Dear Ellie

Kapitel treogtyve.

Ellies synsvinkel:

"Luke.." Svarede jeg stille og lod en tåre glide ned af min kind. "Ellie.. Jeg.. Jeg ved ikke hvad jeg skal svare.." Svarede han undskyldene. "Jeg ved godt hvad jeg vil sige.." Svarede jeg stille. Jeg greb hårder fat om Lukes mobil og kastede den så hårdt mod ham. Jeg ramte ham oppe ved tindingen. "Ellie undskyld.." Svarede han. "Luke.. Hold dig væk fra mig, jeg vil ikke se dig mere! Gå.." Svarede jeg og pegede mod døren. "Ellie.." Prøvede han. "Luke gå!" Svarede jeg ham. Han tog sit tøj og sine ting, og gik så ud af mit værelse. "Jeg er glad for at du ikke er faren til mit barn!" Råbte jeg hurtigt efter ham. "Du hvad?" Spurgte han med sårede øjne. "Jeg.. Jeg er glad for at du ikke er faren." Svarede jeg. "Farvel.." Svarede han, og lukkede døren. Jeg lagde mig ned og tog min mobil. Hurtigt skrev jeg en besked til Ashton. 

Besked til Ash: Hej Ashton. Jeg har lige gjordt verdens dummeste ting. Vil du ikke komme? Har brug for et kram.. *Trist smiley* 

Jeg ventede lidt, og så bibbede en besked ind for Ashton. 

Besked fra Ashton: Hej Ellie. Har hørt hvad der er sket. Kommer, ses om fem. *Hjerte*

Jeg læste beskeden, og lagde min mobil tilbage på natbordet. Så lagde jeg mig ordenligt ned og sukkede irriteret. "Hvad har jeg gjordt?" Spurgte jeg stille og lukkede mine øjne. Min dør blev roligt åbnede, og det fik mine øjne til at åbne. Stille kom Ashton ind, og satte sig på min seng. "Er du okay?" Spurgte han. "Ashton, hvad skal jeg dog gøre?" Svarede jeg stille. "Jeg ved det ikke.." Svarede han. "Kan jeg få et kram?" Spurgte jeg stille, og satte mig op. "Ja." Smilede han. Jeg svingede min arme rundt om ham, og det samme gjorde han. "Husk, Luke vil altid elske dig. Han vil altid passe på dig og vil altid havde følelser for dig. Det var måske lidt ondt det ´vi´ gjorde mod ham, men det var et uheld. Og det ved du godt. Ikke had dig selv for det, ikke læs haten. Ikke engang tænk på haten. De vil ødelægge alt." Hviskede han i krammet. "Ashton, du ved altid hvad du skal sige.." Svarede jeg smilene og trak mig ud af krammet. "Jeg syntes du skal sige undskyld til Luke.." Svarede Ashton. "Men.. Det var ikke kun det med os, der var problemet.. Jeg så at Luke er mig utro med næsten 13 piger." Svarede jeg med en rystende stemme. "Ahvad?!" Udbrød Ash. "Ja.. Det var derfor han skulle gå." Svarede jeg. "Lad os få noget søvn." Smilede Ash, og lagde sig ned ved siden af mig. Han holdte mig ind til sig, og blidt kyssede jeg hans brystkasse. "Jeg elsker dig Ashton." Smilede jeg. "Husk nu, du er stadigvæk en Hemmings." Grinede han. "Ikke ret meget mere, tror jeg.." Smilede jeg. "Aha, så siger vi det Mrs. Hemmings." Sagde han med et kækt smil, jeg bed mig i læben og kyssede ham på kinden. "Sov godt." Smilede jeg. "I lige måde." Svarede han, og vi lukkede begge øjnene. 

Øjeblikket med Luke og jeg kørte rundt i mit hoved hele tiden, indtil jeg drømte om Ashton og mig. Whut?

Sorry for at kapitelet først kommer nu, har ikke haft tid til at skrive. Har skulle skrive en del med en af mine rigtig gode venner (Luke Hemmings) Så jeg kunne ikke opdatere sorry. See yeah!<3