Dear Ellie

Kapitel ti.

Ellies synsvinkel:
Jeg var endelig kommet hjem fra hospitalet, og havde snakket en masse om hvad der skete med drengene og min mor. Luke kom også seng hjem igår, efter hvad jeg hørte fra Liz.
"Ellie, kan du lige komme herned.. Skal snakke med dig." Råbte min mor nede fra stuen, jeg tog mig sammen til at rejse mig og gik så nedenunder. Jeg satte mig i sofaen, og kiggede min mor dybt ind i øjnene hvilket hun også gjorde.
"Skat.." Startede hun, og tog mine hænder. "Jeg synes ikke du skal se Ashton, Calum og Michael mere.." Tilføjet hun, mens hun blidt aede mine hænder. "Hvorfor?" Spurgte jeg, mens jeg kæmpede for at holde mine tåre inde. "De er dårligt selvskab.." Svarede hun. "Og, jeg synes også at du skulle slå op med Luke." Sagde hun bestemt. "HVAD?! Mor hvem tror du jeg er?!" Råbte jeg. "Du er min datter, og så længe du bor lige her, så længe kan jeg bestemme over dig!" Svarede hun hårdt. "Mor... Hvem er du?" Spurgte jeg med en rystende stemme. Jeg kan slet ikke kende hende mere. "Jeg ringer til Ashton, Calum, Michael og Lukes forældre og fortæller at du ikke kan se dem mere. Og gå så.." Sagde hun bestemt, og tog sin mobil frem.

Jeg løb op på mit værelse og smed mig selv i sengen. Da jeg landede tog hårdt at om min pude, og begyndte så at skrige ned i den endtil mine lunger ikke kunne mere. Også lød jeg tårene få frit løb.

Calums synsvinkel:
Min eneste rigtige pigeven, må jeg ikke se mere? Hvem tror den kælling af en mor at være at hun kan gøre sådan noget? Det er sku da skudt i hovedet altså? Alt den snakken om Ellie, og at jeg ikke må se hende mere fik mine øjne til at løbe i vand. "Jeg elsker dig Ellie, mere end mit eget liv.." Hviskede jeg mens jeg kiggede ud af vinduet, det var blevet mørkt. Jeg tog min mobil og ringede Ellie op.

*Bip* *Bip* *Bi*
Ellie: Det er Ellie..
Jeg kunne bare høre hun var ked af det.
Mig: Ellie, hvis det er på grund af mig at du ikke må se mig så undskyld..
Ellie: Det er det ikke, min mor synes bare i er dårlig selvskab. Hvilket i ikke er.
Mig: Ellie, jeg elsker dig højre end noget andet. Og du er ligesom en lillesøster for mig, og seriøst jeg elsker dig faktisk mere end mit eget liv. Jeg ville gå igennem ild og vand for dig.
Ellie: Kan du huske da vi var elleve år og jeg ville springe ud for en bro? Kan du huske hvad du sagde?
Mig: "Springer du, så springer jeg med ligemeget hvad."
Ellie: Ja, men Calum jeg må ligge på kan høre min mor ses!
Mig: ses..