Dear Ellie

Kapitel otte.

Lukes synsvinkel:
Jeg tog mine sko af, og min trøje. Jeg gik stille ind i stuen, da der pludselig kommer en glasflaske imod mig. Jeg rykker mig hurtigt. Wow, Calum havde ret. "Drenge stop!" Råbte jeg. De stoppet og kigget undskyldene på mig. "Hvad er der lige sket her?" Spurgte jeg i irrition. "Luke, Michael sagde at Gemma var en idiot, og jeg gik i forsvar. Undskyld Luke." Sagde Ashton trist. "Undskyld Luke det var ikke meningen det skulle sådan." Sagde Michael. "Drenge nu siger undskyld til hinanden og så rydder i op. Og en ting til jeg stopper i 5sos." Sagde jeg mens jeg gik ud i gangen, desværre kommer Calum gående og siger alt muligt som "Det gør du ikke". Jeg går bare forbi ham. "Luke stop, hvorfor opgiver du det hele nu?" Spurgte Ashton. "Fordi jeg fandt ud af at det ikke lige var mig." Sagde jeg, inden jeg gik.

Jeg åbnet døren ind til Ellies hus, og Melody og Madison sad i stuen, og lavet et eller andet med en flaske. Jeg kom ind og smed mig selv i sofaen, mens jeg udstøtte et suk. "Hvorfor sagde jeg også det." Mumlet jeg. "Hvad sagde du?" Spurgte Melody. "Jeg opgav 5sos, jeg er stoppet fra alt berømmelsen." Sagde jeg, imens jeg kort kigget op på Ellie som satte sig ved mig. "Hvorfor Luke?" Spurgte Ellie. "Fordi.. Jeg ville være mere sammen med mig dig." Sagde jeg. "Luke, vi har jo massere af tid sammen." Sagde Ellie. "Ja men, jeg havde en drøm om at drengene ville smide mig ud af bandet." Sagde jeg stille. "Luke det ved du de aldrig ville gøre. De elsker dig, og du opgiver dem?" Sagde Ellie. "Men Ellie, jeg gider ikke mere.. Ellie, glem mig. Og glem jeg har levet." Jeg rejste mig op, og gik ud i gangen. "Hvad mener du med har levet?" Spurgte Ellie bange. "Jeg.."