Kapitel ti.

223 11 0
                                    

Lukes synsvinkel:
Jeg åbnet stille mine øjne og mødte et kridhvidt rum. En dame i en hvid uniform, kom ind. "Hr. Hemmings, godt du endelig vågnet." Smilte hun. "Hvorfor er jeg her frue?" Spurgte jeg. "Igår klokken tredive minutter over tolv, sprang du ud fra en bro, vi nået lige at redde dig." Smilte hun. Jeg nikket. "Er du sulten?" Spurgte hun. "Nej." Svaret jeg stille. Mit blik blev hurtigt rettet mod døren hvor Michael, Calum, Ellie, Melody, Madison, min mor, min far og Ashton kom ind af.
"Luke har du det godt?" Spurgte de næsten alle helt hyterisk. "Ja." Jeg prøvet at undgå øjenkontakt med dem. Ellie kom hen til mig og satte sig på min seng. "Luke inat græd jeg mig selv i søvn." Hvisket hun i mit øre. "Jeg elsker dig." Tilføjet hun stadigvæk mens hun hvisket. "I lige måde." Hvisket jeg, mens jeg kort kysset hendes kind.
"Luke.. Hvorfor?" Spurgte Ashton. Jeg rettet mit blik mod ham. Han havde tåre strømmende ned af hans kinder. Min bedste ven stod og græd. "Ashton.." Han afbrød mig. "Nej.." Han åbnet døren og gik. "Ashton undskyld jeg elsker dig.." Hvisket jeg.
Min mor og far kom hen og kysset min kind inden de gik, også gik Michael og Calum. Og til sidst Ellie, Madison og Melody.

Jeg besluttet mig for at få noget søvn. Så jeg faldt rimelig hurtigt i søvn.

Ashton's synsvinkel:
Jeg gik ud på mit badeværelse. Jeg skrev på Twitter:
@AshtonIrwin5sos: Hey guys, i'm so sorry for this but, will see you in the Heaven. Goodbye xx Ash.
Jeg tog femten piller i munden, og drak et glas vand, og pludselig blev alt sort..

Dear EllieWhere stories live. Discover now