Dear Ellie

Kapitel eleve.

Ellies synvinkel:
Jeg synes det var mærkeligt at Ashton bare pludselig gik. Så jeg havde besluttet mig at hjem til ham.
Jeg åbnet døren ind til han hus. "Ashton?" Spurgte jeg stille. Intet svar. Jeg gik ud i køkkenet. Alt var normalt derude. Min rute gik så mod stuen, normal. Så gik jeg ned i kælderen. Normal. Jeg gik op af trappen, og ind på gæsteværelset. Ingen Ashton. Så gik jeg mod hans værelse. Hans mobil lå der. Jeg gik hen til den. Jeg kørte min finger over skærmen. "Yes ingen kode.." Mumlet jeg for mg selv. Jeg så hans tweet. Nu vidste jeg hvor han var!

Jeg gik ud til badeværelset, og åbnet stille døren. Jeg gik derud. "Mærkeligt, han er heller ikke.." Jeg afbrød mig selv, da jeg så Ashton. Jeg udbrød i gråd, og lod mig falde ned på gulvet. Ved siden af mig lå der en lille plastik æske. Jeg læste på den. "Livsfarlige piller, kun til brug hvis der er en blodprop i dit hjerte. Hvis ikke kan medføre kraft." Jeg kigget på plastik æsken, og så mod Ashton. Jeg tog min mobil op af min lomme, og ringet til Michael.

Michael: Hvad vil du den er tolv om natten?
Mig: Michael skynd dig hjem til Ashton!
Jeg lagde på. Så ringet jeg til Calum.
Calum: Hvad vil du den er..
Mig: Jaja jeg ved det godt, skynd dig hjem til Ashton.
Også lagde jeg på. Jeg skulle til at ringe til Luke, men når ja.
Pludselig mærker jeg en hånd på min skulder. Jeg vender mig langsomt om..