttehandel?" Spurgte Dustin. "Jeg skal først høre hvad den handler om." Svarede jeg. "Jo, du stopper i jeres lille 5 Seconds Of Summer-shit, og du får Ellie tilbage. + Du må aldrig lave musik mere.." Sagde han. Jeg kiggede mod drengene som hviskede et eller andet. "Deal.." Svarede jeg og tog hans hånd. "Fantastisk, her er Ellie." Han gik hen til en sort bil, og Ellie steg uskadt ud, de gik sammen herhen, og så skred Dustin. "Tusind tak Luke!!" Svarede Ellie, mens hun krammede mig. "Det var så lidt.." Sukkede jeg, og gik mod drengene. Da jeg kom der hen skulle jeg til at sige undskyld men blev afbrudt. "Hvad sker der for dig? Du er sku da en fucking idiot!" Råbte Michael. "Fuck dig Luke, du har fucking intet at leve for mere, du er intet unden berømtheden, brand op i helvede fucking idiot!" Råbte Calum. "Tak fordi du ødelagde alt, Luke. Vil du høre en god historie, den handler om en idiot som giver afkald på en masse godt for en fucking pige! Hun er en pige Luke! Hvad sker der for dig!" Spurgte de. Idiot. Fiasko. Tumpet. Intet at leve for. Dø. Fede so. Fejlagtig. Ødelægger alt. Brand op i helvede. Hader dig. Fuuck dig. "Hør her, hun er ikke bare en pige, hun betyder noget for os alle. Og jeg elsker hende. Godt nok har jeg ødelagt alt men i det mindste kan jeg finde en kæreste. Hvilket i ikke kan. Og detsuden er i intet uden mig indse det! I ER INTET! Og jeg kan godt leve et normalt liv, måske bliver jeg kendt for noget andet som fx. Ham som ødelagde tre fyres drøm. Det er da en sej titel!" Råbte jeg af dem. "Luke, er du fuld eller noget shit? Vi elsker dig, du er bare en idiot. Men hvis du hader os så kan vi jo bare forlade dit liv, når vi jo ´ødelægger´ alt." Sagde Ashton..